Faglitteratur

En prægtig kvinde

Det er snart 30 år siden, politikeren Lis Groes døde. Nu har hun fået sin levnedsbeskrivelse.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Om Lis Groes vides, at hun var lige så høj som dronning Margrethe og gik på ret store fødder. At hun havde ni børn, da hun blev handelsminister i Hans Hedtofts regering i 1953 (gå hjem og vug, Lene Espersen), at hun dampede på store cerutter, og at hun altid havde ebbe i kassen (sagde Dirch Passer i en ABC-revy. For hun var gift med FDB-direktøren Ebbe Groes).

Derudover var hun frontfigur i en tid, hvor kvindesagen og forbrugersagen for alvor fik fart på, et begavet og fantastisk energisk menneske med masser af humor og varme. En prægtig kvinde, kort sagt, og selvfølgelig forbillede for sine samtidige medsøstre.

En af dem er Karen Møller, tidligere borgmester i Karlebo, som i sin alders 76. år har sat sig ned og skrevet 280 sider om Lis Groes, der døde i 1974, 63 år gammel. Bogen er delt op i ikke mindre end 94 kapitler, dvs. et nyt kapitel for sådan cirka hver tredje side, så her gås grundigt til værks.

Fra opvæksten som datter af en enlig mor, der måtte aflevere sit barn på børnehjem i to år, mens hun fik en læreruddannelse, over opvæksten i Sønderjylland, skoletiden, spejdertiden, studieårene - hvor den unge Lis kørte Danmark rundt på bagsædet af Piet Heins motorcykel - til voksenlivet som politiker. Og mor, i den grad.


Det er langt. Det er desværre også ret kedeligt - man skal være mere end almindeligt historisk interesseret for at arbejde sig gennem denne levnedsbeskrivelse af en kvinde, hvis storhedsperiode ligger så mange år tilbage. Der er vældig megen opremsning i Karen Møllers bog, det hele skal med, og Lis Groes fortjener al æren - men der er for langt mellem de glimt, der får personen Lis Groes til at leve.

Som historien fra krigsårene, hvor Lis Groes transporterede våben i barnevognen med yngste baby liggende ovenpå, eller fra Dansk Kvindesamfunds 90-års jubilæum i 1961, hvor to af Groesbørnene morede sig med at bytte rundt på alle de sko, som de deltagende damer havde smøget af sig under middagsbordet. Heriblandt kronprinsesse Margrethes.

Nutidsforældre kan måske lære af arbejdsfordelingen i en nibarnsfamilie - faktisk var der ti, for man havde også en fætter boende - hvor børnene fik pligter, fra de var syv-otte år. Én lagde de små i seng, én var i køkkenet, én dækkede bord, én gik ned med skraldespanden og flaskerne osv. Alt efter et nøje planlagt ugeskema, hvor der i øvrigt ikke blev gjort forskel på drenge og piger.

Som Lis Groes konstaterede en af de utallige gange, hvor hun blev spurgt, hvorfor hun dog havde fået så mange børn: »Jeg havde altid forestillet mig, at jeg ville have fire børn. Men da jeg så kom til det femte, opdagede jeg stordriftens fordel«.

Få fuld adgang i 3 måneder for 299 kr

Eller prøv én måned for 1 kr.

Se tilbud

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce