Faglitteratur

Kærlighed for kristne

Vi skal vande hinandens kameler, siger Ribes biskop i klog og erfaren ægteskabsrådgivning.

Faglitteratur
FOR ABONNENTER

Ribes biskop siden 2003, Elisabeth Dons Christensen, er født i 1944 og blev først uddannet som cand.mag. i historie og kristendomskundskab, inden hun i 1993 blev cand. theol.

Hun, der blev tidligt enke med fire børn og siden har giftet sig igen, har skrevet den opbyggelige og lydhøre 'Det sårbare samliv' om, hvad hun kalder 'voksen kærlighed'.

Det udtryk rummer dels de elskendes biologiske alder - nok så relevant i betragtning af, at det heldigvis ikke er udelukket for folk over 50 at opleve en ny kærlighed - dels de krav til menneskelig modenhed, det gode parforhold stiller.

Paradisforventninger
Forfatterens gode hovedtanke er, at vi efter at have fejet Gud af banen selv er blevet den eneste kærligheds-leverandør, og ægteskabet er blevet en religionserstatning.

Og det er en overbelastning, for det kan institutionen umuligt leve op til.

Lige så lidt som vi kan opfylde alle vore partners drømme og paradis-forventninger.

Romantikindustri
Netop forfatterens ord 'paradis-forventninger' finder jeg velvalgt.

For er det ikke lige præcis dem, vi har til parforholdet? Og er det ikke netop i disse forventninger, som vi ved er uopfyldelige i mere end et vist tidsrum, men som den borgerlige moral og romantikindustrien alligevel pådutter os, at vi skuffes barnligt gang på gang? Og derfor lever i serielt monogami med børnene som de mest himmelråbende ofre?

Undervejs i bogen, med f.eks. et kapitel om kærlighed, seksualitet og kvindesyn i Bibelen, får Elisabeth Dons Christensen med citater og realkommentarer forholdsvis overbevisende punkteret nogle myter om kristendommens kvindeundertrykkelse og seksualforskrækkelse. Og for mig personligt fik hendes brug af gammeltestamentlige tekster den positive bieffekt, at jeg ser islam klarere i det lys.

Erfarne og konkrete råd
At kalde 'Det svære samliv' en selvhjælpsbog ville være misvisende, fordi der netop er tale om, at to mennesker skal 'bøje sig mod hinanden', som forfatteren siger med et andet smukt og velvalgt udtryk, og fordi mennesker ifølge den kristne verdens- og kærlighedsforståelse, bogen udspringer af og prædiker, ikke er så selvhjulpne, som vi af og til bilder os ind. For det er Guds kærlighed, der er vores - mere eller mindre mangelfulde - kærligheds forudsætning.

Alligevel kvalificerer bogen til betegnelsen, både fordi Elisabeth Dons Christensen faktisk kommer med både erfarne og konkrete råd om dette og hint:

Sårende bemærkninger med vidner (som er meget mere par-opløsende end dem sagt i tosomhed); indblanding fra familien (partnerens familie er principielt altid fjendeland, siger hun uden at blinke); løgn (skal undgås!), børneopdragelse (især af »ønskebørn, der, fordi de er så ønskede, er ved at tage livet af deres forældre«), skilsmisseog arbejdsfordeling.

Men især fordi hun minder os om ting, man glemmer i det daglige eller måske aldrig har tænkt igennem. Eller i værste fald først tænkt igennem, da det var uigenkaldeligt for sent. For eksempel om tilgivelse: Når vi alle får Guds tilgivelse, kan vi vel også unde næsten vores egen; om at det magtfri rum ikke findes - heller ikke i kærligheden; og at kærligheden ikke er en følelse, men et forhold, der kan fremkalde følelser. Tyg lige på den, før I bestiller tid hos præsten.

De tre prædikener bag i bogen ville måske fungere mundtligt og i den relevante situation. Her gør de ikke. Og kan man ikke klare noget med Gud og Jesus, vil hele denne bog naturligvis være spildte Guds ord på Balle-Lars.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce