0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Følelser kan laves om

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Jeg havde en skrækkelig drøm i nat«, fortæller Daniel Goleman. »Jeg drømte, at jeg igen var videnskabsjournalist på New York Times«. Han lægger hovedet tilbage og griner hjerteligt. En blid og mild mand, der i alle sine udtryk dementerer storbystress og tidens hektiske livsstil.

Forfatteren til bestselleren 'Følelsesmæssig Intelligens' bor i dag i en lille landsby i Massachusetts, hvor han starter hver morgen med en halv times meditation. Men lige nu er han på rejse med sin terapeut. Det kalder han hustruen Tara Bennett-Goleman, der er hans partner både i ægteskab og arbejdsliv.

»Det var en fælles idé, at intelligens også handler om følelser«, siger han. »Det er ikke en høj IQ, der betinger, om man klarer sig godt i livet. Det er vigtigere at kende sine følelser og være i stand til at berolige og motivere sig selv. Jeg skrev en bog om den teori og dens sociale aspekter. Imens gik Tara i gang med en bog, der fortæller, hvordan det enkelte menneske kan opdyrke sin følelsesmæssige intelligens«.

Den hedder 'Følelsernes Alkymi' og udkommer på dansk sidst i oktober på Borgens Forlag. Titlen henviser til middelalderens alkymister, der prøvede at forvandle bly til guld. For menneskets sind er lige så plastisk, hævder Tara Bennett-Goleman. Vi har alle en naturlig evne til at forvandle forvirring og følelsernes tummel til indsigt, ro og klarhed.

Yndlings-skænderiet
Hun ligner næsten sin mands tvilling. En mild, mørk skønhed, som færdes hjemmevant i den nyeste hjerneforskning, psykoterapi og ældgammelt buddhistisk tankegods. For disse tre størrelser har et tæt slægtskab, fremgår det af bogen, der har forord af ingen ringere end Dalai Lama.

Konklusionen er, at destruktive følelser bærer ansvaret for alle konflikter i denne verden. Den gode nyhed er, at de lader sig forvandle.

Tara Bennett-Goleman har opstillet et detaljeret kort over de destruktive følelsesmæssige vaner, vi alle er underlagt i større eller mindre grad.

Hun kalder dem 'skemaer', og de omfatter typiske reaktionsmønstre som perfektionisme, mistro, angst for at blive forladt eller forkælet rethaveriskhed. Følelsesmæssige fælder, der giver lidelse og anbringer os i konflikter med andre mennesker.

Kuren hedder 'mindfulness'. En slags meditativ 'fuld opmærksomhed', der på et magisk kvart sekund kan hindre en tanke i at udvikle sig til stormfulde følelser.

»Min egen dårlige vane hedder perfektionisme», siger Daniel Goleman. »Den er meget udbredt i de hektiske, moderne samfund, der møder os med krav om at udrette noget og opnå materielle goder og prestige«.

»Folk presser sig selv til at opnå det perfekte. Men ofte sker det på bekostning af deres privatliv, deres helbred og deres forhold til andre mennesker. Det starter allerede i skolen. Vi opgejler vores børn til at drive sig selv for hårdt. Men ingen opmuntrer os til at se på omkostningerne«.

I starten af deres 20-årige ægteskab var der mange skænderier. Hans perfektionisme bandt ham til arbejdsværelset i mange timer. Hun følte sig overset og bekymret over den lukkede dør. For i hendes sind lå der en stor angst for at blive forladt. Gang på gang udløste disse to vanemønstre hinanden. Det var som en tango, der eskalerede til et skænderi.

»Man overreagerer. Man bliver meget såret, vred eller jaloux«, siger Tara Bennett-Goleman. »Men undersøger man de følelser, der udløser skænderiet, opdager man, at det blot er vanemønstrene, der danser med hinanden. Når man indser det, mister de deres magt. Fuld opmærksomhed på vores følelsesmæssige reaktioner er som en modgift. Vi kan vaccinere os selv mod angreb fra disse dårlige vaner«.

Hjernen kan skifte gear
I de sidste ti år har Goleman-parret været meget opmærksomme på disse mønstre. De bliver nu fanget i luften, inden de når at udvikle sig til et skænderi. Men Tara Bennett-Goleman hævder ikke, at det er let.

For en vane kan være så godt indlært, at den fungerer som en skure i sindet. Så vil den præge et menneskes livssyn og historie på samme måde som en drejebog, man er pisket til at gentage i forhold efter forhold. Vanen påvirker ikke kun følelserne. Den bestemmer også tænkemåden og adfærden.

»Min bog er en guide, der fortæller om vejen til personlig frihed og indsigt. For jeg vil gerne give folk et håb: Vi behøver ikke være fanget af disse følelser på livstid. Vejen ud af det mentale fængsel er opmærksomhed. I et brøkdel af et sekund standser man op og tænker: 'Åh, nu søger jeg igen hen til udgangen i en forsamling af mennesker. Det er min angst for social udelukkelse, der er på spil'«.

»Man kan rådføre sig med en terapeut. Man kan dyrke meditation eller arbejde med åndedrættet. Men først og fremmest handler det om at genkende de negative reaktionsmønstre, så man kan håndtere dem og berolige sig selv. Man skal ikke gemme disse følelser ned i en sort kasse. Man skal forstå dem, se dem i øjnene og give sig selv medfølelse. Herefter er det lettere at ændre adfærd«.

»For hjernen er 'plastisk'. Neuropsykologer har påvist, at hjernefunktionen ændrer sig, hver gang man danner en ny vane. Der dannes en ny sti i hjernen, som gradvist bliver stærkere og stærkere«.

»Og med tiden bliver det lettere at praktisere den nye adfærd. Man kan sige, at hjernen skifter gear. Men det kræver en indsats. Det tager tid, før en ny vane føles behagelig og velkendt«, siger Tara Bennett-Goleman.

Omsorg og oprør
De dårlige vanemønstre nedarves ofte fra generation til generation. Men forældre er for det meste ikke selv klar over, hvordan de formidler vaner og budskaber til deres børn. De gør det ikke med vilje. Tara Bennett-Goleman kender dog også frygtelige tilfælde, hvor for eksempel en overkritisk mor helt bevidst har forsøgt at kontrollere sit barn.

»Men i det øjeblik forældre bliver klar over, at deres vanemønstre kan skade deres børn, er de fleste meget motiverede for at ændre tingenes tilstand«, siger hun. »Vi kan standse disse selvødelæggende spiraler.

Gevinsten er, at vi kommer i kontakt med en mere autentisk del af vores personlighed. Vi bliver mere nærværende og medfølende i omgangen med os selv og andre«.
Daniel Goleman bryder ind og siger med et glimt i øjet: »Det skaber i hvert fald bedre relationer mennesker imellem. Bedre forhold mellem forældre og børn og bedre ægteskaber...«.

Så fortæller han om en far, der for nylig deltog i et af parrets workshops i Zürich. Han var immigreret til Schweiz som barn og bar på et trauma for sårbarhed. Hans vanetænkning var skabt af barske erfaringer: 'Alting kan gå galt. Man må være omhyggelig og anstrenge sig ekstra meget i skolen'.

Han opfattede det som omsorg, når han kørte sin 16-årige søn hårdt. En omsorg, som sønnen opfattede som kvælende kontrol. Sønnen gjorde oprør. Og faderen forstod ikke hvorfor.

Forvrængninger
»Vi har brug for værktøjer, så vi kan forstå, hvad der foregår i vores familier«, siger Tara Bennett-Goleman. »Men vi anbefaler sædvanligvis ikke, at man for eksempel opsøger en kontrollerende mor og forklarer hende, hvad hun har gjort galt. For disse vanemønstre er ladet med stærke følelser. Konfrontationer ender ofte i angreb og beskyldninger«.

»I stedet kan man skrive et brev til sin mor - og lade være med at sende det. Det vigtigste er, at du forandrer dig selv, så hun ikke længere kan drive dig til vanvid. Man kan sætte grænser og nægte at finde sig bestemte typer af opførsel. Man kan selv nægte at spille sin rolle i det negative mønster«.

»'Fuld opmærksomhed' betyder, at man kan holde ud at være hos sine følelser, selv om de er meget intense. At man får et ståsted inden i sig selv, så man roligt kan erkende, at mange af disse mønstre er forvrængninger og fortolkninger af virkeligheden. Man træner sig i ikke at lade følelserne tage magten«.

»Det er næsten som en daglig work-out i fitness centret«, tilføjer Daniel Goleman. »Hver dag må du træne din opmærksomheds-muskel. Så er den parat til brug, i det øjeblik du og din ægtefælle begynder at ryge i totterne på hinanden«.

Han bruger et eksempel: Din kæreste kigger på en anden pige. Du begynder at blive jaloux og straks melder tanken sig: 'Han forlader mig nok snart!'«.

»Men hvis din opmærksomheds-muskel er veltrænet, kan du træde et skridt tilbage og indse, at det bare er tankespind: 'Det var såmænd blot mit forladtheds-skema, der spillede mig et puds'«.

Buddhismens mestre
Goleman-parret lægger ikke skjul på, at teorien om følelsesmæssig intelligens har rod i et ældgammelt system inden for buddhistisk psykologi, som ikke er særligt kendt i Vesten. I det system lægger man vægt på det, som fungerer hos mennesket. I vestlig psykologi er man derimod mere fokuseret på det, som er i vejen med mennesket.

Daniel Goleman har undervist i Indien i begyndelsen af 80erne, da han var nybagt psykolog fra Harvard University. Tara Bennett-Goleman har i mere end tyve år studeret under tibetanske mestre fra Tibet, Nepal og Burma. De dyrker begge meditation og henter jævnligt inspiration i buddhistiske 'retreats' verden over.

Men lige nu er de trætte. De har besøgt private venner på Djursland og danset samba til den lyse morgen. De vil hellere en tur i Tivoli. Men Daniel Goleman når en bemærkning på falderebet:

»Det er bemærkelsesværdigt, at den buddhistiske tankegang passer som fod i hose til den viden, vi har fået i det nyeste hjerneforskning«, siger han. »Den fælles konklusion er, at en af bevidsthedens mest fantastiske egenskaber er, at den lader sig forvandle«.

»Danmark er et roligt, afslappet land. Men jeg gætter på, at selv her hvirvler tilværelsen alt for let ud af kontrol. Vi har brug for de ældgamle traditioner fra alverdens kulturer. Det er en af globaliseringens store fordele, at de i dag er tilgængelige«.

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere