0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mit liv som underhund

Romanfiguren Johan Kraft er proletarknægten, der voksede op i 60'erne og udadtil ligner et mønstereksempel på visioner i den Ikea-møblerede svenske velfærdsmodel. Johan Kraft fik akademisk titel. Men han blev ved med at føle sig mindreværdig. I Sverige er fortællingen om ham solgt i 300.000 eksemplarer.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Martin Zakora

Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Feature
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Da forfatteren Torbjörn Flygt var nyfødt i 1964, tog de svenske politikere en beslutning, som fik afgørende indflydelse på hans og mange andre svenske børns opvækst. Politikerne vedtog, at der skulle bygges en hel million funklende nye lejligheder i tiåret mellem 1965 og 1975.

'Miljonprogrammet', som beslutningen blev kaldt, indgik i bygningen af det socialdemokratiske, svenske velfærdssamfund. Visionen gik ud på at skabe flere kvadratmeter, flere værelser og flere grønne byarealer til børnefamilierne.

»Man byggede efter samme skabelon i alle svenske byer. Bebyggelserne er som småbyer inde i byerne. Med græsplæner foran boligerne, der omkranser et forretningscentrum. Der er ingen arbejdspladser, ingen andre butikker, ingen infrastruktur«, siger Torbjörn Flygt i dag.

'Miljonprogrammet' var en smuk tanke. Men i dag ligner det et symbol på, hvor vanskeligt det er at demokratisere og planlægge det gode liv efter en skabelon.

For som Torbjörn Flygt lader sin hovedperson, Johan Kraft, fortælle det i den prisbelønnede, ordfede, læserslugende udviklingsroman 'Underdog', nøjedes børn af 1960'erne og 1970'erne ikke med at sige pænt ja tak til det færdigbyggede velfærdssamfund, som deres forældre og bedsteforældre havde været årtier om at skabe. Ligesom romanens Johan Kraft voksede også andre proletarunger ud af arbejderklassen med en følelse af klasseløshed, mindreværd, vrede og materiel umættelighed.

Torbjörn Flygt deler ikke sin hovedpersons opgivende, selvdestruktive tankegang. Men han forstår og genkender sin Johan Kraft, ligesom mange læsere sandsynligvis gør. I hvert fald har Torbjörn Flygt i Sverige solgt hele 300.000 eksemplarer af 'Underdog', som i 2001 modtog den store svenske litteraturpris 'Augustpriset'. Inden han skrev 'Underdog', havde Flygt fået udgivet to romaner, der var blevet solgt i et par tusinde eksemplarer.

Tilsammen. Med generations- og samtidsfortællingen 'Underdog' lykkedes det ham at sætte rammende og samtidig let forståelige ord på, hvad der skete med det færdigbyggede, skandinaviske velfærdssamfund:

Plads til højresving
»Da den svenske velfærdsmodel var færdigbygget i midten af 70'erne, holdt vi op med at sige til hinanden: Det her må vi kunne gøre bedre. Og derfor blev der pludselig plads til andre strømninger. Til en højredrejning, men også til andre tankegange og til andre muligheder. Til individuel tankegang«, siger Flygt om det seneste store værdiskred i svensk tankegang.

Det er et skred, som stadig finder sted. Både i det store. Og for den enkelte som inden i hovedet på Johan Kraft. Ligesom alle andre - og helt i tråd med en af romanens pointer - må Johan Kraft hele tiden se tilbage på fortiden for at forstå sin nutid og tænke: »Havde jeg bare vidst dengang, hvad jeg nu ved«.

Både Torbjörn Flygt og hovedpersonen, Johan Kraft, voksede op i Malmø-bebyggelsen Borgmästergården, som var en del af 'miljonprogrammet'.

Men Johan Krafts opvækst var materielt set mere fattig. Romanens moder er fabriksarbejder og eneforsørger af drengen og hans fem år ældre storesøster, Monika.

Det er søsteren, som slæber den tungeste del af den sociale arv, mens lillebroderen glider af og glider udenom ved at lyve eller argumentere frækt og dygtigt hele vejen igennem. Johan Kraft er derfor næsten den fødte jurist. Men hvis han var blevet født ind i svensk arbejderklasse en generation tidligere, havde han sandsynligvis aldrig fået uddannelsen.

Nu får han sin akademiske titel uden at føle sig hjemme i middelklassens spilleregler. Den voksne Johan Kraft tilhører hverken den ene eller den anden samfundsklasse. Han er en underdog. Og selv om klasseinddelingen ikke længere er så skarp som i Johan Krafts barndom, kommer der ifølge Flygt fortsat mange underdogs til:

»Her i Malmø er der for eksempel mange indvandrere, som holdes uden for erhvervslivet. Jeg tror, at mange af dem føler sig som underdogs. Det samme gælder også stadig en del svenskere uden uddannelse og med arbejderklasserødder. De er the white trash«.

I Sverige er 'Underdog' af mange blevet modtaget som svaret på efterlysningen af den store, episke og socialt bevidste roman, der kunne sammenfatte slutningen af 1900-tallet. Nu venter svenskerne på den første store, episke roman skrevet af en indvandrer. Imens er Torbjörn Flygt kun i det små i gang med at skrive noget nyt. Siden 'Underdog' udkom, har han brugt meget tid på at tale om den roman og læse op af den. Når han ikke har passet sit første barn, der er et par år og snart bliver storesøster.

Når han igen skal skrive for alvor, bliver han for første gang fri for at sidde i et hjørne af familiens lejlighed i Malmø. Da udlejeren havde læst 'Underdog', genkendte han så mange ting og var så begejstret, at han tilbød Torbjörn Flygt at bruge en ledig lejlighed som arbejdsplads.