Thriller. Mich Vraa skrev sin første roman som 27 årig. Arkivfoto: Joachim Adrian

Thriller. Mich Vraa skrev sin første roman som 27 årig. Arkivfoto: Joachim Adrian

Interview

Journalisten Mich Vraa om at være forfatter: Man får lov at bruge sin fantasi

Som journalist må man ikke forlade virkeligheden. Som forfatter kan man til gengæld bruge løs af sine egne indfald.

Interview

Forfatter Mich Vraa blev uddannet journalist i 1979 og arbejdede 15 år på Ekstra Bladets Fyn-redaktion, før han byttede reporterjobbet ud med en tilværelse som oversætter og forfatter. Han er aktuel med romanen ’Haabet’, der handler om den danske slavehandel.

»Da jeg kom til Ekstra Bladet, var det gyldne dage, hvor oplaget var på en kvart million. Vi var fem-seks mand i Odense, og når man sidder på et geografisk område, dækker man alt – altså undtagen sport. Der var meget krimistof og heldigvis ikke så meget sladderstof, for det kan jeg virkelig ikke holde ud. Min første roman – og det er nok helt typisk – var en thriller, som byggede på nogle af de ting, jeg oplevede som journalist«.

Hvad var det, skønlitteraturen tilbød, som journalistikken forhindrede?

»Man får lov at bruge sin fantasi. Romaner er jo fodret af fantasi, og den må man ikke bruge inden for regulær journalistik. Så trangen til at bruge fantasien kan man få afløb for ved at skrive historier. Sådan begynder det for mange journalister. Jeg skrev en thriller med titlen ’Papegøjejagt’ som 27-årig og kunne ikke kende forskel på røv og albuer. Det ville nok have været klogt at vente et par år. Men da jeg sendte den ind til et forlag, fik jeg ja efter en uge, og den blev trykt uden redigering. Den røg bare på! Og det var et professionelt forlag. I dag ved jeg, at sådan foregår det normalt ikke. De trykte 5.000 eksemplarer, hvilket i dag ville være uhørt for en ny forfatter. Og de fik dem også solgt. Ret utroligt«.

Hvad afgjorde, hvilken type romaner du ville skrive?

»Dengang handlede det om, at man havde en kriminalhistorie, der satte noget i gang. Min anden bog var også en thriller, og den udsprang af, at jeg skrev om en sag med en forsvunden kvinde og så fotografen affotografere et pasbillede. Så kørte fantasien, og jeg skruede en historie sammen. Hvad angår ’Haabet’, min nye roman, så har det været drivkraften at fortælle den rystende historie om den danske slavehandel til et bredt publikum. Det ligger til højrebenet for en journalist, at man vil finde ind til noget, som ikke alment er kendt. Historien er godt belyst i fagbøger, men der er mange danskere, der ikke har stiftet bekendtskab med dem. Jeg var selv chokeret over, hvad der gik for sig dengang. Man kan sige, at det er kendt stof, men ’Haabet’ er en afsløring for et bredere publikum«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce