Univers. Grøn og lilla kæmper imod et omsiggribende mørke. Den kvindelige superhelt Black Orchid er død, men ikke borte. Tegning: Dave McKean

Univers. Grøn og lilla kæmper imod et omsiggribende mørke. Den kvindelige superhelt Black Orchid er død, men ikke borte. Tegning: Dave McKean

Skønlitteratur

I en verden uden Superman

Neil Gaiman og David McKeans ’Black Orchid’ vendte mulden under de døde superheltes mytologi og fandt håb for tegneserien og fremtiden i komposten.

Skønlitteratur

Neil Gaiman er en forfatter, der er seriøst optaget af at finde et form- og fortællesprog, som kan forene mytologi og modernitet i en gotisk fortælleramme.

Han har gjort det med held i den uortodokse roman ’American Gods’, men Gaimans mest skelsættende indsats indfandt sig adskillige år tidligere på tegneseriefronten. Som forfatter til serien ’The Sandman’ og sammen med tegneren Dave McKean i den banebrydende graphic novel ’Black Orchid’, der på mange måder satte nye standarder, da den dukkede op for 20 år siden.

Leder man efter de gamle guders arvtagere i den moderne kultur, er det oplagt at fokusere på fænomenet superhelte. Disse farvestrålende forkæmpere for en højere orden, der typisk har overmenneskelige egenskaber og er tæt på at være uovervindelige.

Samtidig udgør superheltene tilsammen en slags panteon, hvor hver enkelt muskuløs gudeskikkelse i opfindsom trikot udfolder sin særlige specialitet. ’Black Orchid’ forholder sig til superheltene, men det står hurtigt klart, at det sker ud fra en uventet form for afmytologisering.

I underverdenen hersker bossen Lex Luthor og hans firma LexCorp uindskrænket. Luthor ligner som gangsterboss ikke en karikatur. Faktisk ligner han Marlon Brando som Kurtz i ’Dommedag Nu’. Der er ingen Superman. Så ham må arvefjenden Lex Luthor altså have fået has på. Hvilket i superheltenes univers næsten er det samme, som når eksistentialisterne erklærede Gud død.
Volden og brutaliteten triumferer

I sådan en verden kan en kvindelig superhelt som Black Orchid rent faktisk risikere at blive henrettet på nogle af bogens første sider! Forbryderne skal dog ikke for tidligt ånde lettet op. Batman (superhelten uden superevner) lurer i skyggerne, og Swamp Thing gemmer sig i sumpen. Black Orchid er død, men ikke borte.

Fortællingen udspiller sig primært i et realistisk forbryderunivers, men bevæger sig samtidig ind i et parallelunivers, hvor naturen udgør en alternativ kraft. Hvis fortællingen havde været mindre seriøs, kunne den have haft en helt ved navn Grønne Fingre! Nu er det i stedet en ambitiøs fortælling, hvor naturens stofskifte næsten udgør en slags nadvermysterium. Det levende stof går igennem døden og genopstår som stof.

I historien kæmper farverne grøn og lilla imod et omsiggribende mørke inden for fortællingernes rammer. Blodig vold er en central del af handlingen, men hvor en kollega som Frank Miller svælger i vold, er volden i ’Black Orchid’ en slags antivold.

Passende nok for en historie, der handler om, at volden og brutaliteten triumferer på kort sigt, men i sidste ende viser sig utilstrækkelig, hvis verden ikke skal skilles ad, men samles igen. En økologisk fabel, men mere grusom og håbefuld end politisk korrekt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce