Portræt.  Den legendariske  baseballspiller  Babe Ruth tager  et par skridt mod udødeligheden i Dennis Lehanes nye roman  'The Given Day'. Foto: Polfoto

Portræt. Den legendariske baseballspiller Babe Ruth tager et par skridt mod udødeligheden i Dennis Lehanes nye roman 'The Given Day'. Foto: Polfoto

Skønlitteratur

Mystic River-forfatter skriver medrivende om Boston

Krimiforfatteren Dennis Lehane fortæller om et Boston hårdt ramt af optøjer, bombeattentater og rævekager.

Skønlitteratur

Som krimiforfatter har Dennis Lehane suverænt indhegnet Boston som sin hjemmebane.

Genkender man ikke umiddelbart Lehanes navn, genkender man måske den fortættede Boston-stemning og de smertefuldt sammenknyttede handlingstråde i de vellykkede Lehane-filmatiseringer ’Mystic River’ af Clint Eastwood og seneste ’Gone Baby Gone’ af Ben Affleck.

Lehane er et af de ypperste eksempler på den særlige symbiose, som i den moderne krimilitteratur så ofte opstår mellem en forfatter og en by.

Selv om han i flere bøger har brugt Patrick Kenzie som hovedperson, kan man hævde, at Boston er den virkelige gennemgående hovedperson i Lehanes bøger.

Omlægning af kursen
Det samme gælder i høj grad i Lehanes kleppert ’The Given Day’, der er en ambitiøs omlægning af hans litterære kurs.

Lehanes krimier er i forvejen mere litteratur end whodunnit, men ’The Given Day’ er et grandiost forsøg på at skrive en stor historisk roman, der samtidig fungerer som spejl for nutiden.

Skal man finde en pendant, så er krimikollegaen Elmore Leonards historiske Cuba-roman ’Cuba Libre’ den mest oplagte, men ’The Given Day’ er på alle måder større i sit anslag og sin ambition.

Race, emigranter og baseball
’The Given Day’ er en historisk roman, der maler med bred pensel på det helt store lærred. Romanen udspiller sig kort efter Første Verdenskrig.

Et år indrammet af den spanske syge og forbudstidens begyndelse.

Det er på én gang irsk familiesaga og et amerikansk drama om race, emigranter, baseball og ikke mindst arbejdskamp. Titlen ’The Given Day’ minder om Thomas Pynchons seneste værk ’Against The Day’, og pudsigt nok deler de to stilistisk vidt forskellige kraftanstrengelser tema.

Begge romaner fokuserer på det amerikanske samfund på et tidspunkt, hvor kapitalismen var nådesløs og rå i sin urform.

Hvor strejker og krav om menneskeværdig aflønning blev slået ned med brutal vold, og hvor attentater begået af indvandrede anarkister til gengæld også hørte til dagens uorden.

Tre spor
’The Given Day’ følger tre spor.

Den unge politibetjent Danny Coughlin er søn af den højtstående politimand Thomas Coughlin, der sammen med andre irske indvandrere udgjorde ordensmagten i den gamle amerikanske storby.

Men i kølvandet på krigens frivillige lønstop stod byens politimænd tilbage som håbløst underbetalte. Som politimænd og ansvarlige for offentlig ro og orden måtte de hverken strejke eller være medlemmer af en fagforening.

Det blev groft udnyttet.

80 timers arbejdsuge til en sulteløn, der var ca. det halve af, hvad en skraldemand eller en konduktør tjente.

Efter at have arbejdet under jorden med at afsløre ’undergravende’ elementer – alt fra blodtørstige anarkister til ganske almindelige sultne arbejdere – skifter Danny Coughlin side og begynder at organisere de tøvende politimænd.

Hvilket samtidig bringer ham på kollisionskurs ikke blot med myndighederne, men også med hans far og bror.

Sorte Luther
Romanens anden hovedperson er den sorte Luther, som efter et skuddrama i et lyssky miljø må flygte fra sin gravide kone og søge tilflugt i Boston.

Her finder han ikke ligefrem fred og ro.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Epidemi, bombeattentater, arbejdskampe, banditter, korrupte politifolk og raceoptøjer ryster ikke kun Luther i Boston i 1918 og 1919. Magtens mænd vil med al magt forhindre, at den russiske revolution spreder sig, så der bliver ikke taget med fløjlshandsker i en konflikt, der i forvejen ikke var for sarte sjæle.

I hele romanen trækker det op til en konflikt, som åbenlyst nok i Dennis Lehanes optik fik afgørende betydning for, hvordan mangt og meget senere udviklede sig ikke blot i Boston, men i USA. Det er et Amerika i kamp med sig selv.

Skarpe portrætter
Såvel i kulissen som i nøglepositioner i handlingen tegner Lehane skarpe portrætter af historiske personer.

Her er den legendariske baseballspiller Babe Ruth, buttet og usikker, ved at tage de første skridt ind i sin udødelighed som sportshelt.

Her er den senere præsident Calvin Coolidge fremstillet som kynisk luskefis og usselryg, mens en ung J. Edgar Hoover som en endnu kun halvvejs udklækket Mefistofeles er malet som selveste den bureaukratiske fanden på væggen.

’The Given Day’ er en dampende varm og medrivende koloreret historisk roman, man sluger i store, saftige lunser.

En fortælling, der er en hyldest til Bostons blandede historie og til det kraftige irske blod og ikke mindst en salut fra fortiden, der minder om, hvilke omkostninger der ligger bag skabelsen af det rige, turbulente, splittede og kriseramte USA, Barack Obama nu skal til at overtage.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce