Vinder. Ida Jessen modtager en laurbærkrans, et guldemblem, et boggavekort på 2.500 kr. samt en check på 10.000 som bevis på hæderen. Arkivfoto.
Foto: TOBIAS SELNÆS MARKUSSEN

Vinder. Ida Jessen modtager en laurbærkrans, et guldemblem, et boggavekort på 2.500 kr. samt en check på 10.000 som bevis på hæderen. Arkivfoto.

Skønlitteratur

Ida Jessen vinder De gyldne Laurbær

45-årig sønderjyde modtager landets mest prestigefulde litteraturpris.

Skønlitteratur

Lige nu - klokken 13 - ringer det på hos forfatteren Ida Jessen, der bor på Østerbro i København.

Udenfor venter pressen og formanden for BoghandlerKlubben, Anders Mejlbjerg, med et dejligt budskab:

- Du, Ida Jessen, har vundet litteraturprisen De gyldne Laurbær 2009 for din roman 'Børnene'.

'En moderne realist' Den 45-årige sønderjyske forfatter udgav sin tredje roman om den fiktive himmerlandske by Hvium i august 2009.

Bogen om sundhedsplejersken Solvej og hendes problemer med at tumle datter, eksmand og nye omgivelser, fik flotte anmeldelser, da den udkom:

Hos Politiken kvitterede anmelder May Schack med fem hjerter og skrev blandt andet:

»Ida Jessen moraliserer ikke. Som en ægte moderne realist fremstiller hun, og den klassiske form med at bruge skiftende synsvinkler tillader os at se alle personers grumsede motiver og komplekse følelser, både i besindelsens og eftertankens øjeblikke, og når de desperate befinder sig midt i orkanens øje«.

LÆS HELE ANMELDELSEN

Hos Berlingske Tidende fik 'Børnene' topkarakteren seks, mens Jyllands-Posten og Ekstra Bladet uddelte fem stjerner.

'Hver generation har sine hundelorte'

Ifølge Ida Jessen handler 'Børnene om' et generationsopgør:

»Romanen handler for mig om vores generation og alt det, vi slæber med. Skilsmisserne og hvad deraf følger. Hver generation har sine kvababbelser, sine hundelorte, rent ud sagt. Hver generation har sine præcise steder, hvor det trykker i samvittigheden«, sagde forfatteren i et interview med Politikens Carsten Andersen i august 2009.

LÆS HELE INTERVIEWET'Vi hviler trygt i Ida Jessens forfatterhænder'

De gyldne Laurbær uddeles af de danske boghandlere.

Ifølge BoghandlerKlubben gives prisen til en nulevende forfatter, som »fortjener al den påskønnelse og opmuntring, som vi boghandlere og medhjælpere gennem denne manifestation kan bidrage til«.

Selve laurbærkransningen finder sted ved en fest i marts eller april.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce