Tøvejr. Det tyske pseudonym Anne Chaplets roman 'Liget i sneen' er, om end sympatisk og ikke uspændende, blot en bagatel.
Foto: GALBIATI SARA

Tøvejr. Det tyske pseudonym Anne Chaplets roman 'Liget i sneen' er, om end sympatisk og ikke uspændende, blot en bagatel.

Skønlitteratur

Tysk krimi er en sjusket bagatel

'Liget i sneen' er en sympatisk, men ikke nævneværdigt spændende tysk krimi.

Skønlitteratur

I skrivende stund (medio februar) forekommer det såmænd slet ikke usandsynligt, at man kunne finde et lig under sneen, når den engang smelter, her ude på landet.

Klimatisk set. I virkelighedens verden sker den slags heldigvis sjældent. I kriminallitteraturen er det dagens orden.

Det er da heller ikke liget i sneen, der giver det tyske pseudonym Anne Chaplets roman af samme navn problemer med troværdigheden, ej heller at det er en forbrydelse i fortiden, der sætter skub i begivenhedernes skæve gang.

Arvesynd og det der ligner er en tysk specialitet.

Men handlingen i ’Liget i sneen’ foregår i en landsby, hvis sociale relationer og frem for alt den konstante nabosnak, møder, intriger og fælles tiltag er så omfattende og hyppige, at det må være vanskeligt for dens beboere at opretholde en privat tilværelse med fuldtidsjob ved siden af.

Supermand og outsider Men selvfølgelig: den megen nabokontakt sætter skub i sagerne og sikrer, at den sympatiske, katteelskende freelancer Paul Bremer, der bor alene, hele tiden involveres i sin omverden.

Bremer var også var hovedperson i Chaplets ’Caruso synger ikke mere’, og han er en fin afveksling fra både de livstrætte politimænd og de sammenbidte journalistkvinder, der ifølge min spinkle statistik fylder en del i krimier.

Bremer, der har forladt den nærliggende storby Frankfurt for at forfølge sin forfatterdrøm i et lille hus på landet, er ganske vist en slags supermand og outsider, men han er det på området for sociale ressourcer, og han holdes på ingen måde udenfor.

Lynchstemning

En børnelæge med fritidshus på egnen beskyldes for et af de lokale børns tragiske, men hændelige død under en operation, og kort efter tilstår hans kone at have kørt sin elsker ned.

Intet er dog, som det ser ud til. En mere omhyggelig forfatter havde nok brugt snedækkets metaforiske potentiale noget mere, men det er genren måske ikke til.

Paul Bremer holder af sine naboer i landsbyen og de af ham, men han og dermed læseren gyser over, hvor hurtigt en lynchstemning breder sig. På den anden side er der meget, han ikke ved.

Det finder han så ud af – sammen med læseren.

Anne Chaplet bruger Bremer og hans ven, statsadvokaten Karen Stark i Frankfurt, som sit tvekønnede talerør.

Der er dog flere stemmer i ’Liget i sneen’, som man lidt pompøst måske kunne kalde en kollektivroman. Men den er, om end sympatisk og ikke uspændende, blot en bagatel. Dertil desværre sjusket oversat.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce