Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

TILBAGEBLIK. Jette Anne Kaarsbøl synes selv, hun i 'Din næstes hus' undgår at lægge sig i slipstrømmen på sig selv og den storsælgende debutroman, 'Den lukkede bog'. Men det betyder ikke, at hun slipper for at være nervøs.  Foto: Niels Christensen

TILBAGEBLIK. Jette Anne Kaarsbøl synes selv, hun i 'Din næstes hus' undgår at lægge sig i slipstrømmen på sig selv og den storsælgende debutroman, 'Den lukkede bog'. Men det betyder ikke, at hun slipper for at være nervøs. Foto: Niels Christensen

Skønlitteratur

Jette Kaarsbøl har det værre end de fleste

Seks år efter 'Den lukkede bog' er Jette Kaarsbøl klar med sin nye roman.

Skønlitteratur

For seks år siden stod Jette A. Kaarsbøl som en af de mest spektakulære romandebutanter i nyere dansk litteraturhistorie.

Ud af den tilsyneladende intethed kom den dengang 42-årige lærer med ’Den lukkede bog’, som solgte 170.000 eksemplarer, og hvis handling var plantet midt i tiden for det moderne gennembrud i 1870’erne.

En tid, der gav de første frigørelsesfingerpeg. I normer. I opdragelse. I ægteskab.

I sin nye roman dykker hun ned i nutiden, hvor frigørelsen i vidt omfang er en realitet. Det samme er de medfølgende omkostninger.

LÆS ANMELDELSE

»Jeg kom til at tænke på det forleden, da vi gik over til det digitale tv-signal. Da jeg var ung, sad vi i frokostpausen og talte sammen om de tv-programmer, vi havde set dagen før, for vi havde alle den samme referenceramme. I dag behøver vi stort set ikke have noget med hinanden at gøre.« siger Jette Kaarsbøl.

Og hun fortsætter:

»Vi kan sidde helt alene foran hver vores skærm. Det er et tagselvbord, og vi behøver ikke engang henvende os til sidemanden for at få rakt sovsen eller kartoflerne, for vi er selvkørende. Og det er bare et ud af en milliard forskellige tegn på, at vi mere eller mindre er blevet vores eget personligt projekt«

Nervøsiteten kommer op til udgivelsen Denne mandag er november kun lige begyndt, men hjemme i det lyse og enkelt møblerede byhus i Hillerød kan forfatteren imidlertid godt mærke, at nervøsiteten op til udgivelsen tager til. »Jeg ved ikke, hvordan andre har det med at udgive deres anden bog, men jeg håber ikke, der er mange, som har det værre, end jeg har«, siger hun. Så – ja – hvis nogen spørger. Hun er nervøs, men forsøger også at tage tingene, som de kommer. Når man har valgt at skrive og få ting udgivet, nytter det heller ikke noget at pibe, når det begynder at gøre ondt, som hun selv påpeger. I sin nye roman, ’Din næstes hus’, fortæller hun om den midaldrende arkitekt Laus Lindborg, som er en mand uden personlig ballast. En mand, der flagrer fra kvinde til kvinde, og som også er uden forankring i sin egen familie. Hans far, som også er arkitekt, er kuldsejlet såvel fagligt som personligt, og deres kontakt foregår helt overfladisk. Da faderen dør af et hjertestop, mærker Laus tomheden runge i sit liv. Der er ikke meget at holde fast i, og selv er han altid på vej et andet sted hen, når tingene begynder at brænde på. Filmer med præstekonen I romanens historie drager han til St. Randing, en flække i provinsen, hvor han dels benytter en orlov til at deltage i et kunstfotoprojekt, dels til at filme lidt med præstens unge kone, der åbenbart er lige så smækker, som den rundbuede kontrabas, hun spiller på. »Laus er blevet kaldt usympatisk af nogle af dem, der har læst bogen, og det er han også. På en måde er han meget menneskelig og helt på skideren«, siger hun. Da Jette A. Kaarsbøl nogle dage tidligere talte med en journalist om den kriseramte Laus, havde han dog lidt svært ved at kapere, at hovedpersonen skulle være usympatisk. »Hvad mener du med det? Det er jo mig«, sagde journalisten. For Jette A. Kaarsbøl gør det imidlertid ikke noget, hvis læserne ikke bryder sig om Laus Lindborg og hans måde at tackle det moderne liv på. »Sådan må det gerne være. At man kan tager afstand fra hans handlinger og alligevel forstår, hvad der driver ham til at fortsætte«. Rodløsheden?»Ja, og ensomheden. Den, vi alle bærer på, og som vi forsøger at gemme for hinanden. Ensomheden og længslen er jo menneskelige grundvilkår. Det er så her, det er væsentligt at spørge, om ikke den måde, vi lever på, gør det ekstra vanskeligt for os at komme i ægte relation med andre mennesker?

Fordi vores liv er så omskifteligt. På godt og ondt. Du har jo altid muligheden for at forlade det, du er i. Den dør står altid åben, og det, tror jeg, påvirker den måde, vi går ind i forhold på. Både arbejdsforhold og kærlighedsforhold«.

Jette Kaarsbøl kan godt se, at hun stiller skarp på det, filosoffen Anders Fogh Jensen har kaldt ’projektmennesket’, men det betyder ikke, at hun tager afstand fra det moderne, frigjorte menneskes liv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg fælder ikke dom over nogen. Jeg vil bare gerne stille nogle spørgsmål. Om vi kan lide at se os selv spejlet på denne måde?



»Jeg fælder ikke dom over nogen. Jeg vil bare gerne stille nogle spørgsmål. Om vi kan lide at se os selv spejlet på denne måde? Men det var jo heller ikke særlig godt at sidde tilbage i et forbandet ægteskab, man ikke kunne komme ud af, eller begynde at slæbe kul og koks, når du blev 18, og derefter blive ved, til din ryg brækkede«, siger Jette Kaarsbøl.

Den svære toer
Selv opfatter hun sig ikke som et menneske uden ballast i tilværelsen. I modsætning til sin hovedperson i ’Din næstes hus’ er hun ret stabil. Hun har boet sammen med sin mand i mange år, og sammen har de to snart voksne børn.

Men når hun ser sig omkring i bekendtskabskredsen, kan hun godt se, at det moderne livs rodløshed også har holdt sit indtog der. Fik vi nu det hele med?, lyder det underliggende spørgsmål.

Sådan tænker Kaarsbøl ikke selv, men bruger til gengæld en del tid på at spekulere over, hvad hun skal skrive, når ’Din næstes hus’ er udkommet, for hun har en ny historie, der står og banker på, men den får vi ikke mere at vide om foreløbig.

»En mand sagde for nylig til mig, at nu skal jeg med toeren bevise, at jeg er forfatter, men for mig er det fuldstændig surrealistisk at se det på den måde. Jeg skal ikke bevise noget som helst. Det var i udgangspunktet min ambition at skrive ’Den lukkede bog’, og det fik jeg gjort. Derefter kunne jeg godt have taget et job i en blomsterforretning, for nu havde jeg gjort, hvad jeg havde sat mig for, og det var en kæmpe tilfredsstillelse«.

Men mange vil tænke som manden?

»Det betyder ikke noget, hvad de kalder mig. Bare de koncentrerer sig om bogen og bedømmer den på bogens egne præmisser. De behøver ikke skrive det, men de må godt synes, at jeg i hvert fald er modig nok til, at jeg ikke lægger mig i slipstrømmen af mig selv og bare skriver en ny udgave af ’Den lukkede bog’, som mange læsere gerne ville have mig til«.

Du har tjent rigtig mange penge på ’Den lukkede bog’. Sætter man sig bagefter ned og gør op, hvor mange år man har råd til at bruge på den næste bog?

»Nej. Vi klarede os udmærket, før ’Den lukkede bog’ kom. Måske lyder det helt vanvittigt, men hvis det var for pengenes skyld, skulle jeg hellere have taget et rengøringsjob, for jeg synes, det er benhårdt at skrive. Der er en vekselvirkning, hvor det nogle gange er det bedste i verden, og hvis det ikke går, er det det værste. Der er nemmere måder at tjene sine penge på«.

Men ikke helt så mange. Du skal skure rigtig mange gulve, før du kan tjene de millioner, du har tjent på ’Den lukkede bog’.

»Ja, det har du ret i, men du kan også se, at vi ikke bruger vores penge på dyre ting. Det meste er noget hjemmeklamp. Spisebordet er lavet af de gamle gulvbrædder, og vi bruger ikke penge på mærkevarer og dyre biler. Pengene har ikke været den væsentligste faktor for mig. Spørgsmålet har i langt højere grad været, om jeg kunne klare det. Kunne jeg få skrevet det, jeg ville«.

Det kunne Jette Kaarsbøl. Til sidst.

Uden gule sedler

Men undervejs dunkede hun også sig selv i hovedet, fordi hun gik i stå Hun skrev sig ud ad nogle tangenter, som hun ikke kunne bruge. Hele kapitler, som hun elskede, måtte skrottes, fordi de sendte historien i en forkert retning. Ikke mindst derfor har bogen været så længe undervejs.

»Da jeg skrev ’Den lukkede bog’, havde jeg hele bogen liggende grydeklar forinden. Den sad som små gule sedler på væggen. Dem kunne jeg bytte rundt på og skrive til eller fra. Men skelettet til historien lå der. Derfor kunne jeg også skrive, selv om jeg nogle dage var uinspireret. Selv om stoffet føltes dødt, vidste jeg, at jeg bagefter kunne arbejde videre med det, så stoffet løftede sig. I arbejdet med ’Din næstes hus’ har jeg indimellem arbejdet lidt i blinde, og det gør jeg aldrig mere«, siger Jette Kaarsbøl.

Hun afslører også, at de første tanker om Laus Lindborg fra ’Din næstes hus’ opstod, allerede da hun rejste rundt og holdt foredrag om ’Den lukkede bog’. Dengang fortalte hun ofte tilhørerne, at hun var forfulgt af en sognemedhjælper.

I den senere udgave af historien fra St. Randing valgte Jette Kaarsbøl at gøre ham til arkitekt, men i den første udgave af provinsdramaet var Lindborg en noget yngre mand, der havde lusket sig ind på fjendens territorium for at lave rav i gaden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I arbejdet med ’Din næstes hus’ har jeg indimellem arbejdet lidt i blinde, og det gør jeg aldrig mere

Hans projekt var simpelthen at nedlægge alle de lokale brude. Da han en dag bliver fyret, står han sammen med præsten foran alle bryllupsbillederne, og hver gang præsten peger på et nyt par og siger ’Også hende?’, nikker sognemedhjælperen eller bekræfter over for præsten, der både er forarget og lidt imponeret.

»Jeg kunne se den for mig som en slags kortfilm, men det blev lidt for meget slapstick. Det var et udtryk for rodløsheden over for det stabile, og den tanke blev hos mig. At sætte by over for land. Troen over for tvivlen. Det etiske over for det æstetiske. Alle de kontraster, der nok ligger i os alle sammen. Det er naturligvis efterrationaliseringer, for den slags opstår jo i billeder, der sætter nogle tankerækker og spørgsmål i gang hos mig. Det er spørgsmål om, hvad det er for en tid, vi lever i, og hvad den gør ved os«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce