Skønlitteratur

Humoristisk roman fra finske Kari Hotakainen

I sin nye roman om en fars rejse frem til sin søn viser Kari Hotakainen sig endnu en gang som en alvorlig humorist.

Skønlitteratur

Finske Kari Hotakainen, der fik Nordisk Råds Litteraturpris forrige år for 'Hjemmefronten', skriver i en lakonisk stil, der rummer en fantastisk humor.

Med en solid bund af både melankoli og raseri, der ligger lige neden under det morsomme tonefald.

Hjerneblødning
I sin nye roman, 'Isaak-katedralen', lader han den 70-årige Paavo fortælle. Paavo er »i teorien en mand, i praksis noget helt andet«, som han selv formulerer det under sin indlæggelse på sygehuset i Helsingfors.

Der blev han ført hen, efter at han faldt om ved grønsagsdisken i et supermarked.

Men er hans kræfter i benene og andre vitale steder aftaget på grund af hjerneblødningen, så er han stadig kras i replikken og indædt i sin reaktion på verdens indretning, som han diskuterer med to gamle gubber, som han ligger på stue med.

For sent til kommunismen
Udskrevet rejser han til Sankt Petersborg for at tale et alvorsord med sin søn, der arbejder med at restaurere kuplen over Isaak-katedralen. Sønnen er til faderens bekymring gået hen og blevet religiøs, hvad Paavo, der intet tror på, ikke kan tilgive ham. Romanens projekt er at få en dialog i gang mellem far og søn, og det kommer til at ske på flere overraskende måder.

I et brev forklarer sønnen, at han så gerne ville have været en af dem, der »troede fuldt og fast på, at menneskeheden havde en videre bestemmelse ud over at stræbe efter egen vinding«.

Han ville være blevet en glimrende kommunist, hvis han ikke var kommet for sent til den bevægelse. Nu har han set lyset i religionen i stedet.

Virkelighedens Rusland
Paavos neurolog har forklaret ham, at alt ud over normale følelser er »spildvarme«, som han skal undgå af hensyn til sit helbred. Men både sønnen og den russiske mentalitet får ham op i for højt gear.

Den ene barokke oplevelse følger den anden, både på hospitalet og i Sankt Petersborg, hvor han skiftevis tages for en bums og en udenlandsk journalist - en af dem, der, bare de ser en kiosk og et par biler, begynder at skrive om, at markedsøkonomien er kommet til Rusland, som en betjent med god tid forklarer ham under et forhør.

Men Putins Rusland er noget helt andet end forgyldte kupler og pelshuer - begge dele symbol på det gamle Rusland. Virkeligheden er en anden. Også en anden end den, lidt vestlig fernis kan få de vestlige journalister til at tro.

Vellykket humor-overførsel
Hotakainen er en ironisk samtidskommentator og en meget morsom menneskeskildrer, når han fremstiller patienterne, der gør oprør mod hospitalsbureaukratiet for dog at fastholde, at de stadig er mennesker med en slags vilje, og når han lader far og søn lægge arm fra hver sit åndelige ståsted.

Den overbeviste ateist over for den nyfrelste troende. Hvem vinder? Det gør de begge, og det er Hotakainens præstation, at han kan vise dette møde mellem far og søn, uden at det kommer til at ligne noget fra en amerikansk B-film.

Romanen er forbilledlig kort, hvad vi ikke er vant til i disse tider. Og det er lykkedes Helena Idström fuldstændig at få den finske humor overført til dansk.

Redaktionen anbefaler:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce