Foto: ingen
Skønlitteratur

Krumspring og besynderlig segnen

Skønlitteratur

Det er en lidt kompliceret digtsamling, Lone Hørslev Rasmussen (f. 1974) debuterer med. 'TAK', som den hedder, tager sig umiddelbart ud som en debut helt efter bogen: Knap fyrre digte af cirka en sides længde, fordelt i fem afsnit, med kærligheden som dominerende tema og et 'jeg' som digterens foretrukne talerør.

Men digtene er dristigere og mere usædvanlige end denne nødtørftige beskrivelse lader ane.

Tematikken er sammensat, ofte også i det enkelte digt: Døden, erotikken og erindringen griber ind i hinanden. Optikken flimrer mellem en distancerende, let ironi, en slags iscenesat følelsesforskrækkelse, og så en diskret understrøm af sorg og smerte.

Rytmisk er der god fremdrift i Hørslevs vers; det skyldes blandt andet de dynamiske liniebrud, som kontrasterer korte og længere vers, og som giver et fint skævt modspil til den ligefremme, mundtligt prægede syntaks.


Læs f.eks. følgende digt, som har leveret bogens titel, og læg mærke til liniebruddene:

»Jeg vågner/ med kaktus på tungen/ så bliver dagen i dag nok/ tavs/ tænker jeg mens lyden/ af dit omrids bare stiger/ og stiger i styrke/ Besynderligt som jorden/ er blevet tung/ at gå på/ og sneen/ er begyndt at/ trække mig ned/ med ørene først/ Tilfældige forbipasserende her/ ved kirken/ må samle mig op/ TAK hvisker jeg så og nikker inden/ jeg falder igen«.

Dette på én gang fortællende og eftertænksomme præg er karakteristisk. Karakteristisk er også dobbeltheden af kølig beretning og underliggende gåde: Hvad sker der her?


Samlet set kan digtene læses som en slags puslespilsbrikker til en livshistorie; selv om de ikke hænger sammen i et klart og kronologisk forløb, fornemmer man at de bidrager til ét og samme, ufuldstændige billede:

Der er en opvækst i omegnen af Herning, et voksenliv i København, en elsker der dør i New York, og en ny, tysk elsker der trænger sig på.

Med udtryk som »havde jeg nær sagt« og »jeg ved det« peger nogle af digtene på både taleren og talen som usikre fænomener: »selv disse krumspring/ er vand, som man siger/ i forhold/ til håndens besynderlige segnen/ hen over mindet om dig«.

Denne krumspringende og segnende teknik kunne minde om Pia Juuls.

Skulle man placere Hørslev Rasmussens digte i det litterære landskab, kunne man sige, at de befinder sig et sted - et selvstændigt sted - mellem netop Pia Juuls kredsende (og kræsne) talesprog og Katrine Marie Guldagers energiske panik.

Hørslev er dog ikke helt så stilistisk virtuos som de to nævnte; det er ikke alle digtene i 'TAK', der er lige slidstærke, og Hørslevs 'stemme' - hendes særegenhed - er ikke helt tydelig endnu (eller også kan jeg bare ikke høre den helt klart endnu).

Men at der er stemme, særegenhed og talent, er der ikke tvivl om. Det skal blive spændende at se, hvilke bøger der følger. Foreløbig er 'TAK' en ganske god begyndelse.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce