Petit. Mette Søs debutroman er selverklæret petitlitteratur, der viser tegn på et talent med vækstmuligheder.

Petit. Mette Søs debutroman er selverklæret petitlitteratur, der viser tegn på et talent med vækstmuligheder.

Skønlitteratur

Skæv debut om kvindelig cykelrytter er svær at modstå

Mette Sø beretter om forviklingerne under livets landevejsløb.

Skønlitteratur

Findes der kun Tøserunden, eller findes der mon også professionel cykelsport for kvinder med tourer og giroer og lignende?

Jeg er bange for, at dette spørgsmål afslører min nærmest grænseløse uvidenhed om cykelsport, men jeg må indrømme, at det dukkede op, da jeg læste Mette Søs romandebut, ’Petit Petit’, om en ung kvindes bestræbelser på at komme til tops i professionel cykelsport.

Allerede i romanens setup fornemmer man dens skæve vinkling. Den indfører to kvinder i en verden, cykelsportens, som i hvert fald mediemæssigt synes at være totalt domineret af mænd.

Parret er Petit, romanens hovedperson og jegfortæller og cykelholdets vandbærer, samt holdkammeraten Miss Starr, hvis status på holdet fremgår af hendes navn.

Tilsammen indgår de i en velkendt konstellation som Frøken Uperfekt og Frøken Perfekt der gensidigt driller og definerer hinanden, i dette tilfælde endda med homoerotiske undertoner.

Irriterende og charmerende
I en naivistisk stil fortæller Petit om små og store genvordigheder og pikareske tildragelser og forviklinger på livets landevejsløb.

Som antihelt skifter hun sportens store heroiske værdier og overmenneskelige idealer ud med sårbarhed, kikset kropslighed og, ja – menneskelighed.

Hun er både irriterende og charmerende og repræsenterer uskylden i en verden, der ellers – så meget bilder jeg mig da ind at vide om cykelsport – er kemisk renset for den slags.

Alt i alt er ’Petit Petit’, med sit grafisk vellykkede omslagslayout og delikate format, svær at modstå. Ikke mindst fordi dens skævhed virker ægte.

Tegn på talent

Kiksetheden og de pinlige optrin fungerer ikke – som i chicklit-genren – som gimmicks til selvfed iscenesættelse i et stærkt konkurrenceorienteret univers, der har forestillingen om et ukompliceret liv med en trofæmand som attrået endemål og ’happy ending’.

Tværtimod gør ’Petit Petit’ det omvendte.

Den afsporer hurtigt det konkurrenceorienterede plot, som romanens sportsmiljø lægger op til, og lader den spektakulære kamp om at blive verdens bedste træde i baggrunden for Petits mere stilfærdige kamp for at blive og være sig selv.

Mette Søs debutroman er selverklæret petitlitteratur, der viser tegn på et talent med vækstmuligheder.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce