Uambitiøs. Camilla Läckberg skuffer.
Foto: THROND ULLBERG/ PR/Thrond Ullberg

Uambitiøs. Camilla Läckberg skuffer.

Skønlitteratur

Femikrimiens dronning skraber bunden

Fedtfattig socialrealisme i overdosering kvæler plottet i ny Läckberg-krimi.

Skønlitteratur

Mordene i Camilla Läckbergs lille skærgårdssamfund Fjällbacka fortsætter uformindsket i antal i hendes syvende udspil ’Fyrmesteren’.

Men det hjælper ikke stort på sagerne.

Jeg hyggede mig ellers gevaldigt med nummer fem (who counts?), ’Tyskerungen’, men ramte vel da en dybere erkendelse af, at når parametre som højproduktivitet og indtjeningskalkuler for alvor bliver bærende for det litterære arbejde, så bliver udgivelserne stærkt svingende kvalitetsmæssigt set.

LÆS ANMELDELSE Med ’Fyrmesteren’ skraber hun bunden. Kort sagt.

Helt ubegribeligt derfor, at en svenske anmelder fra Dagens Nyheter, citeret på krimiens bagside, udråber den til »Läckbergs hidtil bedste bog«. Jeg skal love for, at anmeldere har forskellig optik, for undertegnede nåede kedsomheden nye højder.

Kvindernes paralleltråde
Historien indledes ellers med en større familietragik.

Politimanden Patrik Hedströms gravide kone, Erica, involveres i et biluheld sammen med sin gravide søster Anna. Anna mister sit barn i ulykken, mens Ericas to tvillingedrenge akkurat klarer skærene.

Hændelsen er afsæt til et af historiens andre spor om Annie, hvis flugt fra en voldelig ægtemand fører hende og sønnen Sam tilbage til familiens ø Gråskær i skærgårdsfarvandet ud for Fjällbacka.

End ikke spøgelserne på Gråskær gestalter sig som andet end papirklip i denne hendes hidtil mest uambitiøse udgivelse.

Ifølge overlevering er øen hjemsøgt af døde sjæle; en historie, der løber som historisk paralleltråd til hovedfortællingen.

Tilfældigvis har Annies ungdomskæreste, den søde Matt, også bosat sig i Fjällbacka efter flere år i Göteborg. Men deres forsigtige tilløb til en ny amourøs forbindelse ender brat, da Matt findes myrdet i sin lejlighed skudt i baghovedet.

LÆS ANMELDELSE

Der anes dog hurtigt en forbindelse til den omkostningstunge istandsættelse af Fjällbackas gamle badehotel, idet Matt få dage før sin død – i egenskab af kommunal økonomichef – har påpeget visse uregelmæssigheder i det økonomiske mellemværende mellem kommunen og investorerne.

Bag ved det hele knytter temaet om voldsramte kvinder de mange handlingsspor sammen.

Läckberg i tomgang

Hvor meget jeg end påskønner – og det gør jeg! – femikrimiernes udfordring af en genre fra tidernes morgen drevet af mandlige ronkedorer, er Läckbergs håndtering af spillereglerne denne gang drevet in absurdum. Trivielle hverdagssamtaler om børn og dyr, som hun almindeligvis på en god dag doserer som acceptabelt fyld, skyller ind over teksten i en bølge af fedtfattig socialrealisme, der kvæler alle spor af efterforskningsspor og udvander plottet til ligegyldige mågeklatter afleveret i forbifarten. Det kan være fint at flette hyggesnak ved kagebordene ind som handlingsmæssige mellemstykker stedvis i rollen som cliffhangere. Men overdoseringen slår de stumper af spænding, der måtte være, ihjel, og underminerer bogens genretilknytning i en grad, så man faktisk bliver i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er en krimi, man har gang i.



LÆS INTERVIEW Jeg kan sædvanligvis lide Läckbergs historiske parallelspor, som benyttes i samtlige hendes Fjällbackakrimier. Men end ikke spøgelserne på Gråskær gestalter sig som andet end papirklip i denne hendes hidtil mest uambitiøse udgivelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce