Terror-krimi er svensk design i tysk modetøj

Oliver Bottinis anden krimi om Louise Boní er tysk modetøj i svensk design.

Skønlitteratur

Nede i det sydtyske, hvor Tyskland støder op til Schweiz og Frankrig, går der ild i et skur på en øde eng ved en idyllisk landsby.

Tilsyneladende en banal ildebrand, men så bryder helvede løs, og alt eksploderer med den konsekvens, at en brandmand dør. En speget sag begynder, der snart efterfølges af en brutal likvidering.

Politiet i Freiburg bliver tilkaldt, og med det den single og traurige kriminalkommissær Louise Boní, halv tysk og halv fransk, men hel og aldeles kvinde.

Hende mødte vi første gang i Oliver Bottinis første opus, ’Mord i zen’, som en slingrende alkoholiker med hang til håndværkersex, traumer efter kærestesorg og nedskydning af en mand. Nu her i ’De dødes navne’ er hun ganske vist på vandvognen og tørlagt, men ak og ve, hold tåre op at trille?

Hende mødte vi første gang i Oliver Bottinis første opus, ’Mord i zen’, som en slingrende alkoholiker med hang til håndværkersex.

Louise har stadigvæk kvaler med både fortidens, nutidens og fremtidens kærlighedsliv, et dårligt forhold til sin franske far og muligvis et problematisk forhold til en gift mand. Der er ingen ende på hendes trængsler, og selv om hun er kommet ud af Kong Alkohols lænker, er hun vinklet ind i gustne rænker med hemmelige agenter og politikorps.

Ildebranden skyldes nemlig her i 2006 kræfter i Forbundsstaten, som måske ikke vil den det godt. Så taler vi om regionale nynazister, kroatiske nationalister eller snarere om islamistiske terrorister?

Eller har det officielle Tyskland sine helt egne af slagsen, professionelle soldater som skyer ingen midler for at bekæmpe den nye terror efter 11. september 2001? Læs selv efter, men vid, at der er mange snoede sidespring og lange slentreture udi Louises privatliv.

Dog taler vi om en tysker, som skriver som en svensker, en politi(kvinde)krimi À la Mankell og Mons Kallentoft, som foregår i et tysk grænseland, der topografisk og tematisk ligner Skåne.

Du forstår godt, hvorfor hendes overordnede har et tvivlsomt øje til denne meget egocentriske Tudemarie, der sågar fumler rundt med sin skyder og gang på gang bliver såret.

Samt al det sorgarbejde over en adelig ægtemands utroskab, en fars svigt, hvem skal jeg nu kysse i min gadedør, og det er svært at være en politikvinde over sin første ungdom. Men kom dog videre, kvinde!

’De dødes navne’ rummer – inde mellem de mange sider – et spændende signalement af det senmoderne Tyskland, ven med USA og på soning eller kant med resten af verden.

Dog taler vi om en tysker, som skriver som en svensker, en politi(kvinde)krimi À la Mankell og Mons Kallentoft, som foregår i et tysk grænseland, der topografisk og tematisk ligner Skåne.

Fair nok, men så er den heller ikke længere. Svensk design i tysk modetøj.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden