Copenhagen. 'Ruiner's store scoop er de store tegninger af et mennesketomt København. Her Rådhuspladsen og hovedpersonen Ask, som er »den eneste, der er tilbage«.
Foto: Adam O.

Copenhagen. 'Ruiner's store scoop er de store tegninger af et mennesketomt København. Her Rådhuspladsen og hovedpersonen Ask, som er »den eneste, der er tilbage«.

Skønlitteratur

København bliver lagt i ruiner i vellykket tegneserie

Adam O. tegneseriedebuterer med dyster sightseeing i en bombet hovedstad.

Skønlitteratur

København i ruiner – forladt, forfalden og forvitret.

Ja, ved første øjekast synes denne flotte nye danske serie at tage tonen lovlig højt. ’Enden er nær’, som omslagets bagside med velanbragt selvironi kommenterer. Men modsat en hel del harmløse striber handler den her om noget.

LÆS ARTIKEL Med sine postapokalyptiske visioner af en tilgroet, granathullet Rådhusplads, en sprængt Hovedbanegård og en bombeafbrudt Øresundsbro vil den vise, hvordan det går, hvis konsumsamfundet forsøges fortsat uden anden bremse på den globale ulighed end en stadig skærpet antiterrorlovgivning med det totalitære overvågningssamfund som uundgåelig endestation.

Eller sidste station før enden, der er værre endnu. Eller bedre?

Ask alene i verden
»Jeg er den eneste, der er tilbage ... og det er godt sådan. Sidste mand lukker og slukker. Og den blå planet kan drage et lettelsens suk«.

Sådan siger fortælleren, den overlevende unge mand i laset denim, strithår og svejsebriller, som vandrer gennem den mennesketomme by.

Ikke Palle, men Ask, alene i verden. Alle andre er døde, den uundgåelige konsekvens af at ville udrydde alt, hvad der truer ’trygheden’, forudsigelighedens totale kontrol.

Men udviklingen erselvfølgelig glidende:

Fra Flagdag for Ytringsfriheden indføres 2013, til den fire år senere ændres til Flagdag for den Danske Tryghed.

Fra Antiterrorministeriets oprettelse i 2014 til afstemningen om afskaffelse af grundloven og indførelse af freedom-chippen, en info- og overvågningsdims indopereret i hver borger.

Fra terroranslag i Paris og Stockholm om et par år til atomkrig i Mellemøsten i 2020. (Den fik I ikke lige med i regnestykket, Claus Hjort!).

Opsummeringen har fin sans for kontrolsamfundets newspeak, som hos Orwell.

Men berettet som ubrudt tilbageblik, i lutter fortællende tekstpaneler, mister historien noget af den psykologiske dynamik og den variation i Asks udtryk, som dialog mellem flere overlevende kunne have skabt.

Ruinerne af Politikens Hus
Seriens scoop er scenografien:

Store grafisk gennemarbejdede visioner af det København, vi kender, men størknet i stilhed, forladt af mennesker, asfalt på vej til at springe i skov.

LÆS ANMELDELSE

Domhusets facade med hele bagbygningen bombet væk, vraget af en tilgroet bybus 5A foran ruinerne af Politikens Hus, Carlsbergs elefantportal overgroet med slyngplanter, Tivoli tømt, Christiania forladt og Havnegades bolværk gennemvædret af en af Mærsks containerkolosser, så stævnen rager op ved Holmens Kirkes grønne tag!

Dyster sightseeing

Tegneren Adam O.holder af sin hovedstad, som Tardi holder af Paris eller Peeters & Schuiten holder af Bruxelles i deres billedberetninger om ’Hemmelighedsfulde byer’. Men danskerens barske seriedebut hengiver sig ikke til forfaldets skønhed, den gennemfører i tuschstreg og stadig mørkere farveføring dén dystre sightseeing til velkendte steder, som gør opregningen af politiske stadier på selvudslettelsens vej ejendommeligt nærværende.

Et misantropisk manifest – eller et nødråb i tide.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce