Fantasiens kraft. Vi møder bl.a. Fingerspidsmanden og Skykvinden i beretningen, men det er især musikken, der får 'Grønflammeskoven' til at leve.
Foto: Udsnit af illustration fra cd-indercover

Fantasiens kraft. Vi møder bl.a. Fingerspidsmanden og Skykvinden i beretningen, men det er især musikken, der får 'Grønflammeskoven' til at leve.

Skønlitteratur

Hipt rockband forsøger sig med børnebogsprojekt

Medlemmer af Oh No Ono laver kreativ, men ikke altid vellykket multimedie-udgivelse.

Skønlitteratur

Der er knald på kreativiteten hos de unge musikere Malte Fischer og Aske Zidore. De er medlemmer af rockgruppen Oh No Ono, en af landets mest originale yngre rockgrupper.

De står bag pladeselskabet Tambourhinoceros, der med mod og fingerspidsfornemmelse har stået bag en fornem stribe udgivelser. Og nu er de igangsættere bag børnebogs- og musikprojektet ’Grønflammeskoven’.

LÆS OGSÅ ’Grønflammeskoven’ består af to elementer. En billedbog skrevet af forfatterne Anders Jørgen Mogensen og Nicolai Koch og farvestrålende illustreret af billedkunstneren Pernille Nygaard.

Samt en cd, hvor radioværten Lucia Odoom fortæller historien, mens Malthe Fischer og Aske Zidore har kreeret et opfindsomt lyddesign og skrevet små sange, som bliver sunget af en regulær stjerneparade fra det alternative danske rockland. Fra Kirsten & Marie til Christian Hjelm fra Figurines og Jonas Bjerre fra Mew.

Savner dynamiske modsætninger eller levende figurer
Lucia Odooms elektriske barometerstemme er en god lillepiget opdatering af Thomas Windings rummelige radiorøst. Men historien er ikke den mest ophidsende. Her kommer de unge mildest talt ikke med et bud på noget nyt og anderledes. En dreng med flyveører bliver distraheret af en pige, der vil kysse, og så blæser hans blå drage med konkyliemotiv væk.

Da han løber efter den, bliver det til en rejse gennem elementernes verden. Fingerspidsmanden, Skykvinden og Månen fører drengen over bjerget og frem til det blikstille hav. Her hjælper en levende stenkælk forspændt med flyvefisk ham med at nå frem til Grønflammeskoven, hvor alt vil komme for en dag.



Fortællingen kan ses som en hyldest til fantasiens mulighed for at realisere selv den mest flyvske ide, når man stædigt forfølger sit mål. Men fantasi gør det ikke alene, uanset hvor meget man har fået troen på dens kraft ind med modermælken. Historien om ’Grønflammeskoven’ savner dynamiske modsætninger eller levende figurer, der kunne krydre den skematiske odyssé.

Musikken redder projektet

Pernille Nygaards illustrationer er lidt stive, men er også klare, farvestærke og mere bæredygtige end historien om dragen, der blev borte med blæsten. Så multitalent er ikke nødvendigvis det samme som at kunne mønstre multitalentfuldhed på alle hylder.

På den anden side skal tingene netop ses og høres i sammenhæng i ’Grønflammeskoven’, og det er i mødet med musikken, at børnebogsprojektet får en personlighed. Litteraturfornemmelsen bor i sangteksterne, og det er i sang og musik, at ’Grønflammeskoven’ lever, når de halvstore synger. Sangene er korte, fordi de placeret som små pauser i fortællingen, men står sig bedst alene og måtte gerne have været længere.

LÆS OGSÅ

For lp’en i blå vinyl er både sprogligt og musikalsk en mere veloplagt fortælling end børnebogen. Coco synger ’Skykvinden’ i hus, så tidligere tiders ’Åh Abe’-børnedanskrock toner frem.

Jonas Bjerre løfter sammen med Marie Eline Hansen ’Flammetræer’ til noget, der flammer yndefuldt, mens Jesper Mortensen lader fortryllet vingummi drysse over ’Månekælken’, og ’Fiskeflyselskab’ giver plads til en generationstypisk musiklegeplads. Her synger Christian Hjelm: »Når vi hjælper hinanden / går det som en leg«.

Det holder godt som motto. Det er ikke altid, legen er god, men takket være musikken bliver projektet trods alt en mere opvakt end søvnbelagt go’nat-seance.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce