Gale tøser. Jaime Hernandez' serie 'Locas' om pigerne Maggie og Hopey skræver over hele den vestlige  tegneseries udvikling gennem 25 år.  Tegning: Jaime Hernandez

Gale tøser. Jaime Hernandez' serie 'Locas' om pigerne Maggie og Hopey skræver over hele den vestlige tegneseries udvikling gennem 25 år. Tegning: Jaime Hernandez

Skønlitteratur

Frække striber skildrer punktøsers drengestreger

Med sin saga om de frække latinolocas Maggie og Hopey skabte Jaime Hernandez 1980'ernes forløber for graphic novels.

Skønlitteratur

Maggie og Hopey, hedder de – eller egentlig Margarita Luisa Chascarrillo og Esperanza (håb) Leticia Glass. I dag er de i fyrrerne og har – mere eller mindre – ’fået sig et liv’ (med indretningsarkitektur og børnepasning), for tegneren kan stadig ikke slippe dem.

Men han opfandt dem midt i 1980’erne, og ærlig talt: Sort-hvide seriestriber om nogle punkede latinotøsers forvirrede liv i en californisk provinsby for et kvart århundrede siden – hvad rager det et dansk tegneseriepublikum anno 2011?

Ikke så lidt. Sagen er, at Jaime Hernandez’ serie ’Locas’ (gale tøser) skræver over hele den vestlige tegneseries udvikling gennem et kvart århundrede med rødder endnu længere tilbage.

Komik for voksne Ved at følge veninderne – ja, hele kvarterets ungdomsgruppe – gennem tykt og tyndt over så lang tid foregriber serien med de kontroversielle karakterer og begivenheder den senere graphic novel for voksne: Hopey og Maggie griner, bor, sover og elsker nu og da med hinanden, men lige så ofte afbrydes sammenholdet af skinsyge, vægtproblemer, pengeditto og drømme om drenge og et ’normalt’ familieliv. Og samtidig har Hernandez’ kontrastrige komposition og sanseligt skarpe streg og de udtryksfulde kropsholdninger deres forbilleder i hans egen barndoms highschoolserie ’Arkibald’ og Hank Ketchams serie om ’Jern-Henrik’ – drevne tegneres harmløst humoristiske serier fra dengang comics kun skulle levere komik.

Ej blot til lyst
Både komik og tragik er der i Maggies og Hopeys liv – som titlen eksempelvis antyder.

Speedy Ortiz er Maggies barndomsven, næsten for fortrolig til, at de kan blive kærester som voksne, selv om de begge vil.

Men de går galt af hinanden og sig selv – og det gør de fleste i den rå kreds af unge, hvor det er en skam at indrømme svaghed. Tættest på at gå efter sine egne behov er punkeren Hopey i modsætning til Maggie entydigt lesbisk og desuden dødsforagtende ligeglad med andres mening.

Pigerne bor på nas hos blandt andet den ældre veninde Izzy (Isabel) med de dystre syner, den sorte servitricekollega og enlige mor Danita med den fantastiske krop, flotte kølige Terry (Theresa) med forsøgene på at ’overtage’ Hopey fra Maggie – eller tante Vicki, der kæmper for at bevare sit bælte i kvindebrydning!

Omkring dem kredser de unge mænd, foruden Speedy også den stilfærdige Ray med tegnetalentet, en slags alter ego for Jaime H. selv.

Fyrre, federe og langt fra færdig

Hoppers hedder byen, der grænser op til det lige så fiktive Dairytown – næppe meget forskellige fra byen Oxnard nordvest for Los Angeles, hvor Hernandez-brødrene selv voksede op hos en mor, der fyldte huset med tegneserier.

Af en søskendeflok på en pige og fem drenge har Gilbert og Mario arbejdet sammen med Jaime (eller Xaime, født 1959 og yngst) på tegneseriemagasinet ’Love & Rockets’, hvor serien om ’Locas’ er trykt gennem årene. Maggie var egentlig raketmekaniker i science fiction-historier, der blev præsenteret på dansk sidst i 1980’erne i albummet ’Mekanix’, fulgt op med to bind ’Locas’ (’Checkede chics’ og ’Alle døgnets timer’).

Men Forlaget Aben med det gode forhold til Hernandez’ amerikanske forlag Fantagraphics lover nu en ’komplet’ udgivelse, helt frem til vore dages Maggie, der er blevet fyrre og federe – men langt fra færdig. FACEBOOK

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce