bekendtskab. Roger Hargreaves' små bøger har siden 1971 været en fast bestanddel af populærkulturen i Storbritannien. Nu er serien nyoversat til dansk af Elin Bing, forfatteren bag Bamse og Kylling. Tegninger fra bøgerne.

bekendtskab. Roger Hargreaves' små bøger har siden 1971 været en fast bestanddel af populærkulturen i Storbritannien. Nu er serien nyoversat til dansk af Elin Bing, forfatteren bag Bamse og Kylling. Tegninger fra bøgerne.

Skønlitteratur

Intelligent børnebogsserie er uanstrengt underholdende

Kvadratiske, praktiske, gode bøger, der personificerer forskellige menneskelige egenskaber.

Skønlitteratur

Mr. Men-bølgen startede i Storbritannien i 1976 og har siden bredt sig nærmest epidemisk til resten af verden.

Pressemeddelelsen oplyser, at »hver husstand i England i gennemsnit har mere end én Mr. Men-bog stående i reolen«, at »serien har solgt i over 120 millioner eksemplarer i over 28 lande«, og at »i Frankrig køber forældre en bog fra Collection Bonhomme hvert 2,5. sekund«.

Og efter at have stiftet nøjere bekendtskab med disse små storsælgende, kvadratiske og praktiske bøger med de karakteristiske skarpe tuschtegninger i klare og glade farver må jeg udbryde, at de bestemt kun er af det pureste sande, skønne og gode! Og at deres udbredelse kun kan gøre verden til et dejligere og kærligere sted at være.

Roger Hargreaves’ originale serie består af 80 små bøger. Sjovt nok er de aldrig udkommet samlet i Danmark før, men det sker så nu. Forlaget Babu har allerede sat de første ti på gaden, og planen er at lade resten følge drypvis over de næste tre år, et par bøger om måneden.

’Hr Mand’ + ’Lille Frøken’ hedder den charmerende serie i den danske udgave, der suverænt er oversat og moderniseret af Elin Bing, selveste Bamse og Kyllings moder.?

Produktivt genialt Jeg er virkelig med på Mr. Men-bølgen. For den lille bogserie er ganske enkelt genial. Den er båret af så meget selvværd, klasse og inspirerende intelligens, glæde og menneskesans, at det ikke kan undgå at virke smittende og godt dannende ind i sin læsers blik, både på verden og på sig selv.

Og det er helt bogstaveligt talt, at disse små underspillede, men dybt filosofiske miniatureknaldperler er helt enkle. Roger Hargreaves’ opløftende og lærerigt forenklende koncept har været at fremstille en lille personificerende eller karikerende mand eller frøken for hver menneskelig egenskab eller måde at gå til verden på. Der er for eksempel Hr. Tummelumsk, Hr. Bekymring, Hr. Modig og Hr. Sej, i alt 48 små mænd og 32 små frøkener.

Her er ikke noget flimmer. Her er ingen abstrakt, fritflyvende fantasifuldhed, og at tegne og opfinde så simple og sjove figurer ud fra det komplekse vildnis, som den menneskelige psyke og temperamentsfuldhed må siges at være, er noget af en vidunderlig og sigende præstation, der må ruste ethvert barn til voksenlivet på den fineste måde.

Hvis man bliver lidt ved konceptet, så er det produktivt genialt. Metoden giver historierne de mest præcise og velfungerende rammer, eller benspænd og spilleregler. Roger Hargreaves har virkelig opfundet de gyldne dogmer, hvis begrænsninger åbenlyst virker så kontrollerende på kreativiteten og forestillingsevnen, at fortælleglæden og opfindsomheden frigøres optimalt og trykkes helt i bund. Inspirerende.

Underspillet intelligent
Blandt de første ti danske mænd og frøkener møder vi Hr. Kilde. Han kilder og kriller alle og enhver, selv fremmede mennesker, og specielt politimænd og sure lærere. Vi møder også Hr. Snakketøj, der bor i Snakketøjshuset og snakker til alle og enhver, inklusive ham selv, om alt og ingenting, og endelig møder vi lille Frøken Nysgerrig.

Frøken Nysgerrig er en fin og meget piget inkarnation af Spørge Jørgen: »»Hvordan kan blomster blive ved med at dufte?«, spurgte hun blomsterne. Men de smilede bare til hende og blev ved med at dufte«.

Yndigheden spørger om alt, og selv hendes hår og det hus, som hun bor i, er formet som spørgsmålstegn. Det fine her er, som i alle øvrige bøger, at personligheden, her spørgelysten eller rettere sagt -manien, er kørt så langt ud, at man forstår dens fordele og ulemper, og kun kan smile ad den.

Underspillet intelligent

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og samtidig lære noget vigtigt. Af Lille Frøken Nysgerrig kan man for eksempel lære en af de helt store visdomssætninger i tilværelsen, nemlig den, at der i bund og grund kun findes spørgsmål og ikke svar, men kun nye spørgsmål.

Og af denne indsigt kan så videre forstås, at det er godt at vægte og målrette sine spørgsmål nøje, hvis man vil nå frem til bare et eller andet udgangspunkt.

At denne visdomstilegnelse foregår, samtidig med at man kærligt og sjovt viser, hvor menneskeligt det er at være sulten efter bare at vide det hele, gør bare konceptet så meget smukkere og sandere.

Serien er pædagogisk velfungerende, den er perfekt uanstrengt underholdende, og frem for alt er den helt ualmindelig underspillet intelligent.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce