Veloplagt forfatter genopliver bryllupsintrigen som genre

Jeffrey Eugenides' fortælling om collegestuderende anno 1982 sætter forelskelsen og kærlighedslitteraturen under lup.

Skønlitteratur

Kampen mellem fornuft og følelse var på liv og død for de kvindelige hovedpersoner i mange af 1800-tallets engelske romaner.

Som det måtte være, når romantikken udspillede sig på en benhård baggrund, hvor en kvinde var afhængig af at finde en mand, der kunne forsørge hende, og hvor slægt og fast ejendom vejede tungere end sommerfugle i maven.

Så bryllupsintrigen spillede en central rolle i romaner af kvindelige forfattere som Jane Austen og George Eliot.

Men kan bryllupsintrigen 200 år efter stadig bruges til noget i en tid, hvor kærlighedens stormfulde højder og ægteskabets snærende bånd er blevet gradbøjet af skilsmisser, p-pillen, ligeberettigelsen og rastløs selvrealisering?

Det kommer den amerikanske forfatter Jeffrey Eugenides med et klogt og underholdende bud på i sin tredje roman, ’Bryllupsintrigen’, hvor både forelskelsen og kærlighedslitteraturen kommer under lup.

Lun på Barthes
Romanens tre hovedpersoner deler alder og uddannelsesinstitution med forfatteren, og den ene af dem, Mitchell Grammaticus, har som Eugenides græske rødder.

’Bryllupsintrigen’ er en personlig dannelsesroman om unge, ufærdige mennesker, der bakser med deres liv og drømmen om den eneste ene i den almindelige forvirring. Men 1982 er også året, hvor det semiotiske skoleridt er på sin højde.

Alt bliver set som tegnsætning, og der vrænges på næsen ad den klassiske romankunst, der afskrives som en stendød krikke, mens bedetæppet bliver foldet ud foran de semiotiske stjernenavne Barthes, Derrida, Baudrillard og Lyotard.

Nogle ting forandrer sig ikke, uanset hvor frigjort og (u)fornuftig man er!



Madeleine Hanna elsker de gamle kærlighedsromaner og insisterer på at studere de umoderne kvindeforfattere Jane Austen og George Eliot.

Hun bliver dog også lun på Roland Barthes, men kun fordi han taler direkte til hende i ’Kærlighedens forrykte tale’, da hun er brændt vildt varm på den brutalt intelligente darwinist Leonard Bankhead. Leonard har det hele og lidt til.

Klog og skarp og sød Bag den dystre karisma og den seksuelle udstråling lurer det maniodepressive.

Skulle hun ikke hellere vælge sin gode ven Mitchell, der er klog og skarp og sød og elsker hende op og ned ad døre og stolper og hemmeligt drømmer om at blive gift med hende? Mitchell, som Madeleine holder så meget af – som ven.

Nogle ting forandrer sig ikke, uanset hvor frigjort og (u)fornuftig man er!

Indre kaos

I 1982 bliver kærligheden ikke udfordret af sociale konventioner, men af aktørernes usikkerhed og indre kaos. Ensomhed, forelskelse, følelsesmæssig afhængighed, hunger efter indsigt og udsyn.

Eugenides fortæller om den unge turbulens med ømhed og skarpt vid. Skildringen af studentermiljøet, hvor luften er tyk af studentikos namedropping, er både tidstypisk og tidløs. Eugenides skriver moderne på en måde, som forbinder ham med den grundige kvalitet hos de romanklassikere, han hylder. Jeffrey Eugenides forhaster sig ikke.

Efter debuten i 1993 med den raffinerede ’Jomfruselvmorderne’ kom i 2002 ’Middlesex’, der står som en af det nye århundredes store amerikanske romaner.

Beskrivelsen af Leonards sygdomsforløb er hjerteskærende, men humoren er overbærende og solidarisk i Eugenides’ tredje roman, der trods smerte og baggrundslitteratur har forelskelsens lethed i tonen og ungdom i anslaget.

’Bryllupsintrigen’ er ikke så massivt et værk som ’Middlesex’, men er en fornem understregning af Jeffrey Eugenides som grundig og personlig forfatterstemme med egne dagsordener.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce