Foto: FOLKVER PER
Skønlitteratur

Elitær litteraturpris kan gå til bestsellerforfatter i år

Bookmaker tipper Haruki Murakami som vinder af Nobels litteraturpris.

Skønlitteratur

I dag klokken 13 offentliggør Det Svenske Akademi, hvem der får Nobelprisen i litteratur 2012.

Som altid er det tophemmeligt, hvem der er i spil, men det afholder ikke folk fra at spille på vinderen.

Og hos bettingfirmaet Ladbrokes holder flest på, at det bliver den 63-årige japaner Haruki Murakami, der vinder. Han giver blot pengene 1,33 gange igen.

LÆS ARTIKEL

Valget vil være usædvanligt set i lyset af akademiets tidligere valg, da han nærmest er en folkelig forfatter og har skrevet internationale bestsellere som 'Trækopfuglens Krønike' og senest trilogien '1Q84'.

Omvendt har en asiatisk forfatter ikke vundet prisen siden 2000, hvor den gik til Gao Xingjian.

På andenpladsen på Ladbrokdes odds-rangerede liste ligger den ungarske forfatter Péter Nádas, og hvis man spiller på ham, kan man være heldig at få pengene to en halv gange igen.

Faste favoritter

I topfeltet hos bookmakerne er desuden den i Danmark ikke særligt kendte 57-årige kinesiske forfatter Guan Moye, der skriver magisk realisme under pseudonymet Mo Yan (der betyder »Tal ikke«) og irske William Trevor, der mest er kendt for sine noveller.

Desuden tror bookmakerne stadig på en række af ' the usual suspects', forfattere, der i årevis er blevet nævnt som potentielle prismodtagere uden at få den, som f.eks. amerikanske Philip Roth, Alice Munro, Joyce Carol Oates, Milan Kundera, sangskriveren Bob Dylan, den syriske digter Adonis og den hollandske veteran Cees Nooteboom.

Helt i bunden af Ladbrokes lange liste af forfattere, man kan spille på, ligger den storhittende engelske erotika-forfatter E. L. James, der har slået alle salgsrekorder med 'Fifty Shades of Grey'-bøgerne.

Hvis man spiller på hende som årets modtager af Nobelprisen i litteratur, får man pengene igen hele 500 gange.

LÆS ARTIKEL

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce