Rå ungdomsroman er Tvind i finsk syrebad

Ungdomsroman om oprørstrang og skolegang har noget vigtigt at fortælle.

Skønlitteratur

Man skal have respekt for finske ungdomsbøger. De er tit en anelse mere rå og upolerede, end vi er vant til.

Her kommer Seita Parkkola med en ordentlig klods af en bog.

'Mulighedernes Hus' handler mest om tvang og frihed. Selv om handlingen ikke foregår noget bestemt sted, kan den nok også læses som en bidsk kommentar til terperiet i finske skoler.

»Jeg hedder Viima og er tolv år gammel«. Og han fortsætter: »Dette er min beretning«. Så er banen kridtet op til en (måske) fremtid, hvor skoler som Mulighedernes Hus bliver sidste chance for utilpassede drenge og piger.

Klamme lærere

Der er nok lidt ADHD i drengen, men på den nye skole hersker en autoritær, spytslikkende kultur med angiveri og tomme øjne. Der er også en okkult side ved stedet. Det har noget at gøre med de voksmasker, som opbevares nede i kælderen. Lærerne er klamme.

Drengen, der hedder Viima, kommer ind med en flok gadebørn, der bor i en gamle fabrik. De er alle tidligere elever på skolen. Der er dusørjægere på sporet af dem, men heldigvis har de pigen India, der kan blive usynlig (næsten).

De forskellige ind- og udbrudsforsøg fylder lidt for meget. Det mest spændende er intrigerne og forfatterens præcise beskrivelse af denne betonpædagogik med tvang, manipulering og sin egen indre logik. Sådan lidt Tvind i syrebad.

12-årige Viima er sådan en, der er dømt på forhånd. En ’hoodie’ på skateboard og fri vilje. Historien er ikke helt oppe at ringe, men den har noget vigtigt at fortælle om bl.a. ’fri leg’.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce