Glatis. Tegneren Jussi Kaakinen hviler på en solid, fransk-belgisk tegneserietradition. Illustration: Fra bogen

Glatis. Tegneren Jussi Kaakinen hviler på en solid, fransk-belgisk tegneserietradition. Illustration: Fra bogen

Skønlitteratur

Finsk tegneserie tager på jagt efter Atlantis

Nedtælling til klimakatastrofe nærmer sig nul i solid finsk undergangsprofeti.

Skønlitteratur

Hverken dommedagsprofetier eller jagten på det forsvundne Atlantis er just nyt stof i tegneseriernes forunderlige, kulørte verden.

Men 'Sandet i Sarasvati' skiller sig alligevel ud. For det første ved at være finsk. Ikke just en tegneseriestormagt, hvis man ser bort fra Tove Janssons mumitrolde.

LÆS OGSÅ

For det andet ved at være en mere end almindeligt videnskabeligt argumenterende undergangsprofeti, som fremskriver nogle af de mere ubehagelige klimakatastrofescenarier til en nær fremtid i 2020'erne.

På tværs af grænser
Da fortællingen tager fart, ånder alting så nogenlunde fred og videnskabeligt samarbejde på tværs af grænserne. Russiske forskere er ved at undersøge kontinentalsoklen i Norskehavet. En finsk videnskabsmand arbejder på en teori om at modvirke klimaforandring ved at skabe mere sne ved hjælp af vindmøller.

I Indien er man ved at afdække en oversvømmet kultur ud for Indiens vestkyst. Den russiske ubådsforsker Sergei bliver sendt til Indien for at hjælpe til med at udforske det oversvømmede Sarasvati. En enorm og ældgammel indisk bykultur, som tilsyneladende mødte sin undergang med stor pludselighed. Måske ligefrem det oversvømmede Atlantis?

LÆS OGSÅ

'Sandet i Sarasvati' bygger på en roman af Risto Isomäki, og spændingsmotoren er først og fremmest usikkerhederne i klimamodellerne. De konservative modeller er skræmmende nok, men hvordan vil isen og verdenshavene reelt opføre sig, hvis først afsmeltningen tager fart for alvor? Og er der fortilfælde?

'Sandet i Sarasvati' zoomer langt ind på sammenhængen mellem det oversvømmede Sarasvati, afslutningen på den sidste store istid og det bemærkelsesværdige kulturelle fællesgods i form af kronologisk sammenfaldende syndflodsmyter i øst og vest.

Solidt fundament
Med videnskabeligt plausible gys leverer 'Sandet i Sarasvati' nervepirrende spænding tættere på Discovery Channel end 'Linda og Valentin'. Noget sløjere står det til med Petri Tolppanens evne til at skabe interessante mennesker og menneskelige bånd og konflikter midt i naturens store drama.

Til gengæld demonstrerer tegneren Jussi Kaakinen, at han står på et mere end solidt fundament i den fransk-belgiske tegneserietradition. Albummet er flot og sikkert tegnet, og farvelægningen, der skal være sammenbidt realistisk uden at miste spændingsfortællingens spændstighed, er konsekvent gennemført.

LÆS OGSÅ

I det hele taget er 'Sandet i Sarasvati' ikke bare en finsk overraskelse, men en langt bedre tegneserie, end det lidt stive omslag røber.

Isomäki skrev sin roman i 2005. Tolppanen og Kaakinen lavede den til en tegneserie i 2008. Dengang for fire år siden var det et åbent spørgsmål, hvordan et atomkraftværk beliggende ved kysten ville reagere i tilfælde af en tsunami.

Det spørgsmål har Fukushima siden besvaret forstemmende. Spørgsmålet er, hvor mange andre lignende spørgsmål der venter på svar, vi endnu kun kan gisne om.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce