Spring. Klare, rene streger med mange raffinerede løsninger. Tegningen her er fra Jiro Taniguchis 'Min fjerne barndomsby'.

Spring. Klare, rene streger med mange raffinerede løsninger. Tegningen her er fra Jiro Taniguchis 'Min fjerne barndomsby'.

Skønlitteratur

Japansk mangafortælling er en genistreg

'Min fjerne barndomsby' er litterært og dramatisk på sporet af den svundne tid.

Skønlitteratur

Utallige fortællinger ikke mindst på film har stillet sig selv spørgsmålene:

Hvad nu, hvis man kunne rejse tilbage i tiden? Kunne man så forhindre frygtelige hændelser i at ske? Kunne man score pigen, der dengang undslap?

Eller ville man uvægerligt skabe kaos ved at skubbe til selv den mindste sommerfuglevinge?

Spørgsmålene har sjældent været så kvalificeret og eksistentielt medrivende behandlet som i Jiro Taniguchis mangategneserie ’Min fjerne barndomsby’.

LÆS ARTIKEL

En manga for voksne og kloge unge, der snildt måler sig med tykke romaner i kompleksitet, psykologisk præcision og fortælledybde.

Ozu som åndelig gudfar 'Min fjerne barndomsby’ giver et enestående indblik i en japansk hverdag i provinsen og ikke mindst i japansk tankegang. Samtidig udfolder Taniguchi et granskende identitetsmysterium, der på ingen måde er begrænset til en enkelt kulturkreds. Handlingen er med sine spring i tid let og filmisk elegant.

Hvis fortællingen har en åndelig gudfar, så er det den store japanske filminstruktør Yasujiro Ozu (’Tokyo Story’). Det er helt ned i detaljerne.

Ozu yndede at bruge ’fyldbilleder’ af kirsebærtræer og lignende.

Billeder, der i vestlig forstand ikke fremmede handlingen, men på buddhistisk facon i stedet gav plads til pause og hvilerum og stemte sindet til en særlig modtagelighed.

Taniguchi gør helt diskret noget tilsvarende med sin visuelle pausekommatering.

En rejse gennem tiden
’Min fjerne barndomsby’ er historien om den noget fordrukne familiefar Hiroshi, der en dag kommer til at tage det forkerte tog. Men det er ikke kun destinationen, den er helt gal med.

Hiroshi ender ikke bare i sin barndomsby, men i sin barndom.

Atter 14 år gammel får Hiroshi muligheden for at genoplive sine unge år. Dog stadig med en japansk slipsemands typiske svaghed for whisky!

LÆS ARTIKEL

På en måde er det en svir.

Takket være sin uddannelse som voksen og sin viden om verdens senere gang bliver Hiroshi pludselig klassens kvikke hoved og fremmelige fyr. Selv klassens uopnåelige skønhed får et godt øje til ham.

Men alt er ikke fryd og gammen.

Dagen, hvor hans far i sin tid forsvandt sporløst, nærmer sig ubønhørligt. Er det noget, han kan forhindre, og kan han i så fald gøre det uden at kuldkaste sit eget ’virkelige’ senere liv?

Og efterhånden som dage bliver til måneder, bliver også hans ’rigtige’ voksenfamilie tilbage i nutiden fjerne og uvirkelige sammenlignet med den midaldrende mands spirende forelskelse som 14-årig dreng i en jævnaldrende skolepige.

En dansk kulturbegivenhed

Jiro Taniguchis fortælling om helt konkret at komme på sporet af den svundne tid er bogstavelig talt noget af en genistreg.

Udfoldet i klare, rene streger med mange raffinerede løsninger, men helt uden overflødig ekstravagance, er det en sejr for manga som fortællende kunstart.

At denne form for voksenmanga nu dukker op herhjemme, er en kulturbegivenhed, der vækker til eftertanke på samme måde som oversættelsen af Haruki Murakamis romaner og introduktionen af Hayao Miyazakis tegnefilm.

Hvor mange skatte har vi mon egentlig til gode fra Japan? Mere, tak, mere!

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce