Sneen. Ernest  Hemingway og hans første kone, Hadley, på ferie i Schweiz i 1922, da alt - næsten - var godt.
Foto: AP

Sneen. Ernest Hemingway og hans første kone, Hadley, på ferie i Schweiz i 1922, da alt - næsten - var godt.

Skønlitteratur

Fru Hemingway-roman tegner portræt af kunstneren som ungt svin

Bogen er underholdende, men også stemningsløs og småborgerlig.

Skønlitteratur

'Midnight in Paris’, Woody Allens magiske filmbagatel delvis om Ernest Hemingways bohemeliv i Paris i 1920’erne, har sat en hel lavine i gang omkring just disse år på venstre Seinebred med den amerikanske forfatter som kulturelt fokus.

Allens film er decideret inspireret af forfatterens causerende og charmerende posthume erindringer om epoken, ’Der er ingen ende på Paris’. Løgne og sandheder om dengang, Hemingway var gift med sin første kone, Hadley, skrev sine første værker og siden forlod hende og lod sig skille.

LÆS ANMELDELSE Som skilsmissegave tilegnede han hende og deres søn, John, sin royalties fra sin første roman, ’Solen går sin gang’ fra 1926.

Meget af en nøgleroman med den biografiske accent, at forfatteren var fascineret af andre kvinder end sin kone: den amerikanske sygeplejerske Agnes von Kurowsky fra hans sygeleje i Første Verdenskrig samt en mere nutidig erotisk vandrepokal fra den britiske overklasse, Duff Twysden. Begge blev til lady Brett, nok Hemingways mest vellykkede kvindeskikkelse.

Omdiskuteret brud
Skilsmissen var ikke lykkelig.

For at blive gift med sin katolske kæreste måtte han frasige sig sit forrige ægteskab med alt, hvad der var i det. I sine senere ufuldendte og retrospektive skitser om de tidlige år med Hadley i Paris er han fuld af bondeanger. Over at han sveg hende. For at gifte sig med ’husvennen’ og rigmandspigen Pauline.

Årsagen til bruddet er omdiskuteret. Hemingway udstikker selv Pauline som den sleske, forføriske slange i paradiset, muligvis den gådefulde brunette i ’Edens have’, hans atypiske romantorso udgivet mange år efter hans selvmord.

Den amerikanske forfatter Paula McLains bestseller ’Madame Hemingway’ er Hadleys personlige historie og hendes version næsten alene. Fra hun møder Ernest i Chicago i 1920, små 8 år ældre end sin ægtemand, til de smerteligt skilles for så godt som altid i 1927.

De glemte manuskripter
Oplagt er denne bittersøde romance af samme stof som dameblade og hollywoodfilm med en meget forudsigeligt skabelon som hedder stakkels hustru, sleske husbond og hans horrible hore. Den forsmåede kvinde og hendes dumme svin af en mand.

I de senere år har kone nummer 2’s familie, herfra især børn og børnebørn, taget til genmæle. Også med forfatteren Ruth A. Hawkins biografi og apologi over Paulines liv med Hemingway, ’Unbelievable Happiness and Final Sorrow’, der forsøger at rette lidt op på balancen.



Men den går ikke hos McLain.

Efter at have født sønnen fik Hadley, den sunde og solide amerikanske Pippi-pige, aldrig sin ungpigefigur tilbage. I det jazztidens Paris, hvor alle kvinder skulle ligne den androgyne, kortklippede la garconne med snorlige slanke ben samt en smækker skikkelse med barm som to spejlæg på et strygebræt.

Dertil kom, at hun desværre kom til glemme Hemingways manuskripter på en togtur. Noget, han aldrig rigtigt tilgav. På den anden side gav tabet ham en tiltrængt ny start på forfatterskabet.



’Madame Hemingway’ er velsmurt underholdende, men sprogligt ujævn. Ofte krydret med klicheer, som gør madame mere enfoldig, end hun ret beset var. Jeg har altid fundet det problematisk både i digt og disputats at tage parti i et parforhold på afstand.

Fordærvet storby

Skurken i romanen er dog ærkeamerikansk.

Nemlig det depraverede Paris, hvor alle går i seng med hinanden på tværs af venskab og vielsesattest, såsom Ezra Pound. Eller drikker sig i hegnet ned til Seinen som Scott Fitzgerald. Eller lever i et åbent lesbisk parforhold som Gertrude Stein.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Det er dekadencens og drukkenskabens Europa, der ligger imellem i Ernests og Hadleys ægteseng. Hertil kommer nogle mærkelige kapitler, hvor Hemingway skildres ulogisk uden for Hadleys jegfortælling. Endelig er Paris mestendels en række sætstykker og kulisser. Med meget lidt af stedets betagende stemning, tidstypiske atmosfære og aura af verden af i går, da personerne var unge, Paris en fest uden ende.

Romanen har ligget meget længe på amerikanske bestsellerlister.

Ikke så underligt i tider, hvor mange amerikanere mener, at USA er fra Mars og Europa fra Venus. Med henholdsvis m som i moral og v som i vulgær.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce