Fortæller. Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge, men debuterede som forfatter i 2000. Hendes nye roman foregår i år 1568.
Foto: Ditte Valente (arkiv)

Fortæller. Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge, men debuterede som forfatter i 2000. Hendes nye roman foregår i år 1568.

Skønlitteratur

'De tre musketerer' møder 'O's historie' i dansk roman

Anne-Marie Vedsø Olesens sjette roman handler om en dame med kappe og kårde.

Skønlitteratur

»Lige foran lå havnen, og alleryderst knejsede tre høje tårne. Gråt mod gråt mødtes himmel og hav og gjorde næsten horisonten usynlig. Madeleine indåndede den karske havluft med dybe drag. Vinden slog mod hendes ansigt og flåede i krøllerne«.

En stemning fra 'Dronningens dame', der ret godt illustrerer det univers, Anne-Marie Vedsø Olesen har skabt omkring sin iltre hovedperson, den unge adelsfrøken Madeleine, som her – mod bogens slutning – er på vej ind i havnebyen La Rochelle, hvor huguenotterne har søgt ly i oktober 1568.

LÆS OGSÅ

Religionskrigen mellem de dominerende katolikker og protestanterne raser i Frankrig med deraf følgende indblanding fra interesserede udenlandske magter.

Et ikke uaktuelt emne i vore dage, blot med andre religioner i centrum, og det giver en ekstra dimension til den kappe og kårde-historie, som udspilles, godt 100 år før Alexandre Dumas den Ældre lader sine tre musketerer kæmpe for deres dronning Anne af Østrig.

Her er den kongelige hovedperson den intrigante Catherine af Medici, der som dronningemoder hersker for sin søn Karl, mens dennes bror og hendes yndlingssøn, Henrik, hertugen af Anjou, ser misundelig og rænkefuld til fra sidelinjen.

Utroværdig liderlighed
Madeleine de Montdidier er et lille guds ord fra landet, en drengepige, som hendes enkemand af en far har opdraget som en søn.

Hun har i alle tilfælde lært at læse som en lærd og søge viden og ride og fægte; egenskaber, der kommer hende til gavn, da hun ved skæbnens indgriben havner ved den pigeglade Catherines hof.

Her udspiller sig scenarier som i en ret dydig udgave af 'O’s Historie' med pisk i den bare hofdamenumse (værre bliver det ret umotiveret senere i et nonnekloster). Men den små Madeleine forelsker sig nu fatalt i huguenotternes leder, den sexede Louis, prins af Condé, der vil gå gennem ild og vand for et knald med en smuk hofdame, og det midt i krig og belejringer.

Skurkene virker plausible i dette set up, og der er fart over feltet

Den del af historien er ikke speciel troværdig.

At de to bliver grebet af tøjlesløs liderlighed, af hende forvekslet med kærlighed, på få sekunder, tror denne læser ikke et øjeblik på. Men det er så nødvendigt for at resten af handlingen kan finde sted, og som den udvikler sig, må man bære over med de indledende uhyrligheder, og den ikke særlig overbevisende skildrede fatale forbindelse.

Skurkene virker plausible i dette set up, og der er fart over feltet.

LÆS ANMELDELSE ('Gudernes tusmørke', 2007)

Man ser for sig Sophie Marceau i Bertrand Taverniers film fra 1994 om D'Artagnans datter Eloise, forkert århundrede, forkert navn, men pyt, der galopperes, der kastes med krøllerne. Og der mistes nogle illusioner på vejen. 'Verden var ikke romantisk', som hovedpersonen erfarer.

Fortsætter i Marokko

Man røber vist ikke for meget, når man fortæller, at Madeleine ender med visse fremtidsplaner, som kunne tage hende til Marokko på et tidspunkt, og det ville være underholdende at følge hende der.

Om end safterne enten skal flyde lidt lystigere eller skrues ned for, hvis det skal gå op i en højere enhed for denne læser.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce