Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

DYRETÆKKE. Jens Kristian Kjærgård tager sig tid til at vente på det rette øjeblik. Krondyrenes parade eller havternens fiskefangst.
Foto: Fra bogen

DYRETÆKKE. Jens Kristian Kjærgård tager sig tid til at vente på det rette øjeblik. Krondyrenes parade eller havternens fiskefangst.

Skønlitteratur

Søren Ryge: Ny bog skildrer naturen, når den er mest betagende

Fotografen Jens Kristian Kjærgård har brugt en god del af sit i Thy. Hvilket fremgår forbilledligt af fotobogen her - et livsværk må man tro.

Skønlitteratur

Endnu en svulmende fotobog!

Vi oversvømmes af store billedbøger, mest fra have og natur, for det er blevet så meget lettere at fotografere og billigere at producere.

Kan man ikke få et forlag med på et projekt, laver man det selv og sælger over nettet.

Men engang imellem dukker der noget rigtig lækkert op. En bog, man ikke bladrer hurtigt igennem, fordi man har set de fleste billeder før, men noget usædvanligt, både i motiv og kvalitet, og sådan var det med denne. Det tog en time at bladre igennem de 350 sider, for næsten hvert eneste foto var værd at kigge på. Mange af dem er meget gode, og en del er i særklasse.

Det er bemærkelsesværdigt, fordi bogen handler om Nationalpark Thy, og de motiver, man kan finde deroppe, er selvfølgelig smukke, men også dybt forudsigelige. Hav, strand og hede, klit og plantage, dyr og planter, alt sammen garneret med lidt vejr og vind. Den slags har vi en del af i Danmark, og det er beskrevet i en lind strøm siden ’Jylland mellem tvende have’.

Storheden, det endeløse, det betagende smukke Men nej, det er det ikke! Nu er det nemlig ikke H. C. Andersen, men Jens Kristian Kjærgård. Sig navnet til ornitologer og andre naturfolk, så får de julelys i øjnene, for han er den bedste til at fotografere.

Da Dansk Ornitologisk Forening holdt 100-års-jubilæum i 2006 med festtaler og dronning og ministre og hele udtrækket, skulle der naturligvis også vises fuglebilleder, for dem kan de ikke undvære. Det var Jens Kristian Kjærgård, der fik æren, og det kræsne publikum var henrykt!

Men dette er jo ikke en fuglebog, selv om de fylder pænt. Han kan det hele, og en helt afgørende grund er, at han har boet i området hele sit liv. En naturfotograf skal være på stedet med motiverne over lang, lang tid, hver dag, helst i årevis, for ellers får man ikke de øjeblikke med, hvor lys og vejr pludselig slår om og uden varsel åbenbarer helt nye motiver og nuancer.

Eller det ene minut, da 62 krondyr står spredt over flere hundrede meter langt ude mod horisonten. På række, gud hjælpe ham. Et fabelagtigt billede! Fotografen siger, at ideen til bogen udsprang, flere år før nogen talte om at lave nationalpark i Thy. Den må være et såkaldt livsværk.



Det bedste er dog, at mange af billederne virkelig viser Nationalpark Thy. Storheden, det endeløse, det betagende smukke. Der er rigtig mange totalbilleder af totallandskaber. På alle årstider og i al slags vejr, også det såkaldt dårlige.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er her, den gode fotograf viser sit sande talent. Nærbilleder af fugle og blomster er ingen kunst, kræver blot teknisk viden og tålmodighed. At indfange landskabernes poesi og foranderlighed kræver et helt liv. Spørg bare Kirsten Klein.

Fine korte tekster
Fotobøger har et medfødt problem. Teksten! Der skal jo være lidt tekst, om ikke andet billedtekster, for ellers svigter man de fleste læsere. Vi vil gerne læse mindst en linje eller to til hvert billede, næsten per rygrad, selv om de fleste fotografer mener, at det er overflødigt, næsten forstyrrende. Et godt billede taler for sig selv, basta!

Problemet er forsøgt løst i denne bog ved at give en anden lokal naturvejleder Karsten Bjørnskov opgaven, og det er gjort fint og nænsomt. Han skriver om hvert emne, ganske kort, 100 gange. Om grågæs, tranebær, hjulspor, søerne, stranden – 10-20 linjer hver gang. Han er ikke så overstrømmende faktuel, som naturvejledere ofte er. Han forsøger loyalt at indfange stemningen, er næsten poetisk – nogle gange lidt for meget.

Men det fungerer fint. Teksterne opfylder deres formål: at være gode, nødvendige pauser i den store strøm af billeder. Der er også ultrakorte billedtekster til en del af de enkelte fotos, bare et navn på en blomst eller en fugl eller et stednavn, og det er fint.

Hvorimod det kan undre, at de fleste af disse korte billedtekster er samlet sidst i bogen under overskriften ’For de nysgerrige’. Det er noget pjat, for på det plan er vi alle nysgerrige. Nu skal vi sidde og bladre frem og tilbage, bare fordi layouteren ikke kan lide billedtekster.

Miljøpolitisk stunt

De indledende forord er også fine, men næsten morsomme. Der er nemlig fire, og hver har fået en side. Først fotografen, så forfatteren, derefter bestyrelsesformanden for Nationalpark Thy og til sidst lederen af Nationalpark Thy.

Man ser det for sig. Et af de mange redaktionsmøder med de involverede. Hvem skal med i bogen og hvem skal ikke? Der går politisk korrekthed i sagen, og det er inderligt overflødigt. Et enkelt forord ville have været nok, for de roser jo bare hinanden og Nationalpark Thy. Derimod er bogens eneste digt en gave. Det er såmænd den gode Knud Sørensen fra Mors, der skrev det til indvielsen i 2008, og her klinger ordene som de skal, for her er den ægte forfatter på banen med den ægte poesi. Nationalpark Thy er nr. to i rækken af en lang række danske nationalparker, der er under opsejling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er tale om et miljøpolitisk stunt i stort format, for alle de planlagte områder er i forvejen beskyttet, fredet og eksponeret på alle mulige måder. Den nyvundne status giver dog mulighed for bredt samarbejde mellem de mange parter, der er involveret, og det udløser automatisk et samlet reklamefremstød. Alle skal vide alt, turisterne især, og ingen må være i tvivl om, at netop denne del af landet er enestående. Det kan der komme en stor gang biksemad ud af. Her har man taget Jens Kristian Kjærgård alvorligt og ladet ham servere sine billeder fra Thy på den mest delikate måde. Ingen forstyrrende og ligegyldige ingredienser, kun naturen når den er mest betagende. Dog mangler jeg en serviet. Eller et kort såmænd, der viser os, hvor vi er deroppe i det uoverskuelige og langstrakte område. Man bliver jo nysgerrig undervejs, når de mange stednavne dukker op, så jeg måtte hente mit på Geodætisk Institut. Det pyntede ikke på sofabordet. FACEBOOK





Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce