Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Uforfærdet. Kim Leine, født 1961 i Norge, kom til Danmark som 17-årig. Har arbejdet som sygeplejerske i Grønland. Debut 2007 med 'Kalak', som betyder 'skide grønlænder'.  Privatfoto

Uforfærdet. Kim Leine, født 1961 i Norge, kom til Danmark som 17-årig. Har arbejdet som sygeplejerske i Grønland. Debut 2007 med 'Kalak', som betyder 'skide grønlænder'. Privatfoto

Skønlitteratur

Litterær sygeplejer fra Grønland bør få sit store gennembrud

Med Kim Leines 1700-talsroman er vi i den bedste af alle litterære verdener.

Skønlitteratur

Kim Leine, født og opvokset i en menighed af Jehovas Vidner, blev som ung i København seksuelt misbrugt af sin far og udviklede selv forskellige misbrug som sygeplejerske i Grønland.

Det skrev han om i den overbevisende debut, romanen ’Kalak’, fra 2007. I ’Valdemarsdag’ skrev Leine om den dag i 1938, hvor hans farfar begik et jalousimord, mens novellerne i ’Tunu’, 2009, igen handler om en mandlig sygeplejerske i Grønland.

LÆS ANMELDELSE ('Kalak')

Kim Leine har brugt løs af sit eget livs blandede erfaringer og således taget af den såkaldte hovedstol, som Per Højholt uafvidende har født til et liv som kliché. For nogle er en overbelastet hovedstol grunden til, at de overhovedet skriver.

Når talentet så er til stede i et format som hos Leine, er vi principielt i den bedste af alle litterære verdener. ’Profeterne i Evighedsfjorden’ bør blive et gennembrud.

Missionær ved et tilfælde
I denne ambitiøse historiske roman genkender man modsigelserne, drifterne, kulturkløfterne og fortvivlelsen fra Leines tidligere bøger.

Den foregår mellem 1785 og 1815 og har som hovedperson en ung nordmand, Morten Falck, der sendes til København for at studere teologi, selv om han hellere ville have været medikus. Han følger da også dissektionskurser og anatomilektioner og gør botaniske studier.

Det bringer ham både gavn og ulykke siden. For da Morten Falck mærker, at han vil gå til grunde i det præstekald på Lolland, som både hans søster og hans forlovede ønsker, han skal tage, lader han sig sende som missionær til Grønland – alene.

Hans lidenskabelige forlovede Abelone bønfalder ham forgæves om at tage hende med.

Menneskelige detaljer
Da han ser hende mange år efter, er hun gået fra forstanden.

Det ville hun måske også have gjort som hans kone på Grønland; det sker i hvert fald næsten for Haldora Kragstedt, konen til den købmand og kommandant, hvis verdslige myndighed Morten kommer under efter en lang og farefuld sørejse til Grønlands vestkyst i 1787.

Han har været fremsynet nok til at medbringe en ko for at kunne få mælk, og beskrivelserne af Roselil, dens trængsler på sørejsen og hans omsorg for den er blandt bogens perler.

Leine er en mand med både overblik over grundlæggende modsætninger, som han tegner skarpt og uden at skamride dem, og sans for konkrete, fysiske, både grumme og komiske saftige detaljer. »Han mærker fedtemadderne begynder at trykke, de er på vej gennem tarmene, en opblødt, fed grød der marcherer taktfast mod den skrækslagne ringmuskel«.

Man er heller ikke i tvivl om, at Morten Falcks paryk er levende af lus. Intet menneskeligt skal være Leines læser fremmed, hverken drifter, fordøjelse, kropssafter, lus eller liglugt. Og det godtgøres af hovedpersonens anatomiske, lægelige interesser og erfaringer fra det medicinske lyststudium.

Født frit til lænker
Tidligt i sit liv, da alt ellers er vel tilrettelagt, indser Morten Falck, »at alle de ting der sker, og alle valg han tager, gensidigt ophæver hinanden«.

Det bliver betegnende for hans liv mellem kristendom og hedenskab, tro og viden, civilisation og natur, embede og tilbøjelighed, ånd og drifter, i en planløs penduleren frem og tilbage i tilskikkelsernes, sine egne tilbøjeligheders og andre menneskers vold.

LÆS ANMELDELSE

Romanen foregår samtidig med den franske revolution, og Morten Falck er dybt påvirket af Rousseaus udsagn: »Mennesket er født frit, og overalt ligger det i lænker!«.

Samtidig har magister Falck som præst en naiv tro på, at de hedenske grønlændere er som små lam, der savner en god hyrde. Virkeligheden lærer ham noget andet. Som menneske er han spændt ud i konflikten mellem teologien og humanismen, og selv om han ikke har decideret religiøse anfægtelser, har magister Falck ikke trang til at tvinge grønlænderne til noget.

Han lider nederlag når han diskuterer kristendommens velsignelser med intelligente indfødte, og han kommer – også på grund af sin ikke særligt kontrollerede livsstil – i modsætningsforhold til kolonimagtens øvrighed.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Flasken i præstekjolens ærme
»Han går i slagskyggen af den gæld og fattigdom, som han med nogle hurtige sving med en pen har påført de resterende år af sit liv. I bytte for lidt brændevin og øl. Derefter mere ydmygelse. Bodsgange. Latterliggørelse. Selvforagt. Ingen udsigter til at blive anstændigt gift. Tidlig død. I øjeblikket føler han sig godt tilpas ved tanken, befriet for ansvar og for håb, og dermed fri til at hengive sig til flasken der hviler skvulpende i præstekjolens ærme, og kanden han balancerer i den ene hånd«.

Morten Falck gør sig konstant sårbar: »Han er lykkelig over dette halmstrå af venlighed. Han begår den fejl at gribe det, hvorved det selvfølgelig knækker«, og han tumler på en måde rundt og laver ulykker, forvolder således en stor brand i sin jagt på skinke og brændevin – men han har også en godhed i sit skrøbelige, søsyge, skiftevis skidende og sultne skrog.

På et tidspunkt får han ødelagt sit ene øje, mens han efter bedste evne foretager en abort på den ulykkeligt barnløse fru Kragstedt, som smeden har voldtaget. Hun tyer i sin frustrerede, fortvivlende ensomhed til præsten som både en fortrolig og en flirt. Men præsten er ikke interesseret.

Han lever halvhjertet sammen med en dansk-grønlandsk kvinde, som elsker ham. Hun har en evnesvag datter med en liderlig missionær i Holsteinsborg – som også er hendes far...

Lys for enden
På sin vis er ’Profeterne i Evighedsfjorden’ en traditionel historisk roman.

Den skriver sig desuden ind i en række portrætter af utilpassede lærde (gejstlige) mænd og deres lidenskaber. Den har krævet grundig research, især i de lidt omstændelige, men stedvis stærke afsnit, hvor Morten Falck er i København før og efter sin udsendelse.

En forrygende tour de force af en hvalfart står nok i åbenlys gæld til Melville, men er samtidig helt sin egen. Det myldrende, ikke altid lige overskuelige persongalleri er opdigtet, undtagen de to profeter, Habakuk og Maria Magdalene, som unddrog sig de danske myndigheder og blev den første spæde begyndelse til det Hjemmestyre, romanen er tilegnet.

Den ender lyst; godt nok er Morten Falck til sidst et fysisk vrag, men han får en ny chance i Grønland. Og hans hårdt prøvede kateket bliver lykkelig.

Forfatteren genkendes gennem paryk

’Profeterne i Evighedsfjorden’ består af Prolog, Epilog og tre dele. Anden del, som hedder ’Koloni & katekisme’, er bygget op om de ti bud og deres (manglende) efterlevelse. Dertil uddrag af Morten Falcks dagbøger 1787-1793.

Forfatteren skifter mellem stemmer og bevidstheder: købmandskonens, den grønlandske katekets, en ung dansk betjents, Falcks eller profeten Maria Magdalenes.

’Profeterne i Evighedsfjorden’ er egensindigt struktureret; den kræver en årvågen læser og lader sig vanskeligt beskrive kort; dens tone og stil er særlig for Leine, der uforfærdet og uden skelen til den gode smag, men med sikkert gehør omgås tragik og lykke, patos og humor som ingredienser i det overvældende liv på godt og ondt, som denne roman emmer af.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS INTERVIEW

Det er stadig sig selv, Kim Leine skriver om – man genkender ham nærmest punkt for punkt i Morten Falck, gennem århundreder, paryk og præstekjole.

Det er hverken en kritik eller en advarsel: nogle hovedstole – også kaldet talenter – vokser som bekendt bedst ved at blive brugt. (Også ifølge den bibel, kolonimagten Danmark ville pådutte grønlænderne).

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce