Chandler. Skaberen af detektiven Philip Marlowe ved sit skrivebord omkring 1946. Chandler skrev også manus til film som f.eks. 'Strangers on a Train'.
Foto: AP

Chandler. Skaberen af detektiven Philip Marlowe ved sit skrivebord omkring 1946. Chandler skrev også manus til film som f.eks. 'Strangers on a Train'.

Skønlitteratur

Krimiens bedste fortællere står klart i delikate genudgivelser

Conan Doyle og Raymond Chandler er både til nye læsere og til glædeligt gensyn.

Skønlitteratur

Det lyder som et amerikansk advokatkontor, men Doyle & Chandler er selvfølgelig krimigenrens to største mestre, Arthur Conan Doyle og Raymond Chandler.

En art far og søn udi den kunst at gøre detektivhistorier til netop kunst og sublim litteratur.

Og mange aspekter og sammenfald i så henseende har de to faktisk til fælles.

LÆS ANMELDELSE

Doyle født i 1859 og Chandler i 1888 var begge victorianere om end ikke født i England. Doyle kom til verden i Edinburgh, Skotland, Chandler i Chicago, USA. Begge havde irsk blod i årerne, og begge var håbløse romantikere på grænsen til det groteske.

Doyle havde i små ti år et totalt platonisk forhold til en yngre kvinde, siden kone nr. 2, mens førstekonen døde langsomt af tuberkulose.

Fortællere i mesterklassen målt med hvilken som helst litterær målestok

Chandler giftede sig sent i ungdommen først ved sin mors død endog med en kvinde, som aldersmæssigt kunne være hans mor.

Doyle var lige så ødipalt bundet til sin mor, som på mange måder var langt mere moderne end sønnen. Begge havde et problematisk forhold til deres berømmelse som detektivforfattere.

På kanten
Doyle ville gerne huskes som andet end skaberen af Sherlock Holmes. Og Chandler ville gerne, for konens og egen skyld, skrive mere alvorlige romaner end dem om forbrydelse og straf i L.A.

Begge var snobber, som jobber.

Begge endte deres liv på kant med deres omgivelser. Skotten som standhaftig og stædig spiritist med medie med mere, amerikaneren som sentimental spritbilist på sin egen slingrende dødsrute.

Men begge har fortjent deres efterliv som store fortællere i mesterklassen målt med hvilken som helst litterær målestok. Hvilken som helst.

Venskab og ensomhed
Så går sammenligningen ikke længere.

Igennem alle Sherlock Holmes-historierne fra 1887 til 1927 løber der en varm flod af det inderlige og fine venskab mellem Holmes og Watson.

Hvor den anden forholdsvis solidarisk, men spændende fortæller om den første, geniet Holmes med sine deduktive gøremål og excentriske livsstil i færd med at opklare diverse mystiske sager i Storbritannien op til og lige efter 1900.

Derimod oser Chandlers romansuite på syv om Philip Marlowe af en anderledes ubodelig ensomhed og livslede, gestaltet i jegfortællerens ’voice over’-vandring fra roman til roman igennem de riges vederstyggelige californiske overklasse i 1940’erne og frem.

Holmes ender som biavler i The Sussex Downs, mens Marlowe muligvis som dødsdømt af mafiaen i den sidste fuldendte tekst om ham, novellen ’The Pencil’.

TheWoman
Heldigvis findes der på et romanfragment, hvor Marlowe endnu er i live og gift med ’The Woman’ i hans liv, den mørkhårede Linda Loring.

Hun var en blandt andre af Marlowes kærester undervejs, alligevel hin eneste ene i sidste ende.

Hos Holmes derimod var der kun en kvinde, og hun snød ham på platonisk, plotmæssig og dog fair vis, nemlig den væne eventyrerske Irene Adler fra novellen ’Skandale i Bøhmen’.

Kortformen passer
Forlaget Rosenkilde & Bahnhof er med deres beundringsværdige og delikate udgivelser af Conan Doyles samlede værker om makkerparret i Baker Street 221B efter romanerne ’Et studie i rødt’ og ’De fires tegn’ nået til ’Sherlock Holmes’ eventyr’.

Her befinder sig netop historien om Sherlock og Irene, den første kortprosa om Holmes.

Samt en overdådig række af store fortællinger i kort og dog udfoldet form.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Frem for alt novellen ’Det brogede bånd’, både min og forfatterens yndlingshistorie. Om Holmes og Watson på sporet af en morder pakket ind i et minimalistisk og mystisk familiedrama. Imidlertid er der mange andre perler på snoren såsom ’De rødhåredes forening’, ’Den blå karfunkel’ og ’Blodbøgene’.

Alt anrettet fremragende i et forord af en af landets førende Holmesianere, Svend Ranild.

Ug-eleven Murakami
Med fare for at få ændret mit efternavn til Moriarty af Doyles absolutte aficionados finder jeg, at kortformen og ikke romanen blev de bedste rammer for Sherlock Holmes.

Lige omvendt er det med Chandler.

Hans noveller er og bliver pulp fiction, derimod træder hans romaner om Marlowe frem som inciterende og civilisationskritiske sædeskildringer af Sydcalifornien forklædt som hårdkogte detektivhistorier.

Marlowes rapkæftede replikker og sofistikerede dialoger sat ind i konfrontation med enten kyniske karle eller farlige kvinder er aldrig overgået, men gerne mere eller mindre frugtbart efterlignet og kongenialt kopieret.

En af Chandlers ug-elever er Haruki Murakami, som har oversat ham til sit modersmål, og den grandiose japanske forfatter har skrevet efterordet til People’s Press’ ’Farvel min elskede’.

LÆS ANMELDELSE

I forlagets genudgivelser af Chandlerklassikere er der indtil videre kommet to foruden denne, nemlig ’ Kvinden i søen’ og ’Det høje vindue’, hvor den sidste, her med forord af Dan Turèll, som regel anses for at være den svageste.

Den bortadopterede søn

I en romanrække, som stadigvæk er en af genrens stærkeste lænker.

Og hvor Conan Doyles historier om Holmes fascinerer ved deres eksotiske metoder, gotiske tone og aparte personligheder, er der hos Chandler den form for sitrende noir, surreel realisme og angstfuld spleen, som engang var lig med litterær avantgarde.

Hvilket for Chandlers vedkommende gør ham mere til fætter af Franz Kafka end Conan Doyle.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Og dog og så alligevel ikke, for slægtskabet er immer til stede mellem skotten og amerikaneren.

Et meget apokryft sagn fortæller, at Sherlock alligevel senere opsøgte Irene. Affæren fik følger. Men Irene Adler bortadopterede i dølgsmål sit drengebarn til et nordamerikansk ægtepar. Med efternavnet Marlowe.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden