Foto: ingen
Skønlitteratur

Hvad landsbyen gemmer

Skønlitteratur

Lægen Christian køber sig en praksis i en jysk landsby. Han vil ikke være en anonym storbylæge, men ses, høres, gøre en forskel. Han er ikke idealist, men han vil være et menneske, og det betyder at være synlig.

Sådanne overvejelser gør hans søster sig, for det er hende, der fortæller romanen, en mindebog, forstår man af dedikationen: 'Til minde om Christian'.

Søsteren optræder som diskret jegfortæller - faktisk går der lang tid, før man opdager, at det er hende, der fortæller historien, der for det meste former sig som en tredjepersons beretning.

Søsterens projekt med at trænge ind i denne bror og komme til en slags forståelse er dermed identisk med forfatteren Ida Jessens, og hele forfatterskabets bestræbelse, der kredser om menneskers hemmeligheder og gåder, som kun delvis lader sig afdække og samle i ét mønster.

Ida Jessen er ikke et larmende navn i ny dansk litteratur, men med sine noveller og sin nu tredje glimrende roman befæster hun sin position som prosaist i særklasse.

Hendes psykologiske realisme og sikre miljøtegning forenes med stærke natursansninger og sprogligt visionær fantasiudfoldelse i skildringen af personernes indre verden.


Den sikre og charmerende Christian, der har en særlig evne til at tænde og slukke for sig selv - være på og trække sig tilbage - køber sin praksis billigt.

Forgængeren Sander, som vi aldrig møder, gik af - af personlige grunde, som kompagnonen Linius Køpp mener hører under privatlivets fred.

Det er der meget, der gør i denne by, ud over hvad Christian opdager: En del journaler på kvindelige patienter er ufuldstændige. Noget er revet ud.

Da han en dag støder på et kort notat, 'G.U. Pragtfuldt', der har undsluppet forgængerens udsletningsarbejde, ved han, hvad det drejer sig om. Seksuelt misbrug af patienterne.

Kompagnonen Køpp vil ikke rigtig diskutere Sander, og heller ikke Køpps kone Hege vil sige noget. Hun har blå mærker på halsen og kalder Sander sin ven.

Christian gør ikke noget ved sagen, konfronterer dem kun halvhjertet, når han mødes med afvisning og udglatning. Han får også sit at se til. Konen Nina forlader ham, hun trives ikke som organist i det indelukkede miljø og lyver om sine kursusrejser til Viborg, der har andet indhold end musik.

Christian lader sig forføre af den unge kone på nabogården, en seksuelt ophedet og frustreret kvinde med en forslået baggrund, der har brug for forelskelsen til at løfte sig ud af hverdagen og sig selv.


Han rykker overvældet baglæns, men fatter ikke lillebyens signaler og det net af sladder, der løber. Han tror, han kan gå på vandet.

Telefonopringninger uden nogen i den anden ende, der giver sig til kende, slår han til dels hen. Han lader hjælpsomt sin sekretærs dreng bo en tid i hans hus, da hun bliver dødeligt syg og indlægges.

Hjælpen til sekretæren kan byen sikkert også få noget ud af, tænker man efterhånden paranoidt.

Chikanen starter for alvor, da Christian har ladet en ung pige overnatte på sin sofa, da hun forslået låser sig ind i hans hus med rengøringsnøglen. Dagen efter finder han hende livløs i sin seng, da han kommer hjem fra arbejde.

Selvmordsforsøg med hans morfinpiller. Sedler med injurierende indhold om at holde sig fra de unge piger bliver smidt ind ad brevsprækken. Patienter holder op med at komme, folk vender sig efter ham på gaden.

Sanders adfærd er kendt nok i byen. De tror, han gentager den. Christian tror, han kan ride stormen af, men det kan han ikke. Han forulykker under fældning af et træ i haven. I sin dødtrætte tilstand og sin opfattelse af sig selv som usårlig har han for længst mistet overblikket og proportionssansen.


Ingen hjælper ham, ingen hjælper nogen, hvor det koster noget af én selv. Det er det egentlige tema i denne grusomme skildring af et sted, hvor ensomheden i fællesskabet er afgrundsdyb.

Selv afviser Christian også at hjælpe selvmordspigen, da hun aftenen før fortalte ham om Sander og hans overgreb. Hun må selv gå videre med sagen, og han advarer hende om, hvor hårdt det kan blive.

Men han sidder jo inde med de beskårne journaler som en slags bevismateriale. Har han ikke længere tiltro til, at man kan få tingene frem i lyset, og at det nytter noget? Eller er han selv blakket gennem sin affære med nabokonen, som han ikke vil have trevlet offentligt op?

I hvert fald lyver de alle, for hinanden og for sig selv, mens hemmelighederne trives og baner sig vej som halve sætninger og antydninger i et betændt system. Ingen skal have mere i klemme, end de har.


Det er et vældig interessant mandsportræt, Ida Jessen skaber, med levende bifigurer omkring hovedpersonen, ikke mindst af den elskovssyge nabokone.

Psyken og menneskers motiver er et hav, man ikke kan komme til bunds i, synes romanen at sige, og Ida Jessen tilbageholder de endelige forklaringer.

Vi kan dykke dybt, men ikke finde den entydige sandhed. Det gør hendes bog inciterende - man tvinges ind i samme rolle som læser som den fortællende søster og forfatteren selv.

Man kan ikke hurtigt nok komme væk fra byen, men romanen bliver man gerne i. Ida Jessen har et sprog til sin menneskeskildring, der er i særklasse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce