Multimedia. Pulitzer-vinder Jennifer Egans nyeste roman vil blive udgivet, 'tweet for tweet', på Politikens egen Twitter-profil, @Politiken.
Foto: Anita Graversen(Arkiv)

Multimedia. Pulitzer-vinder Jennifer Egans nyeste roman vil blive udgivet, 'tweet for tweet', på Politikens egen Twitter-profil, @Politiken.

Skønlitteratur

Original twitter-roman er begavet litterær leg

Jennifer Egans 'Sort Boks' fungerer som begavet spænding i baglommeformat.

Skønlitteratur

Da T.S. Eliot i ’Four Quartets’ skrev om »this twittering world«, havde han noget andet i tankerne end nutidens sociale medier.

Men uanset om man tilbringer livet med opdateringer på Facebook, er billedfed på Instagram eller er bruger eller follower på Twitter, kan det ikke benægtes, at vi så sandelig lever i en twitterende verden.

LÆS OGSÅ

Twitter kaldes internettets sms. Sidste år fyrede 500 millioner brugere 340 millioner tweets af. Om dagen!

Hvad man end mener om de nye medier, så tilbyder de nye formater og udfordringer til kunstnere, der vil være tidssvarende. Romaner fortalt som e-mail-korrespondance er allerede håbløst gammeldags. Björk har lavet sit seneste musikprojekt ’Biophilia’ med touchscreen og som apper til ikke-brusende tabletter, og nu kommer Jennifer Egan så på banen med twitterromanen ’Sort Boks’.

De sociale mediers haiku
At det lige netop er den 50-årige Egan, der er fremme i Brooklyn-skoene, er ikke overraskende.

Hendes store gennembrud ’Tæskeholdet banker på’ var et af de mest vellykkede forsøg på at indarbejde de nye sociale medier og computergrafik i romanens fortælleform. En twitterroman udgør en interessant formel begrænsning. En tweet rummer maksimalt 140 tegn, så i modsætning til blogosfærens formløshed nærmer twitteriet sig nødvendigvis en slags haiku-prosa.

Med ’Sort boks’ har Egan skrevet en original lille thriller. I kortfattede sentenser følger man en amerikansk agent i felten. Hun er ung og smuk, og hun er amatør og følelsesmæssigt forsømt datter af en filmstjerne. Hendes mission er at infiltrere en forbryderisk terrororganisation på den franske Middelhavskyst.

Efterhånden som antallet af teknologisk indoperede dippedutter vokser til det surrealistiske, kommer man i tvivl om, hvor fast et greb hun har om virkeligheden

Hendes våben er hendes skønhed og hendes villighed til at sprede benene og tænke på Fædrelandet, mens de mange elektroniske mikrodippedutter indopereret i hendes krop spionerer på livet løs.

Også motivationen er formuleret i tweets: »I den nye heroisme er målet at smelte sammen med noget, der er større end dig selv«. »I den nye heroisme er målet at kaste generationer af selvoptagethed af sig«.

Fortællingen er nemlig skrevet som en slags manual fra spionorganisationen til agenten. Hver situation ’fortælles’ indirekte ud fra de handlingsanvisninger, manualen foreskriver. Graden af suspense, af filmisk fortællemæssig spænding, der opnås på den konto, er imponerende.

Hver tweet er et stykke information, som tilføjer brikker til et fragmenteret billede. Begivenhederne rekonstrueres ud fra de sparsomme oplysninger i ’den sorte boks’.

Verdens første twitterroman

Langsomt toner billedet af den unge kvinde og hendes mission frem. Men billedet dekonstrueres i næsten samme tempo. Efterhånden som antallet af teknologisk indoperede dippedutter vokser til det surrealistiske, kommer man i tvivl om, hvor fast et greb hun har om virkeligheden. Er det i virkeligheden sci fi, og er hun en menneskelig drone?

Instruktionernes nytteværdi eroderer i påfaldende grad. Irrelevante personlige tanker må slettes, lyder advarslen. Er hun spion i frygtelig knibe, eller er det en fantasi? Er hun et feministisk billede på kvinden som spion i den maskuline seksualitets fæstning?

Disassociationsteknikken er agentens vigtigste mentale redskab. Evnen til at lægge afstand til sin penible situation. Teknikken antager symbolsk betydning som psykologisk portræt af en moderne ung kvinde underkastet hårde mænd.

Den første twitterroman er i al omfangsmæssig beskedenhed en begavet litterær leg med form og genre og overraskende spændende, de minimale virkemidler taget i betragtning.

En filosofisk neglebider ikke meget større end en 3-i-1’er.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce