Større. Neil Gaimans reviderede udgave af 'Amerikanske guder' er udvidet med 12.000 ekstra ord.
Foto: PHILIPPE MATAS/AP

Større. Neil Gaimans reviderede udgave af 'Amerikanske guder' er udvidet med 12.000 ekstra ord.

Skønlitteratur

Tak guderne for revideret hovedværk på dansk

Det storslåede roadtrip 'Amerikanske guder' foreligger nu i Neil Gaimans foretrukne version.

Skønlitteratur

Neil Gaiman kan meget vel være den mest folkekære, tiljublede og prisvindende forfatter fra den engelsktalende verden gennem de sidste tyve år, du endnu aldrig har hørt om.

Den 53-årige, i USA bosatte englænder er inden for både traditionelle bøger og graphic novels genstand for en fandyrkelse, som typisk kun er stjerner fra andre kunstarter forundt.

Herhjemme har hans sprælske, grumme og på alle måder fantastiske fortællinger – tænk film af Tim Burton med manuskript af Haruki Murakami – imidlertid hidtil stort set levet en skyggetilværelse som noget eksotisk børn og unge-noget, og fanskaren har været tilsvarende begrænset og indædt.

LÆS OGSÅ

Nu har han fået nyt dansk forlag.

I den forbindelse er hovedværket ’Amerikanske guder’ fra 2001, eller rettere den seneste reviderede og udvidede udgave, endelig blevet oversat, og tak guderne for det!

LÆS ANMELDELSE ('American Gods', 2001)

Præmissen er lige så indlysende, som den er storslået: Hver gang en ny indvandringsbølge har ramt Amerika, er indvandrernes mere eller mindre hedenske guder naturligvis flyttet med. Og de er der stadig.

Guderne flytter med
Ved begyndelsen af ’Amerikanske guder’ skal småforbryderen Shadow løslades efter at have afsonet tre års fængsel. Alt, hvad han ønsker, er et problemfrit, almindeligt liv med sin elskede Laura.

Men kort før løsladelsen dør Laura i et biluheld, og Shadow begiver sig ud i verden, uden mål og med en følelse af dyb tomhed.

På vej til Lauras begravelse møder han den gådefulde Mr. Wednesday, der giver ham job som altmuligmand. Og så begynder ellers et magisk roadtrip, der eksploderer i en vildtvoksende skæbnerejse på mange planer.

Shadow og Wednesday gennemkører Amerika, og efterhånden viser det sig, at Wednesday er en mand med en mission. Og ikke blot en mand: han er en gammel, hedensk gud, og han vil samle alskens glemte guddomme og overnaturlige væsner til en sidste kamp mod de moderne teknologi- og medieguder.

Med energi og humor under motorhjelmen kører Neil Gaiman os ud i et dystert univers. Overalt i Amerika lever et væld af egyptiske og østerlandske guder, keltiske sagnfigurer og personificerede naturkræfter skjulte og ofte ganske forhutlede liv.

Fra første færd er man i euforiserende frit fald gennem en mangfoldighed af parallelverdner og amerikansk realisme, gennem mytologier, transcendentale oplevelser, historiske tilbageblik og intelligente refleksioner – og alligevel taber fortællingen på intet tidspunkt tråden eller fremdriften.

Det er mesterligt.

En klassisk dannelseshistorie
Som onsdagsnavnet antyder, er Wednesday en manifestation af guden Odin.

Oversætteren Steffen Rayburn-Maarup, der i øvrigt gør det glimrende, har valgt ikke at oversætte Wednesday og Shadow, hvad der ellers kunne give god mening på dansk. På den anden side er langt de fleste navne i det meget store persongalleri på samme måde symbolske eller refererende, og en konsekvent navneoversættelse er derfor nok nærmest umulig.

Wednesday – eller Odin – bringer hele den nordiske mytologi i spil.

Stormen er på vej, siger de involverede jævnligt. Shadow oplever kuldegrader, som var det fimbulvinter. Det trækker op til det sidste store slag. Til Ragnarok.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Spørgsmålet er, om det som i myten bliver gudernes endeligt. Samtidig opnår Shadow gennem sine oplevelser og valg gradvis en forståelse af, hvem han egentlig er. Romanen bliver derved oven i de svimlende mytologiske lag også en klassisk dannelseshistorie med en overraskende og herligt paradoksfyldt slutning, uanset om man kender den nordiske mytologi eller ej.

Værdifuldt gammelt skrammel

’Amerikanske guder’ er ikke kun en stor historie om individets indsigt i mytologiens favn.

Det er også umiskendeligt en fortælling om Amerika. Ved gennem et konkret roadtrip at besøge store dele af nutidens USA og kombinere rejsen med magiske møder med såvel nyt som gammelt fra mange kulturer fanger og formidler Neil Gaiman en forståelse af den amerikanske sjæl – men stiller også grundlæggende spørgsmål til ikke-amerikanere:

Skal vi give slip på vores kulturhistorie og lade modernismen sejre? Er det gamle skrammel overhovedet noget værd?

For Shadow er det først i mødet med sin baggrund, at han finder sin identitet. Og uden Neil Gaimans egen fordybelse og intelligente brug af religionshistorien ville dette storværk heller ikke være blevet skabt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    An image posted by Oscars show host Ellen DeGeneres (bottom row, 4th L) on her Twitter account shows movie stars, including Jared Leto, Jennifer Lawrence, Meryl Streep (bottom row L-3rd L), Channing Tatum, Julia Roberts, Kevin Spacey, Brad Pitt, Lupita Nyong'o, Angelina Jolie (top row L-R) and Bradley Cooper (bottom row, 2nd R), as well as Nyong'o's brother Peter (bottom row, R), posing for a picture taken by Cooper at the 86th Academy Awards in Hollywood, California March 2, 2014. The self-portrait tweeted by host DeGeneres and actors taken during Hollywood's annual Academy Awards ceremony on Sunday quickly became the most shared photo ever on Twitter. Picture taken March 2, 2014. REUTERS/Ellen DeGeneres/Handout via Reuters (UNITED STATES - Tags: ENTERTAINMENT MEDIA TPX IMAGES OF THE DAY PROFILE) ATTENTION EDITORS

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce