Morsom. Loe skriver ikke vittigheder, men forfølger logikken i hver scene ud i den komiske absurditet.
Foto: JACOB EHRBAHN

Morsom. Loe skriver ikke vittigheder, men forfølger logikken i hver scene ud i den komiske absurditet.

Skønlitteratur

Morsom Erlend Loe spidder det litterære kredsløb

Dyb alvor og høj humor er forenet i en stor, lille bog af Erlend Loe.

Skønlitteratur

Hævn, endelig får en forfatter hævn over forlæggere, boghandlere og anmeldere. Erlend Loes nye roman er en satire over det litterære kredsløb. Men den rækker langt ud over sit emne, fordi den er velskrevet, almenmenneskelig og meget, meget morsom.

Den 65-årige Nina Faber har holdt skrivepause i årtier, men er endelig klar med en digtsamling. Den mellemliggende tid har hun ikke brugt på at gå i hundene. Det er bare sket, ligesom af sig selv. Mændene er kommet og gået, et enkelt barn er det også blevet til samt en hel del rødvin og smøger.

LÆS OGSÅ

Men hun har lagt spritten på hylden, og hun har som alle ordentlige folk forsøgt at holde op med at ryge adskillige gange, »og det er endda lykkedes nogle af gangene«.

Komisk absurditet
Læg mærke til den sidste sætning. Så diskret er Loes humor. Som mange store komikere optræder han med gravalvorlig mine. Hans speciale er situationskomik. Han skriver ikke vittigheder, men forfølger logikken i hver scene ud i den komiske absurditet.

Hvad gør en mand, der er træt af småborgerligt familieliv? Flytter ud i skoven, hvor han bliver plejefar for en elg og dermed havner i samme skure, bare uden centralvarme og rindende vand. Det var historien i ’Doppler’, Erlend Loes gennembrudsroman.

Siden er groteskerne kommet fra ham i en lind strøm, i fjor med den mundrette titel ’Fvonk’ om endnu en mand i udbrud, statsminister Stoltenberg, der bliver træt af altid at skulle optræde som statsmand og derfor lejer et værelse hos titelpersonen, hvor han kan optræde inkognito. Tror han.

Dette års hovedperson vil ikke bryde ud af sin rolle, hun vil tværtimod tilbage i den efter mange år på den lade side. Nina Faber, der har set den ene forfatter efter den anden rende med opmærksomheden og Nordisk Råds Litteraturpris, står foran sit comeback.

Eksalkoholisk forfatter kastes for hundene
Hun er rejst til Istanbul i hælene på en kæreste. Da hun tabte ham af syne, satte hun sig ned og stirrede på broen, tænkte på sit liv og er nu klar med digtsamlingen ’Bosporus’, som skal sætte hende på det litterære landkort.

»Byen hed noget andet før. I byen, som hed noget andet før, har jeg ingen. I en anden by har jeg nogen. En søn. Sådan er det«. Sådan digter Nina Faber. Hendes forlagsredaktør er blevet lige så gammel som hun og konfliktsky, så han udgiver ’Bosporus’. Resten af romanen, der foregår på udgivelsesdagen, følger to spor. Det er det sindrige ved den.

Nina Faber, den aldrende eksalkoholiker, der tror, hun kan skrive, bliver kastet for hundene. Det er det spor, enhver kan regne ud på forhånd. Hun kan ikke sove, står op klokken 6 og venter på, at hendes forlagsredaktør skal ringe, for selv tør hun ikke åbne aviserne. Han er i røret meget senere, end hun venter, og kun for at sige, at hun ikke skal tage sig af anmeldelserne.

Om aftenen skal hun læse op i den akademiske boghandel. Boghandleren ringer og aflyser: Desværre, han havde glemt, at der skal være status i boghandlen i dag. Hun kan ikke trække penge i automaten. Forskuddet er ikke gået ind på kontoen. Alt går fra skidt til værre. Nederlaget er totalt.

Raffineret hævn

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men så kommer mænaden op i madammen, og morskaben begynder for alvor. Nina opsøger boghandlen, hvor der selvfølgelig ikke er lukket for statusopgørelse. Hun finder ind på boghandlerens kontor, mens han er ude at ryge. Da han kommer tilbage og ikke kan forklare sig ordentligt, skubber hun til ham, så han falder og slår hovedet. Der siver væske ud af hovedet på den faldne.

Nina bliver siddende i hans kontorstol. Jo mere livet siver ud af den faldne, jo mere opstemt bliver hun. På vejen ud får Nina Faber øje på endnu en anmeldelse i et studenterblad med overskriften: ’Fabelagtigt svag Faber’. Hun får anmelderen lokaliseret, trænger ind i hans kollektiv og får en så raffineret hævn over ham, at det er synd at røbe den her.

LÆS OGSÅ

Al god humor rummer en kerne af dyb alvor. Det her handler om, hvor let det er for anmelderen at puste sig op på forfatterens bekostning. Hvilket jo ikke er noget, de litterære snirkler er ene om. Vi har hinandens skæbne i vore hænder, som Løgstrup sagde. Moralfilosoffen Loe siger det samme, bare morsommere. Bogen er glimrende oversat, bortset fra at 'dyner' skulle have været 'klitter'.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce