Debut. Jonas Suchanek er tjekkiskfødt og var omkring 8 år, da hans mor og daværende stedfar forlod Tjekkoslovakiet i 1989. Han tager hul på sit forfatterskab ved at bearbejde sin tidlige barndom.
Foto: Janus Engel

Debut. Jonas Suchanek er tjekkiskfødt og var omkring 8 år, da hans mor og daværende stedfar forlod Tjekkoslovakiet i 1989. Han tager hul på sit forfatterskab ved at bearbejde sin tidlige barndom.

Skønlitteratur

Forfatter bearbejder sin tidlige barndom i solid debutroman

Jonas Suchaneks første roman, 'Do danska', er en debut, han absolut kan være bekendt.

Skønlitteratur

Jonas Suchanek er tjekkiskfødt i 1981 og var således omkring 8 år, da hans mor og daværende stedfar forlod Tjekkoslovakiet i 1989 ad de netop åbnede huller i grænserne.

Han tager hul på sit forfatterskab ved at bearbejde sin tidlige barndom. Han fik Østblokkens sidste krampetrækninger med, og hans mor er repræsentant for den frustrerede, kvasikunstneriske undergrund, der takket være udvejs- og ansvarsløsheden forblev politisk og til dels privat pubertær og ikke havde mange andre muligheder for kritik end at lytte til vestlig musik, få langt hår (for mændenes vedkommende) og som en tilflugt praktisere promiskuøs statementsex a la Kundera.

Jonas Suchanek er en slags barnebarn af Kundera-generationen. Han sammenligner den totalitære, patriarkalske stat og den voldelige, krænkende børneopdragelse (»straf og forbedring lurer overalt«), der var helt almindelig i hans skole og omgangskreds, og han fortæller om en »bitter, kold og malplaceret« gammel dame af fortids overklasse.

Slinger i sproget Med et pudsigt ordvalg kalder han hende »en af liebhaverne i det tidlige Tjekkoslovakiet«. Og fordi han nu ikke er danskfødt, studser jeg velvilligt over udtrykket. Men Jonas Suchanek har haft næsten hele sin skolegang i Danmark og tog afgang fra Forfatterskolen i 2008, så det er nok bare en fejl.

Der er en anelse slinger i sproget, lige nok til at man spidser øren, og fortællerstemmen skifter fra barnets til den nu voksne indvandrers, der pædagogisk fortæller om sin baggrund.

Det meste er kendt stof – eller burde være det – og vi trænger ikke ind i nogen af personerne. Heller ikke fortælleren. Det er for så vidt legitimt, den lakoniske fortællestemme taget i betragtning. Det kniber dog for forfatteren at holde distancen og afholde sig fra ræsonnementer.

Men vi bliver nok aldrig – og p.t. slet ikke – trætte af at høre om andre, autentiske liv på en måde, der virker selvbiografisk. Jeg behøver ikke nævne navne.

Aldrig kedelig

'Do danska', der betyder 'Til Danmark', er ikke på noget tidspunkt kedelig, og den er absolut en debut, forfatteren kan være bekendt. Jeg havde gerne set et mere ambitiøst forsøg på at trænge ind i moren; kvinden, der rejste med sine to drenge til et fuldstændig ukendt land, få måneder før Muren falder, og de valg hun træffer inden. For ikke at tale om de valg, hun må træffe i Danmark.

Vi får en smagsprøve, da hendes danske kæreste vil have hende til at være husmor på landet og hygge. Han har helt misforstået hendes baggrund. For, som sønnen skriver, hun var en »Som får en elsker, når hun vil. Som kender musikere, forfattere, skuespillere og billedkunstnere. Som er belæst og ved noget om alt. Som går op og ned ad Prags beskidte gader, indtil hun får nok. Som er civilt ulydig og deltager i demonstrationer. Som trodser en hel stat og flygter, fordi hun ønsker et bedre liv«.

LÆS OGSÅ

Ikke noget brugbart, endsige imponerende cv i et liberalt samfund. Men hun er også kvinden, der blev frataget muligheden for uddannelse. Ikke desto mindre: »– mor har stadig planer og føler, at verden skylder hende ... måske ikke længere alt ... men mere«.

'Do danska' kunne være blevet et udfoldet, tragisk portræt af denne kvinde, men man skal aldrig anmelde en bog for, hvad den ikke er. Denne er en ung mands fortælling om sin tidlige barndom i Tjekkoslovakiet og sin opvækst som flygtning i udkanten af Stammedanmark, og det er også godt nok.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce