Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Skønlitteratur

Lyrikken har fået hul igennem til bogkøberne

Læserne er blevet mere modige. Lige nu topper tre digtere bestsellerlisten.

Skønlitteratur

Gyldendals litterære direktør, Johannes Riis, har været i bogbranchen i omkring 35 år, og han kan ikke huske, at noget tilsvarende er sket i hans tid.

På listen over de mest solgte skønlitterære bøger ligger udgivelser af tre digtere. Udgivelserne fra Theis Ørntoft, Yahya Hassan og Søren Ulrik Thomsen ligger ryg ved ryg blandt de ti mest solgte bøger.

LÆS OGSÅ

På Arnold Buscks liste på nettet kunne man i ugens løb se bøgerne som nummer 5, 6 og 7. På listen på nettet har digtene ganske vist ikke konkurrence fra de populære krimier, der har deres helt egen indhegnede celle, men både Johannes Riis og flere andre i den litterære verden fornemmer alligevel, at det bobler i lyrikken.

Der sker noget særligt nu

Og det skyldes ikke kun, at unge Yahya Hassan har trukket så mange læsere, at forlaget har måttet trykke 100.000 eksemplarer af hans debutsamling.

»Det har selvfølgelig noget med Yahya Hassans gennembrud at gøre, men det er alligevel noget særligt, der sker lige nu. Mange har fundet ud af, at det måske ikke er så farligt at læse digte«, siger Johannes Riis.

Den stigende interesse for digte hos publikum afspejler ikke, at et stort forlag som Gyldendal udsender flere digtsamlinger end tidligere. Set over et langt stræk holder det årlige antal udgivelser sig på 10-15 stykker, men ifølge Johannes Riis er forskellen, at digtene i dag når længere ud, end de har gjort længe.

Udsolgt på udgivelsesdagen

Som litterær direktør ser han også en tendens til, at læserne er blevet mere modige. Theis Ørntofts nye og anmelderroste digtsamling, ’Digte 2014’, er ikke en bog, der umiddelbart kan indtages som en kondenseret historie fra forfatterens eget liv.

Ørntofts samling om en truet verden er mere kompliceret, men til forlagets overraskelse blev bogens førsteoplag alligevel udsolgt på udgivelsesdagen. I dag er den trykt i 2.700 eksemplarer, hvad der er langt over de oplagstal, digte normalt opnår.

Asta Olivia Nordenhofs digtsamling ’det nemme og det ensomme’, som udkom på forlaget Basilisk i efteråret, er nu i fjerde oplag og trykt i 3.900 eksemplarer. Digtsamlinger bliver ofte trykt i førsteoplag på 300-800 uden at blive udsolgt.

Uvant økonomi

Den fase i forfatterskabet er Søren Ulrik Thomsen dog for længst forbi. Hans nyeste bog, ’Samlede Thomsen’, er trykt i et førsteoplag på hele 6.000, og ligesom digtere som Henrik Nordbrandt og Pia Tafdrup har han et solidt publikum. Det nye er, at den unge generation også får hul igennem til offentligheden. »Det er da forunderligt, men vi er ret glade for, at vores regnskaber nu også kan blive positivt påvirket af digtsamlinger. Det er vi ikke så vant til«, siger Johannes Riis.

LÆS OGSÅ Også hos Lindhardt og Ringhof ser man, at digtene spiller en voksende rolle. Seniorredaktør Hans Henrik Schwab siger, at man selvfølgelig ikke kan komme uden om Yahya Hassans rolle som lokomotiv for den nye udvikling. Det har han konkret oplevet i sin egen familie, hvor man har været nødt til at anskaffe digterens bog i flere eksemplarer, fordi de unge i familien insisterede på at læse med.

Ikke kun ungdommen

Hans Henrik Schwab mener imidlertid, at den aktuelle succes for digtsamlinger skal ses som en strømpil for, at lyrikken som sådan er på vej tilbage.

»Det skyldes formentlig, at lyrikken i dag i højere grad kommunikerer med publikum. Teksterne er blevet mere tilgængelige. Man kan ikke sige, det er knækprosa, som vi så det i 1970’erne, men det minder alligevel lidt om den periode, hvor digtene havde en folkelig gennemslagskraft med forfattere som Vita Andersen, Kristen Bjørnkjær og i et vist omfang Dan Turèll. Jeg siger ikke dermed, at det ene er bedre end det andet, men deres digte handlede om noget genkendeligt«, siger Hans Henrik Schwab.



I bunkerne af tilsendte manuskripter kan han også aflæse, at flere forfattere i dag bruger digtene som udtryksform, når de vil henvende sig til en bredere offentlighed om store emner som krig, tro og familie, og det sidste er i hvert fald rigtigt. Yahya Hassans første digtsamling er et langt rasende opgør med familien og indvandrermiljøet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Livsoplevelser i 1:1

Asta Olivia Nordenhof siger, hun skriver 1:1 om sit eget livs oplevelser, inklusive om sine egne indlæggelser på psykiatriske afdelinger og om de tæv, hendes mor fik af skiftende partnere, inklusive forfatterens far, som både nåede at bo på gaden, være narkoman og få en akademisk uddannelse, han aldrig fik brugt til noget som helst, før han døde.



»Vi får i dag digtsamlinger, hvor flere har et klart defineret emne, som eksempelvis kunne være Danmarks rolle som krigsførende nation i Afghanistan. Det er blevet en legitim måde at udtrykke sig på. Jeg siger selvfølgelig ikke, at digtene er ved at erstatte krimierne, men den øgede interesse har været undervejs i et par år, og vi har måttet trykke nye oplag af samlinger af eksempelvis Niels Thomsen og Peter Poulsen. Det samme gælder en samling af Annemette Kure Andersen. Både hende og Niels Thomsen var jeg i sin tid redaktør for på forlaget Borgen, og jeg tror ikke, vi dengang oplevede, at nogen af deres bøger skulle genoptrykkes«, siger Hans Henrik Schwab.

Han nævner også, at den unge forfatter Irmelin Prehns lyriske prosa har måttet trykkes i nyt oplag, og lige nu har forlaget store forventninger til digtsamlingen ’Et sted i verden’ af Katrine Marie Guldager, som skriver digte for første gang i 13 år.

Plads til læseren

Katrine Marie Guldager troede længe, at hun måske var helt færdig med digtgenren, for hver gang hun tog tilløb til at skrive nye digte, skrev hun sig nogle steder hen, hvor hun mente, hun allerede havde været.

I et par af sine tidligere digtsamlinger har hun også skrevet på en måde, som hun selv betegner som mere rasende og flerstemmig, så læsere kunne have svært ved at nå ind i teksten.



»I dag prøver jeg at gøre mine digte så enkle som muligt. Digte skal ikke være svære at forstå, så folk tror, at digte ikke er noget for dem. Der skal være plads til læseren, og det er der i de nye, enkle og mere afdæmpede digte, hvor læseren kan genkende noget. Måske er det også derfor, lyrikken er blevet mere populær igen, fordi digtene er begyndt at handle om noget. Se bare på Yahya Hassan og Asta Olivia Nordenhof. De har haft stor succes, og det skyldes vel også, at mange læsere føler, at de taler direkte fra deres eget liv, og at det ikke bare er et kunstfærdigt ordkastel, men at det er digte, der vil sige læseren noget«, siger hun.

Gang i lyrikken

Forfatterskolens rektor, Pablo Llambias, synes, der var noget i gang i lyrikken, allerede før Yahya Hassan debuterede i oktober. Hans fornemmelse er samtidig, at digterne i dag er meget åbne i deres henvendelse til læserne.

»Det handler ofte direkte og indirekte om relationer på mange planer, herunder samfundsmæssige. Der er mange politiske aspekter, der gør sig gældende, på både mikro- og makroniveau. Kunsten forekommer ikke alene at være for kunstens skyld, selv om der bestemt ikke er noget i vejen med det, den rækker også ud over den. Mod samfundet, mod os, hver især«.



Pablo Llambias lægger også vægt på, at det ikke kun er digtene som sådan, der insisterer på samspillet med samfundet. Det gælder i lige så høj grad for mange af de unge digtere.

»I dag spiller digterne som personer en vis rolle, idet de jo indgår i dette fællesskab. Der er en sammenhæng mellem kunsten, politikken og det liv, der leves. Der er mange af de unge digtere, der synes at betone denne sammenhæng i både tekst og ageren på f.eks. de sociale medier. Jeg mener, at de sociale medier spiller en rolle i den udvikling uden helt at kunne pege på hvordan. Men selvfølgelig også den økonomiske og økologiske krise. Vi er sammen om det hele. Det ses«, siger Llambias.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nye lyriklæsere

Forfatterskolen er ofte blevet skudt i skoene, at den satser på digtere og smalle prosaister, men ifølge Pablo Llambias har skolen ikke noteret sig, at flere elever søger ind på baggrund af indsendte digte. Søgningen er stor. 447 søgte ind dette forår, og deres tekster er fordelt på både lyrik og prosa i mange forskellige genrer.



I boghandlen Thiemers Magasin i København kan man tydeligt mærke, at interessen for lyrik er vokset den seneste tid. De tidligere lyriklæsere holder ved, men de har nu fået følgeskab af nye læsere, som følger med i, hvordan den nye generation af digtere på en gang bliver ført og fører sig frem.

»Vi kan tydeligt mærke, hvordan folk har læst en meget positiv anmeldelse af en ny digter, når de kommer. Det kunne vi for eksempel se, da Theis Ørntoft fik så gode anmeldelser, at forlaget hurtigt ikke havde bøger nok«, siger Lars Engelbrecht, som arbejder i Thiemers Magasin.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden