besættelse. Pjotr Kotovs roman 'Øen og landet'. fortæller om russerne på Bornholm i skæbneåret og foråret 1945.
Foto: Bogens omslag

besættelse. Pjotr Kotovs roman 'Øen og landet'. fortæller om russerne på Bornholm i skæbneåret og foråret 1945.

Skønlitteratur

En lille Tolstoj er smittende forelsket i Bornholm

Stille flyder russisk realistisk roman om Bornholms besættelse i foråret 1945.

Skønlitteratur

En typisk russisk storroman er ikke nødvendigvis en god stor roman, men i hvert fald stor i omfang.

Med en lang liste med romanens vigtigste aktører, gerne flere personer end i en mindre provinsbys telefonbog. Handlingen skal være skelsættende og skæbnesvanger omkring krig og kærlighed. Men også furneret med små poetiske detaljer og rørende russiske øjeblikke.

Såsom filosofisk brændehugning, syngende landarbejdere, en flod, der flyder stille, og eftertænksom påfyldning af samovaren. Så skal der være plads til passager om livets store emner, humanisme, religion, militærstrategi og politik. Noget om den russiske sjæl og stakkels Rusland.

Endelig en kærlighedshistorie, der trodser alt. Det er klart, at alle store russiske romaners alma mater er den allerbedste af slagsen, Lev Tolstojs mesterroman ’Krig og fred’.

Mindre kan også gøre det, uden at det gør så meget. Således Pjotr Kotovs roman ’Øen og landet’. Om russerne på Bornholm i skæbneåret og foråret 1945, hvor hele Danmark blev befriet, mens klippeøen blev besat af Ivan og mange andre stalinistiske slavere.

Stort brænde i kakkeloven

Der er vitterlig lagt stort brænde her i romanens kakkelovn. Om en flok krigstrætte russiske soldaters skæbne på øen, som på deres sprog kaldes Bujan, den mytiske og mystiske eventyrø hos den russiske nationalpoet, Aleksander Pusjkin.

Officererne fra Den Røde Hær, romanens to mandige hovedpersoner, den adelige Sergej og den mere folkelige Pavel, lander sammen med deres soldaterkammerater på Bornholm lige før verdenskrigens afslutning.

Efter en kort træfning med tyskere, som kun vil overgive sig til briterne, får vi så Bornholms besættelse set med sympatiske og skjult vestvendte russiske øjne, hele tiden overvåget af Stalins hemmelige politi, SMERSJ, som ikke accepterer nogen slinger i den ideologiske vals. Enhver begejstring for denne solskinsø hele året rundt bliver der slået hårdt ned på, og man ender enten med skud i nakken eller en tur til Sibirien.

Selvfølgelig dukker der en smuk kvinde op i historien, sågar med slaviske årer og aner i sit liv. Tragisk lidenskab og suk længere end hvide nætter over Sankt Petersborg om sommeren. For naturligvis har kærligheden trange kår i kommunismens terroristiske korstog og koldkrig; Moskva tror stadigvæk ikke på tårer.

Smittende forelsket i ø

Kotov er ikke nogen stor stilist endsige smidig forfatter. Hans realisme er so oder so grov og bred, og hver gang vi møder en ny person, skal vi lige have en sides penge om dennes baggrund og ståsted. De gode er rigtig gode, og de onde er ditto onde.

Der er rigtig mange sider om kommunismens mangel på lyksalighed og Stalins grusomhed i diverse gradbøjninger, fra stikkeri til tortur. Hvilket hæmmer det episke flow for meget. Mere fortæller end viser.

Men Kotov kender sin geografi og er smittende forelsket i øen, som altid emmer af eventyr og myter med klipper af overtro og fantasi og en egen både mild og stolt befolkning. På en Tolstoj-skala ligger vi således omkring midten.

Bent Jensens gedigne forord – Kotov er inspireret af dennes bog om Bornholms besættelse, ’Den lange befrielse’ – trækker i den hjertelige retning. Er informativt engagerende og begrunder, hvorfor just denne bog er nødvendig på det danske bogmarked. Så absolut, ikke mindst på Bornholms vegne.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce