kroning. Kongelig parade i Phnom Penh i Cambodja i 1956. Efter at Sihanouk året før var abdiceret og blevet premierminister, blev hans far, Suramarit, konge.
Foto: AP

kroning. Kongelig parade i Phnom Penh i Cambodja i 1956. Efter at Sihanouk året før var abdiceret og blevet premierminister, blev hans far, Suramarit, konge.

Skønlitteratur

Roman om ung Pol Pots kærlighedskvaler er medrivende læsning

Det lykkes Peter Fröberg Idling at genskabe en fortælling om et fortabt Cambodja

Skønlitteratur

En fantasi’ står der på bladet før et citat af Norman Lewis om den krig, der blev sluppet løs, og som betød udslettelse af kulturer og holdninger. »Der var ikke engang nok tilbage til at genskabe erindringen om den verden, der var gået tabt«, står der i citatet.

Det er imidlertid det, den svenske forfatter Peter Fröberg Idling forsøger, at genskabe det tabte Cambodja via en fantasi, der fremstår som en film, et teaterstykke med regibemærkninger, men levende, meget levende springer de tre hovedpersoner ud af historien gennem en sensommermåned i 1955.

Der er Sar, der er Sary, og der er Somaly, som de begge begærer og for Sars vedkommende hjælpeløst elsker.

Somaly er en af landets utallige prinsesser og nu oven i købet skønhedsdronning, Sary er vicestatsminister i prins Sihanouks regering, den, som Sar håber vil falde ved det valg, som finder sted netop i september 1955.

Løber linen ud

Sar er hemmelig kommunist, men spiller med i et demokratisk, men forfulgt parti.

Han håber på en fin post, så han kan få Somaly. At den post lader vente 20 år på sig, er klart for alle, som ved, at Salat Sar i 1975 brutalt overtager magten over Cambodja, nu under navnet Pol Pot, også kaldet Broder Nummer Et.

Peter Fröberg Idling har tidligere skrevet den dokumentariske bog ’Pol Pots smil’ om folkemordet i Cambodja. Den tillod sig en del digteriske friheder. Her løber han linen ud, men baseret på en kerne af sandhed.

En af Sars nærmeste dengang, politikeren Keng Vannsak, har så sent som i 2007 udtalt (har jeg læst), at meget ville have set anderledes ud, hvis Pol Pot havde haft et lykkeligt kærlighedsliv med Somaly.

Filmiske scener

I dette lidenskabelige indestængte kærlighedsdrama, hvor det gælder om aldrig at vise følelser og tabe ansigt, har unge, ambitiøse, men endnu rådvilde Sar det svært. Bogen er delt i tre dele, opkaldt efter hver sin hovedperson.

Sar er den første, han beskrives som ’du’. Du går op ad en stejl cementtrappe. Du står med håndfladen mod dørens træ, og de, der befinder sig bagved, venter på dig. Af og til bruges bydeform.

Der er noget farligt, truende over mange af scenerierne, og samtidig fremstår de filmiske og romantiske.

Sar bærer et foto af Somaly over det hjerte, som banker bag en jakke, i hvis brystlomme han har trykket sit hvide lommetørklæde ned, så det ikke bliver en skydeskive for dem, som måtte vente i mørket.

En verden af i går

Sary kaldes ’han’ i sit afsnit om magt og magtbegær og en uventet forelskelse. Somaly er ’hun’ i afsnittet om overlevelse og rollespil i den forfinede society-verden.

Somalys afsnit minder i sin skrøbelige kynisme om noget, man har set hos Marguerite Duras. Fröberg Idling er lige så god til at sætte sig i Somalys sted, som Jakob Ejersbo var, når det gælder hans kvindelige hovedperson, Samantha, i ’Eksil’.

’Sang til den storm, der skal komme’ foregår i en verden af i går, en verden, man lynhurtigt suges ind i.

Man færdes med svedig hud i den tunge fugtighed, man holder vejret, når en ny intrige dukker op. Man hører en tiger brøle, dybt nede i junglen under prins Sihanouks palads. Man ser fra veninde til venindes smukt sminkede ansigt på cafeen.

Jeg er revet med af denne bog. At læse den er som at være med i en film af Wong Kar Wai.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden