HEDT. Konfrontation mellem oprørere og politi i februar måned. Lugten af brændte bildæk nåede også Andrej Kurkovs familie, der bor tæt på Uafhængighedspladsen i Kijev.
Foto: Jacob Ehrbahn (arkiv)

HEDT. Konfrontation mellem oprørere og politi i februar måned. Lugten af brændte bildæk nåede også Andrej Kurkovs familie, der bor tæt på Uafhængighedspladsen i Kijev.

Skønlitteratur

Ironien skinner igennem i dagbog fra urolighederne i Ukraine

Andrej Kurkov har udgivet sin dagbog fra de første fem måneder af omvæltningerne.

Skønlitteratur

Den internationalt bedst kendte ukrainske forfatter Andrej Kurkov har skrevet dagbøger i mere end 30 år og hidtil holdt dem i sine private arkiver. Men nu har han udgivet sine næsten daglige optegnelser fra torsdag 21. november 2013 til 24. april i år: ’Diaries. Dispatches from Kiev’.Hele vinteren kunne Kurkov, kone og tre børn fra deres altan godt 400 meter fra Uafhængighedspladsen (Maidan) i Kijev – centrum for oprøret mod præsident Viktor Janukovitj og hans korrupte styre – høre skud, taler, eksplosioner og musik. Kun vindretningen reddede familien fra røgforgiftning, når demonstranterne brændte bildæk på barrikaderne for at holde politiet på afstand.

I sandhed en usædvanlig tid for Ukraine og for Kurkov, der forgæves prøvede at komme videre med sin nye roman, der foregår i Litauen. Men også ganske sædvanlige uger: Da den 16-årige datter Gabi lørdag 15. februar for første gang fik lov at være alene hjemme, mens familien tog i datja, inviterede hun straks vennerne og festede – klagede naboerne bagefter – til klokken tre om natten.

Begivenhederne kom bag på Kurkov, som de kom bag på alle andre. »Det er ikke en ny orange revolution«, noterede han torsdag 28. november med henvisning til demonstrationerne 2004-05, som endte med reformpolitikeren Viktor Jusjtjenkos valg til præsident. Den torsdag havde der allerede været demonstrationer i flere dage, og den dag begyndte det topmøde i Vilnius, hvor EU-aftalen skulle have været skrevet under. »Det er bare en protest mod at begrave den europæiske drøm«, tilføjede han.

Den ægte vare

Læserne kender allerede facit. Det var en ny revolution. Janukovitj flygtede, Krim blev annekteret af Rusland, den liberale chokoladekonge Petro Porosjenko valgt til ny præsident, og et russisk støttet oprør i et par østlige provinser er stadig i fuld gang.

Men det vidste Andrej Kurkov ikke, da han skrev i dagbogen. Så selv om der nok er rettet en smule , får vi den ægte vare. Sådan så, hørte og følte den Janukovitj-kritiske satiriker oprøret, hvor han også fra starten leverede intellektuel ammunition til ’maidanisterne’, men ikke selv stod på barrikaderne. Læserne kan følge med i begivenhederne og de bemærkninger, der faldt på dagen. Det er som at være der selv.

Han noterede for eksempel fra midten af december og frem, at lederne på Krim først bad om undtagelsestilstand for at få oprøret på Maidan slået ned og senere om at blive en russisk delstat. Alligevel fornemmede han under familiens traditionelle nytårsbesøg på halvøen ikke, at der var mere end den sædvanlige sovjetnostalgi på færde. Skrev også om igen at holde ferie på Krim.

Grænsen mellem oprør og lovløshed

Selv om han fra starten troede, at Ruslands præsident Vladimir Putin er ude på at få Ukraine fjernet fra landkortet – eller i det mindste få en ren vasalregering i Kijev – forudså han ikke Kremls træk hverken på Krim eller i det østlige Ukraine. Revolutionen vil ikke vare længe, skrev han tirsdag 21. januar og regnede stadig med, at Janukovitj-styret ville få det kvalt.

Kurkov lagde også mærke til, hvordan demonstrationerne på Maidan og i de større provinsbyer efterhånden ikke var spontane, entusiastiske og fantasifulde, men blev mere og mere voldelige. Han noterede bekymret fra februar og frem, at den ultranationale »højre sektor« handlede mere og mere selvstændigt. Grænsen mellem oprør og lovløshed forsvandt. Pludselig kørte lederen af »højre sektor«, Dmitro Jarosj, rundt i en bil, han havde rekvireret i ekspræsidentens garage.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dertil kom, at tyve og overfaldsmænd forklædte sig som ’maidanister’ for at plyndre og hærge. Hjemme hos Kurkov fik alle tre børn hver dag instrukser om ikke at åbne døren for nogen, de ikke kendte. Kurkov forlod en dag et vigtigt møde for at konfrontere tre mænd, der luskede rundt i ejendommen, mens datteren Gabi var alene hjemme. Falsk alarm viste det sig.

Åbenlys mistillid

Som mange landsmænd er Andrej Kurkov skuffet over ukrainske politikere i al almindelighed – ikke blot Janukovitj og hans klike. Især i de første uger af oprøret kritiserede han, at oppositionen ikke har noget program – det drejer sig kun om at blive af med Janukovitj og om personlige karrierer. Af samme grund er han yderst skeptisk over for den tidligere ministerpræsident Julia Timosjenko og noterede sig under valgkampen, at hun gik på så høje hæle, at hun vaklede.

På Maidan lyttede demonstranterne i begyndelsen af oprøret interesseret til forfattere, journalister og skuespillere, men gik straks over til almindelig samtale, når oppositionspolitikerne tog ordet. Mistilliden var åbenlys, når politikerne lavede aftaler med regeringen og straks efter blev underkendt på Maidan.

Være russisk eller være en russer

Andrej Kurkov er født i det nuværende Skt. Petersborg, taler som en petersborgenser, hvilket i Rusland betragtes som fint, og skriver også på russisk. Undervejs i dagbogen gør han sig derfor naturligvis betragtninger om forskellen på at være russisk og være en russer.

»Jeg er ikke en russer, fordi jeg ikke har noget til fælles med Rusland eller dets politik. Jeg har ikke russisk statsborgerskab, og jeg ønsker det heller ikke«. Til gengæld er han, som mange andre ukrainere, »en etnisk russisk borger i Ukraine«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg var selv i Kijev, da oprøret begyndte og senere under en af de hedeste faser midt på vinteren. Så jeg genkender frygten, usikkerheden og kritikken af Janukovitj og de oppositionsledere, der ikke kunne enes om et program. Jeg kan genkalde mig stanken fra de brændende dæk og kan levende sætte mig ind i, hvordan vestligt og demokratisk orienterede ukrainere følte, da et par østlige provinser pludselig var indlemmet i Rusland på de russiske tv-stationers vejrkort. Det tror jeg også, at læsere med mindre viden om Ukraine vil kunne.

Andrej Kurkov er satiriker, og ironien skinner igennem. Man kan også mærke, at nogle begivenheder ryster ham mere end andre. Men det var sådan, det var. Naturligvis set og hørt fra hans altan.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden