Ungdomsliv. Overgangen fra barn til voksen beskrives i 'Espergare' gennem forelskelser, skole og ungdomssind.
Foto: Lars Hansen (arkiv)

Ungdomsliv. Overgangen fra barn til voksen beskrives i 'Espergare' gennem forelskelser, skole og ungdomssind.

Skønlitteratur

Roman tegner et velgørende usensationelt billede af 1970'erne

Jan Thielke skildrer ungdomslivet i Espergærde med alle dets små dramaer.

Skønlitteratur

Der er mildest talt noget eksotisk over 1970’erne.

Det årti, som mange af os er opvokset i, og som nu forekommer at være et fjernt og forunderligt land, med ideer og værdier og omgangsformer, som på mange nok vil virke bizarre i dag.

Derfor forstår jeg umiddelbart fristelsen, der ligger bag Jan Thielkes nye roman, ’Espergare’, til at genbesøge dette fortidsland og bruge det som baggrundstæppe for fortællingen om en dreng, Kim, der vokser op i et helt almindeligt dansk forstadsmiljø i årene 1970-82.

LÆS ANMELDELSE

Altså ikke med fokus på den outrerede historie, som ofte bliver fortalt om årtiet, om eksperimenterende samlivsformer og udenomsparlamentariske drømmerier og bevidsthedsudvidende livanskuelser, men med interesse for det helt ordinære, rutineprægede, småborgerlige familieliv, som trods alt var rammerne for de fleste af os, der var børn i provinsen i 1970’erne.

Der hvor man ikke i særlig høj grad var drevet af forestillinger om at bygge noget nyt og helt anderledes op, men hvor man snarere knyttede an til det, der var.

Fremmedgjort tilflytter

Derfor er der også en pointe i at kalde ’Espergare’ for en »moderne dannelsesroman«, som bogens flaptekst gør, for den handler om at forsøge at ankomme og finde hjem.

Den begynder med, at den 12-årige Kims familie flytter fra Hedehusene til stationsbyen Espergærde, hvor forældrene overtager en legetøjsbutik i det lokale indkøbscenter. Det bliver drengens identitet det nye sted, at han er søn af Dietrich’s Leg og Sport – og en identitet, som han er fremmed over for, ligesom han er det over for den nye by: »Espergærde har i det hele taget intet med ham at gøre«.

Men i løbet af romanen tiltager fortroligheden, så meget som det nu er muligt for hovedpersonen, som er et indadvendt, iagttagende og musisk interesseret væsen.

Med masser af tidsmarkører og nogle gange i en næsten krønikeagtig stil beretter romanen om Kims overgang fra barn til ung voksen i kraft af venskaber og forelskelser og i kraft af institutionerne, skolen, gymnasiet, HF. Hele tiden via musikken og litteraturens spejlkabinet og virtuelle verdener, som Kim kan flygte ind i for at komme styrket tilbage, til Espergærde.

På afstand af sig selv

Det er en opvækst med mange små dramaer, men næsten ingen store – i hvert fald ikke før man senere tænker over dem.

Som for eksempel historien om klassekammeraten Hanne, som Kim er lidt kæreste med, og som betror ham, at hun er blevet misbrugt af sin far. Med almindelig ungdommelig afstumpethed spørger Kim hende, om hun er sikker, hvorefter hun i løbet af resten af romanen går langsomt, men sikkert til grunde.

Gribende er det, også fordi romanen er fortalt med stor distance, der matcher hovedpersonens situation: »Kim føler sig på afstand af enhver situation og sig selv. Hos venner, hos familie, på HF, på arbejde, i enrum«, får man at vide.

Sådan er det at være ung, uanset om man er det i halvfjerdserne eller nu. På bogens tegnede smudsomslag ser man hovedpersonen på en skinnevej med et Rolling Stones-album under armen, skuende mod en sol, der enten går op eller ned.

Tilsvarende åbent slutter Thielkes nye roman, som kan læses med udbytte også af dem, der i øvrigt er uinteresseret i det eksotiske årti, som den tegner et velgørende usensationelt billede af.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce