Bestseller. Forfatteren Tom Rachman er kendt for romanen 'De ufuldkomne', der udkom for et par år siden. Nu er han aktuel igen.
Foto: Janus Engel

Bestseller. Forfatteren Tom Rachman er kendt for romanen 'De ufuldkomne', der udkom for et par år siden. Nu er han aktuel igen.

Skønlitteratur

Bestsellerforfatter skildrer den menneskelige rodløshed fantasifuldt

Tom Rachman skriver om at være menneske i en verden, hvor alt er forbigående.

Skønlitteratur

Den unge kvinde Tooly driver et antikvariat i Wales, med det sigende navn World’s End.

Kunderne køber stort set ingenting. De kommer for at sælge deres bøger. Alle rydder bogreolerne i dag.

Hvordan Tooly ankom til den yderste provins og helst befinder sig i bøgernes verden, er en lang og vidtforgrenet historie, som Tom Rachman, kendt for bestselleren ’De ufuldkomne’, fortæller i sin nye roman, ’Storhed og fald’.

»Alle er deres egen verden«

Den bevæger sig på skift mellem årene 1988, 1999-2000 og 2011. Årstallene er pejlemærker for Murens fald, 9/11 og digitaliseringens gennemslagskraft, der ikke kun truer de trykte medier, men også har ændret menneskers måde at kommunikere på.

En af bogens personer anfører, at lande og steder ikke længere er vigtige: »Alle er deres eget land med deres egen private blog. For alle har noget vigtigt at sige. Alle sender pressemeddelelser ud om, hvad de har fået til morgenmad. Det er selvoptagethedens tidsalder. Alle er deres egen verden«.

Romanen er ikke et angreb på digitaliseringen, selv om den rummer vittige formuleringer, men en afsøgning af, hvad der sker med mennesker, der ikke har noget tilhørsforhold, hverken til steder, familie eller venner. De er frie – og rodløse.

Flydende identitet

Tooly er et ekstremt eksempel på det. Hun er vokset op sammen med sin far, Paul, der som it-ekspert rejser rundt i verden med jobskifte hvert år. Han ænser næsten ikke datteren, der fra ganske lille passer sig selv. Hun skifter skole hvert år: »På hver en ny skole i hvert et nyt land optrådte hun med en ny personlighed. Den krystalliserede sig i løbet af de første uger, hvorefter den ikke kunne ændres – det tillod folk ikke«.

Da hun begynder at komme sammen med drenge, spørger hun sig for hver ny, hvordan hun nu skal være: »Hun iklædte sig en ny personlighed, usikker på, hvilken en der var den mest ægte, om der overhovedet fandtes en tilstand af ren Tooly-hed. Selv når hun var alene, var hun ikke sikker på, hvem hun var«.

På det tidspunkt har hun ikke længere forbindelse med sin far – alt i hendes liv er forbigående. Hun rejser rundt med nogle farverige svindlere. Den driftige Venn har i en periode en bar i Thailand, og her møder hun eksilrusseren Humphrey, der har forskanset sig i sit skakspil og sine bøger. Han agerer barnepige for Tooly, mens den flygtige Sarah kommer og går. Det viser sig, at Sarah er hendes mor!

Der har været grunde til faderens omflakkende arbejdsliv, men den fulde historie om sin fortid erfarer Tooly først, da hun kontaktes af en tidligere kæreste i USA, der tror, hun er den nu syge Humphreys datter. Herefter rejser hun fra World’s End for at besøge Humphrey.

En verden i konstant forandring

Ét bånd i hendes liv er der. Men Humphrey er ikke interesseret i at tale om fortid: »Minder er så kedelige. De er altid forkerte og giver ikke andet end problemer. At huske er noget overvurderet«. I øvrigt lyver han selv om sin egen brogede forhistorie – eller konstruerer sit eget narrativ, som det kaldes i psykologien.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Man kan roligt sige, at Rachmans roman udforsker, hvad rodløshed og flydende identitet vil sige, i denne meget vidtløftige roman.

Det er ikke en bagudvendt fortælling, der lamenterer over tabet af en tid, hvor man vidste, hvem man var, og hvor man hørte til, men en skildring af, hvordan man kan agere i verden, når alt er i konstant forandring. Det giver både rodløshed og muligheder.

Angst kommer Rachman ikke ind på, men nok ensomhed. Der er mange morsomme indslag, som når han lader den unge Tooly møde mennesker ved at banke på i deres lejligheder under det falske påskud, at her har hun engang boet, så nu vil hun gerne se stedet, der rummer så mange – minder!

Den lange roman er meget springende i sin konstante vekslen mellem de tre årstal. Men i hvert fald bliver læseren holdt i ånde med at forbinde alle dele af den komplicerede historie, der er fuld af overraskelser – og af og til noget fortænkte indfald.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce