Usikkerhed. Roberto Bolaño var ikke en forfatter, der udlagde verden, hvilket afspejler sig i en grundlæggende usikkerhed i bogen.
Foto: Pr-foto

Usikkerhed. Roberto Bolaño var ikke en forfatter, der udlagde verden, hvilket afspejler sig i en grundlæggende usikkerhed i bogen.

Skønlitteratur

Elegant roman er en dyster og humoristisk fortælling

Ny lille og stor roman af Roberto Bolaño er tilgængelig på dansk.

Skønlitteratur

Alberto Ruiz-Tagle er en mand med mange talenter. Han er digter, pilot, maler. Og massemorder. Det hele starter ellers så sværmerisk med kvinder og litteratur i to skriveværksteder for spirende forfattere, som både Alberto Ruiz-Tagle, bogens fortæller og hans ven Bibiano frekventerer.

Men kun indtil Augusto Pinochet tager Chiles og bogens uskyld, da han afsætter den socialistiske præsident Salvador Allende i et militærkup. Herefter bliver vores fortæller først fængslet og rejser senere til Europa, mens Alberto Ruiz-Tagle eller Carlos Wieder, som han senere kommer til at hedde, bliver pilot i det chilenske flyvevåben.

Her skriver han med sit fly korte, avantgardistiske digte på himlen over Chile. Han debuterer også som maler med malerier af nogle af de mange kvindemord, han har begået. Og så forsvinder han, hører vi fra fortælleren, der fra Chile hører om Ruiz-Tagles fortsatte virke. Lige indtil han tilsyneladende begynder at dukke op i neofascistiske tidsskrifter, og fortælleren bliver opsøgt af en mand, der vil have ham til at hjælpe med at finde Carlos Wieder. Ikke fordi fortælleren er detektiv, men fordi han er forfatter.

Roman om vold og sandhed

’Fjern stjerne’ er en roman om vold og sandhed, om chilensk nationalidentitet, om æstetik og fascisme og en bibliofil fortælling om litteraturen som både latterlig og livsvigtig. Alt sammen pakket ind i noget, der mest af alt minder om en kriminalroman, og så tætpakket, at det ville være klaustrofobisk, hvis det ikke var for den særligt ukrukkede og ukonstruerede måde, Roberto Bolaño behandler sit stof på.

Mikset af det poetiske og det voldelige kunne f.eks. føles uendelig fortænkt, men i Bolaños univers er det fuldstændig naturligt. Måske fordi der i virkeligheden ikke er så langt fra det smukke til det grusomme, men også fordi der ikke er noget stof eller nogle temaer, der i forvejen er givet i sin essens eller form for Bolaño.

Det gjorde det i bogen ’2666’ muligt at skrive flere hundrede svælgende og ulidelige, men vigtige og aldrig banaliserende sider om de forfærdelige kvindemord i Santa Teresa, bogens Ciudad Juarez. Det gør det muligt at skrive om litteratur, uden at det bliver sentimentalt, nostalgisk eller omvendt gennemført parodisk. Og det gør det muligt at berette om mord og militærkupi et sprog, der er rummeligt nok til, at det alvorlige kan være humoristisk og stadig forbandet alvorligt.

Måske også, fordi Roberto Bolaño ikke er en forfatter, der udlægger verden. Der er tværtimod en grundlæggende usikkerhed i bogen, som afspejles i den måde, bogen er fortalt på, men også i selve bogens tone. Sandheder er som Carlos Wieder altid noget, der er på flugt, noget, der kan jagtes, men hvis ansigt aldrig åbenbares.

Meget mere end en trædesten

På dansk har vi allerede fået de to ’store’ værker ’De vilde detektiver’ og ’2666’ plus den kortere ’Nocturne fra Chile’. Og det er så ulideligt altid at skulle se de store værker som emblematiske for et forfatterskabs essens og de små værker som forsigtige trædesten til den store voluminøse forløsning.

For selv om man i ’Fjern stjerne’, som udkom på spansk i 1996, fornemmer både den lethed, der i høj grad karakteriserer ’De vilde detektiver’, og ’2666’sdefinerende mørke, er den meget mere end en trædesten.

Den er en overlæsset familiebil, der berusende ligeglad med den svære tematiske oppakning svæver elegant hen over vejene. Det er en stor bog. I øvrigt ligesom en anden Bolaño-bog, den fiktive samling historier om nazistisk litteratur ’Nazi Literature in the Americas’, hvori denne fortællings forlæg findes. Hvis Gyldendal fortsætter udgivelserne af Bolaños bøger – og der heppes – kunne det måske være den næste i rækken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce