Roman. F. Scott Fitzgeralds debutroman er udkommet på dansk - med næsten 100 års forsinkelse.

Roman. F. Scott Fitzgeralds debutroman er udkommet på dansk - med næsten 100 års forsinkelse.

Skønlitteratur

F. Scott Fitzgeralds ungdommelige flotheder er reelt uoversættelige

Debutroman om 1920’ernes desillusionerede ungdom er udkommet for første gang på dansk.

Skønlitteratur

'På denne side af Paradis’ har en særplads i Fitzgerald-mytologien. Det var den 23-årige forfatters debut i 1920, og den blev hans gennembrud til den feterede Zelda.

Hun frygtede, i al plathed, at han ikke kunne tjene nok i sit reklamejob til at matche hendes luksusbehov, men bogen fik succes, og han fik hende – til begges ulykke. Den forkælede ungmø, der dropper sin kærlighed for en rigere fyr, er også den skrækvision, der rumler under romanen.

Amory Blaine kommer fra the sunny side, og hans arrogance isolerer ham. Han føler sig også fremmed blandt fars sønnerne i hvidt flannel på Princeton, men han får status som smålyriker og studenterbladsredaktør, dog uden at forelskelser eller politisk småsværmeri trænger gennem hans blaserte maske.

Ved USA’s indtræden i Første Verdenskrig 1917 kommer han som løjtnant med til Frankrig, og efter demobiliseringen mister han sin familiearv og så sin elskede, da den hyperforkælede Rosalind ikke kan leve på 275 dollar om måneden og tager en velbeslået medbejler. Senere forelskelser ender også blindt, mens spiritusforbudet 1920 dæmmer op for Amorys drukture.

Idealist bliver kyniker

1920 er jo romanens udgivelsesår, og da den slutter – med et fremtidskig – er den »kyniske idealist« Amory blevet kyniker, »afvist af livet« med lyst til at gå i hundene. Men i sin rastløse desillusion føler han et vagt håb: »jeg kender mig selv«.

Romanen oplevede 12 oplag ved sin appel som generationsroman. Altså i USA – i England udkom den først 1948. Men hvordan kunne unge amerikanere indlæse sig selv i antihelten Amory – denne indolente regnorm, omgivet af præmienarcissister?

Som der står om den lunefulde Rosalind: »Hun går over til spejlet, hvor hun stirrer på sig selv med stor tilfredshed. Så kysser hun sin hånd og rører ved spejlbilledet af sin mund«. Hvordan kan mødet med denne selvkysser, som fortælleren påstår, have bragt »uudgrundelige dybder« af »ømhed« op i den følelsesforkrøblede Amory? Og hvordan kan det blive en tragedie, at den ene af slagsen ikke får den anden?

Disse selvynkere tilhører ikke thelost generation i Gertrude Steins forstand: de, der fik skår af krigen. Amory tillægger ikke krigen større betydning. Først er den et uinteressant »melodrama«; siden afviser han, at den fik større virkning, uanset om folk var med eller ej.

Bogen er overlegent skrevet

Og dog siger han, at »på en måde dræbte den individualismen i vores generation«, og til sidst udtaler han de bevingede ord: vi tilhører »en ny generation«, som »havde opdaget, at alle guder var døde, alle krige udkæmpet, al tro på mennesket rystet...«. Men lige forinden har han sagt, at samme generation »mere end den forrige helligede sig frygten for fattigdom og tilbedelsen af succes«.

Det lemper tragedien ned på et jordnært materialistisk plan – ligesom da Rosalind ta’r den rige fyr. Med den tabte individualisme menes altså snarere det liberalistiske evangelium: enhver er sin egen lykkes smed – hvis han får lov. Lykkeligvis gik Fitzgerald snart over til at krænge vrangen ud på succestroen i ’Den store Gatsby’.

’På denne side af paradis’ er på godt og ondt et period piece. Umoden, skiftevis koket sentimental og snakkesaligt studentikos. Dens småklassikerstatus skyldes nok også, at den er overlegent skrevet, med ungdommelige flotheder og kapriciøse greb, hvor fortælleren taler med, slår over i drama- og brevform og – til overmål – citerer melankolske digte af britiske senvictorianere og krigspoeter.

Det gør den hundesvær at oversætte. Viggo Hjørnager Pedersen aftrykker digtene på engelsk og oversætter så ordret, men desværre gengives Fitzgeralds legende prosa næsten lige så umundret, så den fremtræder skiftevis gumpetungt patetisk og hastemt kunstig. Reelt er romanen uoversættelig.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce