Begær. Lone Hørslevs bog om Marie Grubbes hengivelse er ifølge forfatteren selv en roman om kærlighed.
Foto: Jacob Ehrbahn

Begær. Lone Hørslevs bog om Marie Grubbes hengivelse er ifølge forfatteren selv en roman om kærlighed.

Skønlitteratur

Dødsdrift og seksuelt begær mødes i vellykket roman

Lone Hørslev bedriver barok opulens med næstekærlig nænsomhed.

Skønlitteratur

Der er mere barok, end der er J.P. Jacobsen i Lone Hørslevs Marie Grubbe-roman.

Der arbejdes med de stærke kontraster og ikke mindst deres kollaps: liv og død, varme og kulde, menneske og dyr, sex og henrettelse, Kristus og Satan, vanitas og carpe diem.

Hørslev centrerer fortællingen omkring vinteren 1666-67, hvor den 23-årige Marie er fruen til statholder Gyldenløve på Akershus Slot i Christiania og får besøg af sin forhadte-elskede søster Annemarie og sin dommedagsprædikende-liderlige svoger Styge Høegh.

Uovervindeligt seksuelt begær

Midt i en apokalyptisk isnende vinter går Marie rundt og blusser af erotik, men har også på barok vis døden som bestandig ledsager: Hendes hengivelse til »besudlingen« ligefrem forklares med dette bestandige nærvær af død.

Maries hengivelse, først i fuldblodssanselig vækkelse til ritmester Blanquefort (»Hvisk det navn for dig selv, og du vil se ham, som han gik der, dejlig som et velnæret barn«), siden i hjertesorg til Styge Høegh, skildres i veltimede og vellykkede erotiske scener, der virkelig formår at fremstille det seksuelle begær som en uovervindelig kraft, der har en egen besynderlig kommers med døden.

Ikke bare fordi vi hører meget om den barsels- og barnedød, der på Grubbes tid så ofte var begærets konsekvens, men også, fordi Maries sexlyst kan rase om kap med hendes dødsangst, kulminerende i en scene, hvor hun og Styge befamler hinandens varme kroppe i snesjappet under en henrettelse.

Mildt ironisk fortællerstemme

Romanen udmærker sig ved en fin timing, både i komposition og fortælleperspektiv. Scenerne fletter sig, isprængt flashback og -forward, ind i hinanden, og der er et skift mellem tempi, stemninger og perspektiver, som gør de heftige scener (drukgilde, staldsex, skøjtedrama, krodrab, heksebrænding) til kulminationer, man villigt lader sig skrive frem til og ind i.

Fortælleperspektivet vandrer fra Marie rundt mellem bogens forskellige karakterer, ikke bare kammerjomfruen, mændene, søsteren, men også køkkenpigerne Drude og Gunille, karlen Jep og Olaf Skomager, der alle er med i det vigtige parallelplot, hvorved Hørslev også bringer spørgsmålet om magt og klasse ind i Marie Grubbes historie. Tyendet må bogstaveligt talt bøde med livet for herrens og fruens seksuelle udskejelser.

Over det hele svæver en egen djærv-poetisk, mildt ironisk fortællerstemme, der er god til at lade sig smitte af tidens, folkets (og i glimt Jacobsens) sprog, uden at det lyder anakronistisk eller manieret.

Varm som en tærte

Det er herligt, når tiden gøres sanseligt nærværende ikke bare i detaljerede skildringer af de kunstfærdige madretter, men også i samme madretters metaforiske anvendelse, som når Marie bliver »varm indeni som en tærte med levende indbagte fugle«.

Tidens religiøse toner er også bestandig til stede, som mørke dommedagstoner, syndsbevidsthed og en skæbnesvanger projektion af Satan på uskyldige medskabninger.

For den franske psykoanalytiker Jacques Lacan er billedet på kvindens seksuelle nydelse sammenfaldende med billedet på helgenindens nydelse. Også i Hørslevs roman kommer de to billeder til at lægge sig oven i hinanden: Oven i billedet af Maries nydelse lægger sig billedet af den kronragede kokkepige, der som en anden Jeanne d’Arc bestiger bålet, forvisset om Guds kærlighed.

Barokken klæder i dén grad Hørslev, og Hørslev klæder barokken. Hun formår at gribe den barokke opulens uden at blive svulstig, dommedagstonen uden at blive bombastisk og kærlighedens åbenbaring uden at blive patetisk. Hun giver den historiske roman nerve ved på én gang at gøre det, der er fjernt for os, sanseligt nærværende, og det, der stadig er aktuelt for os, nærværende i en fjern tid.

Hatten af og stor falbelade.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce