Selvportræt. Den italienske kunstmaler Tintoretto (1518-1594) blev, på grund af sin fantastiske energi, kaldt Il Furioso. Romanen handler om hans liv og hans yndlingsdatter.
Foto: Arkivfoto

Selvportræt. Den italienske kunstmaler Tintoretto (1518-1594) blev, på grund af sin fantastiske energi, kaldt Il Furioso. Romanen handler om hans liv og hans yndlingsdatter.

Skønlitteratur

Tyk roman om gammel mands tanker er en kraftpræstation

Den venetianske kunstmaler Il Tintoretto ligger for døden i roman.

Skønlitteratur

Efter 15 dage med feber har mørket opslugt maleren Tintorettos syn. Han kan ikke se, han kan ikke tale. Han ligger for døden i sit hus i Venedig omgivet af sin familie. Det, der er tilbage af den. Flere børn er døde. Et enkelt barnebarn også.

Den, han søger mest af alle, er der heller ikke. Hans datter Marietta er død før han, i hans arme. Marietta, også kaldet Tintoretta som en hyldest til den berømte far. Men hun skal dog komme til ham i hans sidste stund og med sin kolde hånd føre ham ud i havet, så han, der er vandskræk, omsider kan flyde af sted. Lykkelig, befriet og sammen med Marietta, der var hans mest elskede barn, hans bedste søn, som han siger.

Den tykke italienske roman er én lang indre monolog fra en døende mand med understregning af ordet lang. Til tider farer man vild i hans selvbebrejdelser, knarvorne humørsyge og dårlige samvittighed overfor børn og andre, som han ikke tog sig ordentlig af, besat som han var af sine malerier. Men så følger mere muntre beretninger om de gode stunder, han dog havde med børnene og med konen, den altid trofaste Faustina der trods en 27 års aldersforskel er hans altid villige støtte.

Det indre liv er omdrejningspunktet

Billeder og synsindtryk af Venedig dukker også frem af disen, en lille scene her, et kig ind der, en bid folkeliv og et blik over lagunen. En sarkastisk beskrivelse af de store og mægtige. En frygtelig beretning om pestens hærgen i den forbandede by. Men måske ikke så fyldestgørende som en Venedig beundrer havde håbet på. Det er Tintorettos indre liv, forfatteren har brugt sin energi på.

Jacobo Robusti (1518-1595) fik tilnavnet Tintoretto, den lille farver, fordi han både var lille af statur og søn af en garver. »Også jeg havde elsket farver«, siger han et sted, da han husker faderens garveri og sin egen lyst til at bryde ud og blive maler. Drømmen om at blive lærling hos Tizian bliver dog uopfyldt, den legendariske maler kan ikke lide ham, det kan de andre af byens malere heller ikke. Tintoretto er for egenrådig. Hans berømmelse kommer sent, hans fortrydelse er stor, men da han omsider bliver agtet, giver det ham ingen glæde.

Kærligheden til datteren

Som Tintoretto fremstilles i sin monolog, er han en gammel gnavpot. Kun i kærligheden til den datter, han får med en tysk kvinde, før ægteskabet med Faustina, lyser han rigtig op. Forholdet til Marietta bliver det vigtigste i hans liv, så tæt på grænsen af incest, at han må vige skrækslagen tilbage. Men også datteren, der som barn går klædt som en dreng og bliver hans malerlærling i lighed med de sønner, han senere får, er nærmest i symbiose med sin far. Ingen af dem kommer rigtig fri, selv da de på et tidspunkt bitterligt skilles.

Lige så ubehagelig jeg fandt nogle af scenerne med far og datter, hvor faderen nærmest hadefuldt holder datteren for sig selv men aldrig roser hendes billeder, lige så meget græd jeg over beskrivelsen af hendes sidste dage med den gamle far, der magtesløst må se hende svinde hen.

»Min by steg op af nattens tåge, dirrende, dansende og bølgende som sit eget spejlbillede, og i mørket der var ved at blive blåt, var den ikke mere virkelig end en drøm. Tidevandet bar os hele vejen hen til vores hus, og først da holdt det op med at stige. Jeg begravede hende samme dag«, fortæller Tintoretto om den sidste del af turen hjem fra Mantova, hvor han var næsten et år med en syge datter, væk fra sin by, som han ellers aldrig forlod.

'Tintorettos engel' er en bog fuld af en gammel mands tanker, vrede, trods og selvmodsigelser men også af kærlighed og øjeblikke, man som læser vender tilbage til. En kraftpræstation, der ind imellem desværre gjorde denne læser irriteret og gal på grund af hovedpersonens urimeligheder. Så man må jo konstatere, at Tintoretto med alle sine egomaniske særheder lever i denne romanskikkelse.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce