Voksenfantasy. Joe Abercrombie mestrer genren, men er påpasselig med doseringen af de overnaturlige elementer. Tilgengæld er der masser af tortur, intriger, druk og barbarer.
Foto: Lou Abercrombie

Voksenfantasy. Joe Abercrombie mestrer genren, men er påpasselig med doseringen af de overnaturlige elementer. Tilgengæld er der masser af tortur, intriger, druk og barbarer.

Skønlitteratur

Engelsk voksenfantasy er tiltalende originalt turneret

Den voldelige 'Stålets vilje' leverer civilisationskritik med sort humor.

Skønlitteratur

Den britiske forfatter Joe Abercrombies debut, ’Stålets vilje’ fra 2006, der dog først udkommer på dansk nu, er voksenfantasy af en ganske særlig karakter. Med sort humor og et persongalleri fra helvede, hvor kun få har sympatiske eller formildende træk, hiver Abercrombie læseren ind i et middelalderlignende univers af kynisme, tortur og intriger. Parallellerne til nutiden og omegn er ikke svære at få øje på.

Romanen er begyndelsen på trilogien ’Den første lov’. Titlen ’Stålets vilje’ refererer til 16. sang af Homers ’Odysseen’, hvor Odysseus i forklædning er ved at planlægge den store nedslagtning af sin hustrus anmassende bejlere.

Også i ’Stålets vilje’ stræber gud og hvermand uafladeligt efter hinandens blodige undergang. I Unionens hovedstad, Adua, intrigerer adels- og embedsfolk løs i en stadig higen efter mere magt, og lejemordere og voldsmænd har en fest.

Torturkunstner

I midten af intrigerne står tre hovedpersoner, hvis skæbner Abercrombie med sikker hånd fletter sammen. Særlig betydning får den kongelige inkvisitor, krøblingen Glokta, hvis evner som torturkunstner kan knække selv de mest hærdede eller stolte ofre, så de på ingen tid tilstår en hvilken som helst falsk anklage.

I byen Adua befinder sig også den unge forfængelige kaptajn Luthar, der ser ned på enhver, som ikke er af adelig herkomst. Luthars tid går med druk og spil samt fægtetræning til den store årlige underholdning, Udfordringen, hvis vinder af fægteduellerne sikres livslang hæder og en karriere i Unionens dekadente hierarki.

Under overfladen er alt dog ved at gå i opløsning i Unionens glitrende midtpunkt. En fed, senil konge og hans lapsede tronarving har for længst mistet grebet, og mens magtgribbene flår hinanden, rykker krigen fra tilstødende lande nærmere.

Den tredje hovedperson er barbaren Logen Nifinger fra Nordmarken. Han er en af dem, der har fået krigen at føle. Efter at hans egen landsby er blevet brændt ned, kæmper han for at overleve alene i den barske natur, hvor truslen fra de uhyggelige shankaer – en kunstigt skabt race ligesom Tolkiens orker – aldrig er langt borte. Logen Nifinger hidkaldes imidlertid af mageren Bayaz, en troldmand fra de ældste tider, som har sin helt egen skjulte dagsorden i det globale magtspil.

Få overnaturlige elementer

’Stålets vilje’ bringer med sit opdigtede univers og sine indslag af magi nok mindelser om klassisk fantasy, men så heller ikke mere: Abercrombie er påpasselig med doseringen af de overnaturlige elementer, og der er ingen helte.

På den måde forstærkes romanens virkning af snarere at være en fortælling om hierarkiske strukturers svaghed, menneskets grådighed og civilisationens forfald – hvad man på engelsk har døbt ’fantasy of manners’ – end et gammelkendt eventyr om kampen mellem det gode og det onde.

I så henseende er Joe Abercrombie et af de seneste led i en lang række, der ud over regulær fantasy nok så meget går over et halvt århundrede tilbage til kultforfatteren Mervyn Peakes Gormenghast-serie.

Uden at ’Stålets vilje’ kan kaldes voldsomt nyskabende, er den tiltalende originalt turneret med nok af substans undervejs. Interessante kvindelige karakterer skal man dog ikke vente sig; kvindekønnet er kun repræsenteret i nogle få endimensionale bipersoner.

Bortset fra at alle på stort set hver anden side »synker en klump«, er det letflydende sprog lækkert oversat af Thomas Munkholt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce