Forfatterduo. James Frey og Nils Johnson-Shelton er klar med det første bind i en trilogi, der læner sig kraftigt op ad 'Hunger Games'. En skabelonagtig fortælling, der ikke imponerer. Pr-foto: Leon Alberti

Forfatterduo. James Frey og Nils Johnson-Shelton er klar med det første bind i en trilogi, der læner sig kraftigt op ad 'Hunger Games'. En skabelonagtig fortælling, der ikke imponerer. Pr-foto: Leon Alberti

Skønlitteratur

Spekulativ teenagesplatter læner sig kraftigt op ad 'Hunger Games'

Første bog i den nye Endgame-trilogi er skrevet af berømt storløgner.

Skønlitteratur

I dag starter angiveligt en verdensomspændende skattejagt.

Første del af trilogien ’Endgame’ udkommer simultant i en lang række lande, herhjemme på det normalt velmeriterede Høst & Søn, og ud over handlingen i sig selv rummer romanen spor og koder til en gåde, hvis løsning kan skaffe den kvikke læser en nøgle og adgang til 500.000 dollars i guld i Las Vegas.

På den måde forsøger projektmagerne bag ’Endgame’ at koble bogens handling, hvor en flok teenagere kæmper om at være den første til at finde Jordnøglen, sammen med virkeligheden.

Som der står på flappen: »Endgame er virkeligt. Og Endgame er nu«. Målgruppen er 15 år og opefter.

Trussel om udslettelse

Bag konstruktionen står ikke kun forfatterne James Frey og Nils Johnson-Shelton, også Google og firmaet Third Floor Fun, LLC, er involveret, og 20th Century Fox har købt filmrettighederne og forventer første film klar i 2016. Der er med andre ord tale om et større koncept på adskillige medieplatforme, heriblandt både fiktion, skattejagt, sociale medier og YouTube.

Det gør imidlertid ikke ’Endgame’, hvis første del på dansk er blevet til ’Kaldet’, til god litteratur i sig selv.

Romanen foregår i nutiden og handler om 12 teenagere, Spillerne, fra hver sin urgamle slægt. De er udvalgt til at spille Endgame, et spil dikteret af aliens, som engang i tidernes morgen steg ned på Jorden og skabte menneskene.

Kun én spiller og dennes slægt kan overleve, og det ved at finde tre nøgler (en i hver del af trilogien), resten af menneskeheden vil blive udslettet.

Fattigt sprog


Spillet sættes i gang med 12 meteornedslag, hvor der svælges udførligt i afrevne legemsdele, og herfra bliver det værre.

De unge mennesker er uddannede dræbermaskiner, og selv om mildere følelser og alliancer opstår blandt deltagerne, massakrerer de detaljeret løs med sofistikerede og rædselsvækkende våben.

Alle 12 følges i hurtig krydsklipning med det resultat, at ingen får tyngde og egentlig personlighed, og i så henseende gør påklistrede indslag af pubertetsføleri hverken fra eller til.

Sprogligt er det både fattigt og manieret. Ultrakorte sætninger eller enkeltord udgør ofte hele linjer, men det bliver tempoet ikke i sig selv højere af: »Christopher er rig./ Beslutsom./ Hurtig./ Stærk./ Og Christopher er forelsket«.

Industriprodukt

Hvis man synes, handlingen lyder bekendt, så er det nok, fordi man kender til Suzanne Collins’ verdensomspændende og filmatiserede succes ’Hunger Games’, også en såkaldt ’young adult’-trilogi.

Men hvor Collins’ historie bag teenagemyrderierne rummer fordømmelse af tyranni, sort satire over medie- og underholdningsindustrien samt indignation over social uretfærdighed, er der intet på hjerte og ingen substans at komme efter i Freys og Johnson-Sheltons humorforladte spekulationslitteratur.

At ’Endgame’ er udtænkt til at ride på ’Hunger Games’’ succes og derfor er konstrueret bevidst efter samme skabelon, er en nærliggende tanke.

Et par ord om James Freys blakkede forfatterkarriere er på sin plads: Frey er blevet afsløret som storløgner med sine memoirer ’A Million Little Pieces’, dumpet af forlag og agent, og skal siden med en lille hær af studerende som billige stort set rettighedsløse skribenter have drevet, hvad magasinet New York har kaldt ’James Frey’s Fiction Factory’.

I hvert fald overbeviser første del af ’Endgame’ højst som et halveffektivt industriprodukt.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce