Snitter. Lene Kaaberbøl svinger skalpellen i 'Det levende kød'.
Foto: Mathias Christensen(Arkiv)

Snitter. Lene Kaaberbøl svinger skalpellen i 'Det levende kød'.

Skønlitteratur

Doktor Kaaberbøl skærer ind til benet i ny bog

Organtyveri og kvindekamp behandles i krimi, der er mere ulækker end uhyggelig.

Skønlitteratur

Datoen for udgivelsen af Lene Kaaberbøls nye krimi - 8. marts - kunne ikke være mere velvalgt.

For i gaderne i den opdigtede by Varbourg i Frankrig, i skumle kældre og uhyggelige laboratorier er unge kvinder i kamp for selvstændighed, retten til at uddanne sig og helt banalt for at overleve i den anden bog om den kvikke unge pige Madeleine Karno.
Stram fortælling

I sit første forsøg udi genren kriminalromaner for voksne, 'Kadaverdoktoren' (2010), introducerede forfatteren sit nye univers og sine personer i en solid, gennemresearchet fortælling med udgangspunkt i det medicinske. Det skete dog ikke helt uden afsmitning fra den flittige Kaaberbøls mange bøger for børn og unge.

LÆS ANMELDELSE

Således virkede den unge Madeleines tankegods som fundet hos en nutidig ung dame og ikke, som om det var klemt inde i et strammende korset i datidens Frankrig.

Skønhedspletterne er skåret væk denne gang og persontegningen tydeligere med Lene Kaaberbøls skarpe skalpel. Fortællingen og personerne holdes stramt i deres historiske ramme, og den videnskabelige tilgang svigtes aldrig.

Når en frygtelig sandhed går op for vor heltinde, får hun ikke bare kuldegysninger. Nej, doktor Kaaberbøl kender sine kroppe og deres funktioner og konstaterer: »Visse nervespidser i mave- og rygregionen begyndte at sende kuldesignaler til min hjerne«.

LÆS OGSÅ

Indimellem bliver det for meget med al den udæskende lægevidenskab for i hvert fald denne læser. Men Kaaberbøl har den erfarnes evne til at vide, hvordan hendes stof skal doceres, så de medicinske afhandlinger, der i deres natur ofte er mere ulækre end egentligt uhyggelige, bliver en del af bogens levende personer.

Der er tegnet så tilpas solidt, at man lige præcis undgår, at klicheerne bliver så stygge, som man forestiller sig om for eksempel en ung, hørblond, muskuløs tysker, som så er homoseksuel.

Vedkommende underholdning
Der foregår noget lurvet i Varbourg, hvor en gravid prostitueret findes myrdet under mærkelige omstændigheder. Som om nogen har stjålet fosteret i hendes mave. Madeleine Karno bliver involveret i sagen, samtidig med at hun endelig får chancen for at studere hos den stenhårde og ambitiøse professor Althauser.

Han er også fortaler for fædrelandsforeningen Pro Patria, hvis fremmeste mål er at få avlet flere sunde franske drengebørn, som kan forhindre en eventuel tysk invasion på sigt.

Er der en sammenhæng mellem den maskuline forbrødring og det, der snart bliver mordet på flere prostituerede? Det må Madeleine Karno finde ud af, samtidig med at hun også i privatlivet med sin forlovede, hvis tidligere kæreste (førnævnte tysker) har sat sig for at gøre hendes liv surt.

LÆS OGSÅ

Følelser vendes og drejes, køn åbnes og undersøges i én lang køre i iskolde og brutale omgivelser i en bog, der trods alle sine kønsorganer og al snakken om formering er forbløffende usexet.

Man kan ikke sige, at selve krimiintrigen i 'Det levende kød' er overraskende. Men Lene Kaaberbøl får alligevel i kraft af sit gennemresearchede stof og den lidt rutineprægede fortælling skabt en troværdig og underholdende historie, der står på to stadig vedkommende emner: kvindekamp og organtyveri.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce