præcision. Malene Ravn spidder sine personer med nådesløs præcision.
Foto: PR-foto

præcision. Malene Ravn spidder sine personer med nådesløs præcision.

Skønlitteratur

Debutroman om ægteskabets syge dynamik er højeksplosivt stof

Malene Ravns bog er et lille grumt og vellykket kammerspil for to stemmer.

Skønlitteratur

Det er en syg ægteskabsdynamik, Malene Ravn skriver frem i sin lille intense roman ’Det eneste rigtige’.

Der åbnes effektivt: Den snart fyrreårige Nina får hos lægen at vide, at hun ikke kan få det, hun allermest ønsker sig, et barn. Nina fortæller det ikke til sin mand, Niels, i første omgang, for han har glemt, hun skulle til lægen, og suser bare rundt og pakker til en konference, inden han blæser ud ad døren.

Nina er bekymret for, om overnatningen indbefatter et konferenceknald, men det gider han ikke høre om. Han har lovet ikke at gøre det igen, siger, at han elsker hende. Det ser sådan ud i Ninas hoved:

»Det er vel derfor, vi stadig er sammen. Fordi han afslørede sig selv, og fordi han har lovet aldrig at gøre det mere. Og fordi vi begge to ved, at han gør det igen. Vi har ligesom en lås på hinanden. Han er underst, fordi han gør det. Så bestemmer jeg resten«.

Graviditeten

Da en 15-årig pige, Marie, dagen efter afleverer Niels’ tegnebog, lige før han kommer hjem, er Nina klar over, hvad der er sket. Ikke uden fryd tænker hun, at »nu har jeg ham, det er mig, der har ret (...) På en eller anden måde føler jeg mig ovenpå«. Hun inviterer Marie ind, og det bliver et længere besøg, end nogen kan forestille sig.

Niels optræder også som jegfortæller i en række kursiverede afsnit. Begge parter er selvretfærdige, sikre på, at de gør det rigtige.

At man kan overbevise sig selv om hvad som helst, er især Nina et godt eksempel på. Hun er en upålidelig fortæller, og når hun påtager sig at hjælpe den unge Marie, er det, fordi Marie har brug for det. At det også er for at hævne sig på Niels, falder hende ikke ind.

I anden omgang kommer et helt andet projekt i spil. Det viser sig nemlig efter et par måneders hjælpearbejde, at Marie er gravid. Og nu skal Marie i hvert fald ikke lades i stikken. Man har vel et ansvar ...

Offer og bøddel

Malene Ravn er i dette psykodrama optaget af at vise, hvordan to mennesker spiller hinanden ud, hvor langt man kan gå for at få sine ønsker opfyldt og ikke mindst skjule sine inderste motiver, både for sig selv og andre.

Nina er i stand til at omtolke alt. Hun går hos en tvivlsom terapeut og healer, der fylder hende med floskler, hun lige kan bruge. Hun afviser en behjertet veninde, der ikke bare snakker hende efter munden. Hun leger sin leg med sin mand, der efterhånden er helt uden muligheder for at styre begivenhedernes gang.

Jeg skal ikke afsløre, hvor dette par ender, og hvordan de bruger hinanden i dette spil om, hvem der er offer og bøddel. Hvem der har magten og retten til, med romanens titel, at gøre ’det eneste rigtige’.

Hvad det er, er Nina en sand mester i at vide. Det er psykiske forsvarsmekanismer for fuld udblæsning, der spiddes nådesløst i Malene Ravns kontrollerede prosa.

Hun har skrevet et lille grumt og vellykket kammerspil for to stemmer. Måske noget skematisk, men i hvert fald dygtigt gjort.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce