Succes. Jonas Rolsted er også tidligere elev fra Forfatterskolen (2011), som nu er klar med et nyt kuld.
Foto: Lærke Posselt/Gyldendal/FREELANCE

Succes. Jonas Rolsted er også tidligere elev fra Forfatterskolen (2011), som nu er klar med et nyt kuld.

Skønlitteratur

To fra forfatterskolens afgangsklasse har allerede egne vinger at flyve med

Afgangsklassen 2014 er ikke angst for metaforer, besjælinger og anråbelser.

Skønlitteratur

Hvis jeg skal pege på en ny tendens blandt forfatterskolens afgangselever, er det den, at traditionelle lyriske troper og figurer som metafor og anråbelse er i vælten igen, men anvendes med et tvist, så de indoptager den lave materie (lort og den slags) og destabiliserer logikken mellem billedet og sagen selv, mellem menneske og natur, subjekt og objekt.

August Bovin

Lad os som antologien starte med ...... August Bovin Bobergs digte. De er fulde af farver (regnbuespyt, dybrød, kalkhvid, gul vilje, lighterlyserød), men farven som en egen materie, der hverken tilhører genstanden eller den sansende: dybrød kærlighed rinder frit, primærfarverne ulmer i hjernen, løsnede farver rækker sig til øjne, det brænder rustrødt ved kantstenen.

’August’ er både et kejsernavn og et klovnenavn, gøres vi opmærksomme på, og digtene bevæger sig mellem det ophøjede og det klovnede, det høje og det lave (»Jeg blev kneppet i røven af en skade. Det er derfor mine øjne lyser metallisk«), subtile farvespil og kulørte klatter. Jeget er ikke længere sansningernes, følelsernes og ordenes centrale udspring, de fluktuerer snarere mellem jeget og duet, jeget og verden.

Signe Gjessing

En lignende fluktuation, men i et andet stilleje og en større, kosmisk skala, finder vi hos Signe Gjessing, der allerede er debuteret med den anmelderroste digtsamling ’Ud i det u-løse’. Hun krænger mennesket, verden og ordene ind og ud af hinanden i en bestandig forrykkelse af proportioner (»Hjerte: en bold, der dribles uden om kloden«.)

Der er virkelig format over Gjessings dybt originale og proportionsforskydende metaforer mellem dyre-, plante-, mineral- og verbalriget

De menneskelige proportioner fremmedgøres, i takt med at de kosmiske proportioner hjemliggøres. Der er virkelig format over Gjessings dybt originale og proportionsforskydende metaforer mellem dyre-, plante-, mineral- og verbalriget.

Emil Bjergman

Blottet for metaforer er til gengæld svenske Emeli Bergmans tre noveller med lakoniske titler: ’Tennis’, ’Axel’, ’Sommar’. Her fortæller et jeg i nutid, nøgternt og detaljeret sansende. Idyllisk stilstand, men med en murren af forhistorie og indslag af noget pludseligt, voldsomt.

Et blodigt, men stilfærdigt tennisdrama på baggrund af stumpende, bleggul Lacoste. Uforklaret næseblod på baggrund af hvidkalket staldmur. En pose dybfrosset kød pludseligt mod en varm sommerkind. Det er fint og foruroligende, jeg glæder mig til en hel samling Bergman-noveller.

Mads Nordtorp Joensen

Mads Nordtorp Joensen bidrager med to tekster, der fabulerer over antikt stof. ’En beretning’ er en fingeret dansk oversættelse af en fingeret russisk oversættelse af en fingeret latinsk brevberetning om den store biblioteksbrand i Alexandria. ’Kejseren’ lader os i en mere psykologisk-realistisk stil følge kejserens kampberedte bevidsthed, indtil den udslukkes i en naturalistisk skildring af storkene, som hakker i hans døde ansigt på slagmarken.

Reimar Torkil Juul

Hvis Nordtorp Joensen leger med antikken i en imitation af teksttraditionen, sætter Reimar Torkil Juul antikken på anakronistisk syre: »Autobus hed en slave. (…) Når maden stod på herrens bord, kunne Autobus og kokken slappe lidt af. De så gladiatorkampe på fjernsynet med latinske undertekster, som kokken læste højt for Autobus«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den lille passage indgår i én lang associativ tekststrøm, hvor det gennemgående tema er noget med penge og arbejde. Tonen er aggressiv, og tekstens jeg er i konstant bevægelse. Stilistisk drives teksten frem af selvmodsigelsen: »Hun var bagerjomfru. Hun var ikke bagerjomfru«, »Det er en dejlig solskinsdag. Det er ikke en dejlig solskinsdag«.

Maria Hesselager

Maria Hesselagers forløb af korte billedrige tekster søger ind i den zone, hvor drømme og poesi overlapper. Det hele kan læses som drømmebilleder: Billeder af jeget i forskellige mere eller mindre surreelle landskaber og situationer, med den lidt forskudte relation mellem jegperspektivet og jegbilledet, som kendetegner drømme og ethvert jegs beretning om sit jeg. Men jeget drømmer ikke bare i billeder, det drømmer også i ord: »APUT OG fremmed møde, sådan står der i en drøm«.

Rasmus Kjellerup

Også Rasmus Kjellerup undersøger jegformen, gennem et jeg, der helt konkret undersøger sig selv: »Jeg undersøger mig selv i badet«, sådan begynder prosateksten ’Mit ydre er hvidt som kirken’, hvor jeget tager et bad, går i kirke og går hjem gennem byen, hele tiden med en markant bevidsthed om sine egne kropslige fornemmelser.

I 'Smuk' søger jeget ud i skoven, og teksten fremstår som en slags parodi på et ærkelyrisk jeg, der sanser naturen og på én gang besynger skoven og sig selv

I ’Smuk’ søger jeget ud i skoven, og teksten fremstår som en slags parodi på et ærkelyrisk jeg, der sanser naturen og på én gang besynger skoven og sig selv: »Du er smuk! Din stemme er smuk! Som nu!«

Sine Bang Nielsen

I Sine Bang Nielsens digte forekommer eksplicit politiske udsagn: »Jeg vil ikke være produktiv, fleksibel, et frit individ«. »Øvelser i revolution«. »Drikkevandet bliver privatiseret«. Men de er flettet ind i kropsnær materie, råddent brød og kropssnavs, jord under neglene, at smøre sig ind i olie og vand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hermed slutter digtene sig med en egen stemme til de seneste års politiske poesi, hvor det politiske fæstnes i det kropsnære og sansekonkrete.

Der er masser af talent i denne afgang, ingen tvivl om det. Men vi glæder os også til, at eleverne kommer ud af elevrollen og finder deres stemmer hinsides skolens korrektion og præstation. Undtagelserne er Signe Gjessing og Emeli Bergman, der efter mit skøn allerede viser helt egne vinger at flyve med.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce