Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

langsom. Marilynne Robinsons trilogi egner sig ikke til hurtiglæsning. Det kræver god tid at få fortællingen til at folde sig ud.
Foto: Gyldendal

langsom. Marilynne Robinsons trilogi egner sig ikke til hurtiglæsning. Det kræver god tid at få fortællingen til at folde sig ud.

Skønlitteratur

Smuk roman om 20'ernes USA kræver at blive læst i slowmotion

Marilynne Robinsons Iowa-trilogi har nået sin afslutning. Eller kommer der mere?

Skønlitteratur

Marilynne Robinson, født 1943, er en nyklassiker i amerikansk litteratur. Og for dem, der er ved at kløjes i New York, New York på film og bog, er hendes trilogi fra Iowas endeløse prærie en lise for læsehjertet.

Den blev indledt i 2004, 24 år efter debuten ’Housekeeping’ fra 1980 med romanen ’Gilead’, som straks fik Pulitzerprisen.

Men priser til side: De virker næsten malplacerede i Robinsons univers.

Den gamle fromme præst (og enkemand) John Ames har i 1950’ernes lille by Gilead langt ude på landet en nær ven og nabopræst, Boughton, som han taktfuldt, men lidenskabeligt diskuterer teologi med.

De tre bind

I trilogiens første bind, ’Gilead’, skriver Ames lange breve til sin 7-årige søn, som han snart skal dø fra.

I andet bind, ’Home’, er hovedpersonerne naboen Boughton og hans voksne søn Jack, der er ’fortabt’ (og desto højere elsket).

Pastor Ames er gudfar til Jack og føler skyld over, at han ikke kan elske ham – og angst for at Jack skal tiltrække hans unge kone, Lila, moderen til den elskede lille søn.

Og ’Lila’ er titlen på tredje bind, som nu er kommet på dansk i Juliane Wammens tilforladelige, men pletvis uinspirerede oversættelse. Alle tre bind kan læses selvstændigt.

På grænsen til tiggeri

Lila blev som lille, da hun sad svagelig og vanrøgtet uden for sit ’hjem’, samlet op af en næsten subsistensløs kvinde, Doll, som er det nærmeste hun kommer en mor.

Om Lilas biologiske forældre ved vi ikke meget andet, end at Doll – måske – på et tidspunkt, meget senere, knivstikker den mand der – måske – er Lilas far. Denne barberbladsskarpe kniv er siden Lilas vigtigste og både symbolske og meget konkrete eje: »Bare lad dem se den. For det meste er det rigeligt. Men der var tidspunkter, hvor den nådesløse kniv var en trøst for hende«.

Lila – som bærer hele bogens synsvinkel – rejser under Dolls barske, forpjuskede beskyttelse rundt i 20’ernes USA med en flok fattige (absolut ikke troende eller fromme) landarbejdere, der lever fra hånden i munden på grænsen til tiggeri. »Men dengang var de en stolt flok«.

En pose majsmel gør forskellen på at kunne bevare menneskelig værdighed eller ej. »Men det var deres stolthed at finde sig i det, de kunne, og ikke så meget som en bid mere«. Efter Krakket bliver det værre, og Lila havner endda på et bordel.

Handlingen ligger i fortiden

Der er ikke noget traditionelt fremadskridende ’plot’ i denne roman; livsforløbet, den overordnede ’handling’ ligger i fortiden, i bag- eller undergrunden og trækkes frem eller graves op til forgrundshistoriens overflade som små stykker information og danner billedet af personen Lila.

Både for hende selv, efterhånden som hun lærer den luksus at mindes, for læseren og for Ames, som gifter sig med hende – i dyb taknemmelighed over, at hun kom som sendt fra himlen til hans alderdom. Vel at mærke ikke af godgørenhed; det er en forudsætning for dem begge.

Ames higer efter at vide, hvad Lila tænker og føler, men det tager tid for hende at vænne sig til at føle og erkende sit liv, endsige fortælle det.

Det er ikke kun et spørgsmål om tillid til den gamle mands verden, med dåb og tro og nåde; Lila er hærdet og stolt i sin yderste sårbarhed. Hun er hele tiden ved at smutte – tilbage til sin trygge fattigdom; til landevejen eller det skidne, utætte skur på marken. (Det skur er ramme om en smuk, stærk historie i historien: Lilas møde med en dreng på flugt. Han vækker gamle følelser og en mulig ny rolle i hende, og han kunne være hovedperson i en fjerde Gilead-bog, hvis det stod til mig ...).

To skridt frem og et tilbage

Der slipper (heldigvis for kommunikationen) med jævne mellemrum uoverlagte ord ud af munden på Lila, også efter at hun er blevet gravid med den gamle, tålmodige og lydhøre præst, der er livræd for at miste hende.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Sådan nærmer de sig hinanden, med to skridt frem og et tilbage. »Hun mærkede den gamle ensomhed gribe sig, fra det ene øjeblik til det andet, den gamle hårde kejtethed i hendes krop. Hvordan kunne et barn holde sig i live i en krop, der føltes så død?«.

Skal læses langsomt

’Lila’ skal, ligesom ’Gilead’ og ’Hjemme’, læses langsomt. Har man travlt, kan den virke irriterende og næsten manieret i sine skildringer af psykologiske og sociale mekanismer og sin omhu for personerne og den varsomhed, hvormed de bevæger sig.

Men giver man sig tid, folder den sig ud i menneskelig og åndelig skønhed og giver (gav)mildt indblik i en verden af nød og nåde, afstumpethed og ydmyghed, stolthed og kærlighed.

Gæt, hvad der er størst i Marilynne Robinsons Gilead-univers? Her er et fingerpeg:

»Så stjæler jeg dig, og så tager jeg dig med til et sted, hvor ingen kender os, og jeg udfylder afstanden mellem, hvad du er, og hvad du kunne have været, ved at elske dig så højt«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce